Cut Ties With Genocide
Vil de rige også bede arbejderklassens soldater om at betale for deres egen ammunition?
Hvem skal betale for ekstra forsvarsudgifter? Det er der langt fra enighed om i regeringen og Folketinget. Mit bud er, at skattelettelserne på samlet 84 milliarder kroner siden 2006 skal rulles tilbage.
|
Europa er i krig og verden er mere usikker i 2025, end den har været siden Murens fald. Det må langt de fleste vist være enige i.
Danmark skal forsvare sig selv og har en forpligtelse over for vores NATO-allierede i at levere varen og lægge pengene. Det er de fleste nok også enige i.
Men hvem bør bære byrden for at finde pengene til de ekstra forsvarsudgifter? Her bliver det åbenbart ikke så let at finde sammen.
Moderaterne og Venstre mener, at regningen skal gå til arbejderne gennem nye velfærdsforringelser og fortsat stigende pensionsalder. Dét på trods af at velfærdsforliget fra 2006 fastlagde, at hvis pensionsalderen steg (med fokus på arbejderne), så ville velfærdens kvalitet forblive høj og stabil. Men kvaliteten af velfærdsydelserne er faldet, selv om pensionsalderen er steget. Investeringerne i velfærd er slet ikke fulgt med demografien og den almindelige velstandsudvikling. På samme tid er statens formue vokset til over 660 milliarder kroner.
Da skattelettelserne blev givet, mindes jeg ikke, at det kom på baggrund af historier om millionærer, der gik fra hus og hjem eller ikke havde råd til at sende børnene til tandlægen. Og siden er de både blevet flere og rigere.
Og siden 2006 er der uddelt skattelettelser for 84 milliarder, der især er gået til de rigeste. Kort sagt har politikerne og staten brudt sit løfte over for arbejderne og endda skovlet guld over til de allerede velbemidlede.
Nu taler de borgerlige og arbejdsgiverne nærmest om 2006-aftalen som “en hellig bog”, man ikke må pille ved, fordi der lyder stadig stærkere krav om, at en gennemsnitlig længere levetid ikke automatisk skal omsættes til en tilsvarende højere pensionsalder. Men hvordan lød aftalen i 2006 egentlig?
Ja, det arbejderne og fagbevægelsen nødtvungent nikkede til med velfærdsforliget var “gradvise og nænsomme ændringer af reglerne for tilbagetrækning” og en “bedre balance mellem antal år på arbejdsmarkedet og på pension”. Men lige siden har de borgerlige politikere ikke gjort andet end at bryde med forudsætningerne for og indholdet af den aftale.
Bare fem år efter, i 2011, gennemtvang blå blok en forhøjelse af folkepensionsalderen og en skamskæring af efterlønnen. Og i perioden siden 2006 er velfærden blevet udsultet, og pengene er i stedet brugt til massive skattelettelser, der især er kommet de bedst stillede danskere til gode. Løfterne fra velfærdsforliget i 2006 om bedre arbejdsmiljø og mindre nedslidning er også brudt. Løfterne fra velfærdsforliget i 2006 om bedre efteruddannelse og mulighed for brancheskift, hvis du er slidt, er også blevet brudt. Venstres nuværende formand var såmænd beskæftigelsesminister, da han lukkede og slukkede for Forebyggelsesfonden, der ellers var et resultat af 2006-aftalen.
Hvis hele forløbet med aftalebrud og asocial fordelingspolitik ikke var så hamrende uretfærdigt, kunne man næsten grine af, hvor frækt og luset det er. Både år til livet og liv til årene har arbejderne mistet, og nu vil man sende dem i krig – for det er altid arbejderne, der ender forrest ved fronten – mens deres efterladte kan se færre hænder i ældrepleje, færre pædagoger i vuggestuen og færre kulturtilbud i byen.
De rige? Ja, de kan nyde deres aktiegevinster fra bankers og virksomheders rekordoverskud (igen!) Og den stigende pensionsalder? Den er de bedst stillede da fløjtende ligeglad med, for de forlader arbejdsmarkedet, når det passer dem, og plejer deres formue og måske et par bestyrelsesposter af hensyn til adspredelsen og rigmandsnetværket.
Når vi i dag står med et Forsvar, hvor soldaternes indkvarteringsforhold og udstyr er aldeles utilstrækkelige, så skyldes det jo, at politikerne i mange, mange år har indløst “fredsdividenden”. Men besparelserne på Forsvaret er langt fra gået til velfærd og tryghed for de almindelige arbejdere. De er soldet op til skattelettelserne og opbygning af en statslig formue.
Så fra min side er der kun én retfærdig måde at finde pengene for at betale den regning, som både rig og fattig virker enige om at skulle betale for vores fred og frihed: Rul skattelettelserne fra 2006 tilbage, før I skruer pensionsalderen op eller velfærden ned. Da skattelettelserne blev givet, mindes jeg ikke, at det kom på baggrund af historier om millionærer, der gik fra hus og hjem eller ikke havde råd til at sende børnene til tandlægen. Og siden er de både blevet flere og rigere, så de må da have lettere ved at dele regningen i dag!
Eller hvad bliver det næste: Skal arbejderne også selv betale for uniform, gevær, ammunition og en flybillet til Ukraine?
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
17. februar 2025 | 01:22
