Kommentar
Vi mangler ikke arbejdskraft
Regeringen bruger mantraet om mangel på arbejdskraft som begrundelse for at gennemføre forringelser. I stedet skal der sættes ind for at sikre arbejdskraft de steder, hvor der mangler. Det gælder i udbredt grad på velfærdsområdet og i de fag, der skal sikre den grønne omstilling.
|
Når regeringer går reformamok, er det som regler med udsagnet: Vi mangler arbejdskraft. Det gjaldt for eksempel under Corydon/Vestager med deres skattereform. I 2019 tog Mette Frederiksen afstand fra at gå reformamok, nu er det mantraet for den nye regering. Fjernelsen af store bededag skulle skaffe mere arbejdskraft. Sænkningen af topskatten, det samme. Og et hovedargument for den såkaldte uddannelsesreform er, at den sikrer mere arbejdskraft – arbejdsudbuddet øges med 6.000, argumenteres der.
Men der mangler ikke arbejdskraft. Beskæftigelsen i Danmark er oppe på næsten på tre millioner, aldrig set før. Betalingsbalancen sætter rekord, intet andet land i EU har så stort et overskud som Danmark, hverken i procent af BNP eller i kontanter. Handelsbalancen har i årtier været positiv. Vi har ikke brug for flere i produktionen, tværtimod hvis vi taler klima.
Der er nok af muligheder for at sikre den nødvendige arbejdskraft, der hvor den i dag mangler. Den vej skal man vælge.
Men der er steder, der mangler arbejdskraft. Inden for velfærden og håndværksfagene. Det problem løser man ikke ved at begrænse adgangen til de videregående uddannelser. Ud over at det indskrænker unges frihed, øger det uligheden i samfundet af den enkle grund, at karakter eller andre former for sortering helt dokumenteret øger den sociale ulighed. Løsningen skal findes ved at gøre disse fag mere attraktive.
I marts lavede Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, en undersøgelse af unge, der havde overvejet at søge en velfærdsuddannelse: Hvorfor havde de alligevel ikke søgt en af dem?
73 procent af dem, der overvejede at blive sygeplejerske, begrundede fravalget med dårlige arbejdsvilkår. For pædagoguddannelserne var det samme tal 53 procent. Den næststørste begrundelses var for begge disse grupper lønningerne.
Ud over at mange, der havde overvejet en velfærdsuddannelse, i sidste ende fandt en anden uddannelse mere spændende, var løn- og arbejdsvilkår den afgørende begrundelse for dem, der endte med ikke at vælge at blive uddannet til lærer, pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver.
Det er i øvrigt de samme begrundelser, der får rigtig mange færdiguddannede til at søge bort fra disse fag.
Uddannelsernes kvalitet har også betydning for fravalget, men her er problemet ikke mindst frafaldet under uddannelsen. Så bedre uddannelser er også en stor del af løsningen.
Så er der muligheden for at uddanne sig videre. De skal fremmes. Og her er der påpeget et problem i forhold til universitetsuddannelserne, særligt hvis man kan tage en universitetsuddannelse på fire år som velfærdsuddannelserne, som regeringen foreslår, med de ekstra muligheder de kortere universitetsuddannelser angiveligt skal have for videreuddannelse.
Men der mangler også faglærte inden for håndværk. Helt rigtigt. Ikke så meget for at kunne øge produktionen, mere for at kunne gennemføre den grønne omstilling. Vi får ikke produceret og opsat de mange vindmøller og etableret de mange solceller uden metalarbejdere, industriteknikere, elektrikere og så videre.
Der er ikke alene for få, der søger disse uddannelser, frafaldet under uddannelserne er enormt. Her er der også et stort problem med uddannelsernes kvalitet. Løsningen her er et økonomisk løft af erhvervsskolerne og elevløn under hele uddannelsen. Og så bør man gøre disse uddannelser mere attraktive ved at markedsføre deres betydning for at løse klimaproblemet. For fremtidens skyld.
Regeringens løsning er at begrænse de unges uddannelsesmuligheder. Det kan de tilmed nok få et bredt flertal for. SF taler således for mindre afkortning af kandidatuddannelserne, men til gengæld foreslår de det, der kaldes dimensionering, som jeg kalder adgangsbegrænsning. På den måde er SF villige til at give regeringen deres mål om et større arbejdsudbud. Jeg mener ikke, man skal begrænse de unges frie uddannelsesvalg (det burde også ligge fjernt for de partier, der gerne vil kalde sig liberale), men gøre uddannelser, der er brug for, at flere søger, mere attraktive end i dag. Erhvervsuddannelserne har i årevis været økonomisk udsultet, og løn- og arbejdsvilkårene inden for de kvindedominerede velfærdsområder er alt for dårlige. Her er løsningen.
Og vil man have flere kvalificerede ind på arbejdsmarkedet, kan man sætte ind over for den nedslidning, der gør, at mange i en tidlig alder mister arbejdsevnen. Dem, der ønsker det, skal have mulighed for at gå fra deltid til fuld tid. Lave en større uddannelsesindsats i forhold til de mange unge, der aldrig får en uddannelse, og give ufaglærte bedre økonomiske muligheder for at tage en uddannelse. Der er nok af muligheder for at sikre den nødvendige arbejdskraft, der hvor den i dag mangler. Den vej skal man vælge.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
29. april 2023 | 06:00
