Istedgade overgiver sig aldrig
Havde I i Foa og i FH kravet om 35 timers arbejdsuge som et krav på arbejdernes klassekampdag 1. maj.
Log ind for at svareVi skal have en 35-timers arbejdsuge snart
I de sidste 35 år har den normale ugentlige arbejdstid været uændret, selv om produktiviteten er steget. Alle gode kræfter må skaffe opbakning til at kræve 35 timer.
|
I torsdags fejrede vi den første maj – Arbejdernes internationale kamp- og festdag, og det var som så ofte før en god dag på rigtig mange måder. Jeg synes dog, at der manglede mindst én ting, som klæder en første maj: En samlet konkret vision om forbedringer for alle lønmodtagere.
Første maj var trods alt oprindeligt en manifestation, hvor arbejderne samlet krævede en 8-timers arbejdsdag, og senere har dagen lagt talerstole til mange nye krav, der førte til nye forbedringer.
Nu vil jeg selvfølgelig ikke påstå, at jeg har et totalt overblik over landets første-maj-taler, men jeg er ret sikker på, at ét bestemt – ellers oplagt – samlende krav var fraværende i de fleste taler: kravet om en 35-timers arbejdsuge.
I de sidste 35 år har den normale arbejdsuge været uændret, selvom der er sket meget med både den offentlige og den private sektors produktivitet.
Kravet er selvfølgelig oplagt, fordi krav om kortere arbejdstid har præget første-maj-traditionen fra begyndelsen. Og kravet er oplagt, fordi det nu er 35 år siden, at vi i 1990 fik 37-timersugen. I løbet af de mange år er produktiviteten steget; lønmodtagerne producerer flere og flere varer og tjenesteydelser på kortere og kortere tid, fordi der er sket en teknologisk udvikling. Men lønmodtagerne har ikke fået deres del af produktivitetsgevinsten som nedsat ugentlig arbejdstid.
Flere forbedringer
Det fik lønmodtagerne tidligere, hvor den ugentlige arbejdstid løbende faldt, samtidig med at ferierne blev længere, mens velfærd og velstand voksede. Alt sammen fordi produktiviteten steg, og lønmodtagerne krævede deres del af gevinsten. Men i de sidste 35 år har den normale arbejdsuge været uændret, selvom der er sket meget med både den offentlige og den private sektors produktivitet.
Bare tænk på, hvordan hospitalernes mange ambulante behandlinger har erstattet langvarige indlæggelser. Eller hvordan robotter har gjort deres indtog i fremstillingsindustrien – og senest også i ældreplejen. Eller hvordan digitaliseringen har forandret både privat og offentlig administration. Så der er et solidt grundlag for at kræve en 35-timers arbejdsuge.
Samtidig behøver arbejdsgiverne ikke frygte, at de vil mangle arbejdskraft, fordi danske lønninger og det danske velfærdssamfund tiltrækker arbejdskraft. Det er bevist, for i øjeblikket arbejder cirka 400.000 med udenlandske pas i Danmark.
35-timers arbejdsuge ved OK26
Heldigvis har vi i nærmeste fremtid gode muligheder for at kræve en 35-timers arbejdsuge. I 2026 forhandler det offentlige område overenskomster, og her skal vi rejse kravet. Kommer vi ikke igennem med det i 2026, vil vi kunne rejse det igen ved de næste overenskomstforhandlinger, som oftest vil blive to år senere, altså i 2028. Her forhandler det private område også overenskomster, da parterne i foråret lidt utraditionelt indgik tre-årige overenskomster.
Vi kan altså stå i en situation, hvor offentligt og privat ansatte lønmodtagere i 2028 forhandler overenskomster nogenlunde samtidig, og nu har en hovedorganisation, FH, der rummer de største fagforbund på begge områder. Det vil være en oplagt mulighed for at kræve og vinde en 35-timers arbejdsuge for alle lønmodtagere. Men det kræver, at alle gode kræfter arbejder på at skaffe opbakning bag kravet og går i gang nu.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
05. maj 2025 | 06:00
