Folkefest sætter anden dagsorden
Verdensøkonomi i ubalance
Den store efterspørgsel har fået priserne på råvarer og færdigprodukter til at stige markant på verdensplan og specielt i USA. Og det øgede forbrug har skabt kødannelse ved specielt de store havne på USA's vestkyst, hvor importen af varer fra Sydøstasien og Kina losses.
|
AP Møller Mærsk, APM, fremlagde i sidste uge et rekordregnskab med et overskud på cirka 35 milliarder kroner alene for tredje kvartal 2021. Selskabet forudser samtidig, at det som det første danske selskab får et samlet overskud for et helt regnskabsår på mere end 100 milliarder kroner.
Til sammenligning havde AP Møller Mærsk et overskud i hele 2020 på 18,5 milliard kroner.
Baggrunden for det rekordstore overskud er primært en eksplosion i fragtraterne på containertrafikken i forlængelse af de vestlige landes genetablering af økonomien efter coronakrisen med udgangspunkt i at øge efterspørgslen.
APM er verdens største containerrederi og står for cirka en tredjedel af verdens transport af containere på havet. Sammen med de to nærmeste konkurrenter sidder de på 80 procent af markedet. De har ikke haft problemer med konkurrence, når de har presset fragtraterne op i takt med den øgede trafik. De kontrollerer udbuddet af containerskibe og den tilhørende logistik.
Overordnet set er produktionen på verdensplan blevet mere samfundsmæssig, men tilegnelsen af værdierne er stadig privat.
USA har brugt det faktum, at deres valuta dollaren fungerer som en verdensvaluta til at pumpe store beløb uden skattemæssig dækning ud i det nationale samfund for at få gang i den nationale økonomi og for at undgå den værste sociale nød med efterfølgende risiko for sociale oprør.
EU’s plan om at optage lån for 5500 milliarder kroner, som skal investeres i EU-landene, har samme karakter.
Priserne stiger
Den store efterspørgsel har fået priserne på råvarer og færdigprodukter til at stige markant på verdensplan og specielt i USA. Og det øgede forbrug har skabt kødannelse ved specielt de store havne på USA’s vestkyst, hvor importen af varer fra Sydøstasien og Kina losses.
Mængden af skibe, der venter på reden, er rekordstor, og de kan vente i uger på at komme i havn og blive losset. I havnene er der også kapacitetsproblemer med at have varerne på lager, og både havnearbejdere og chauffører presser på for at udnytte situationen til at få bedre aflønning og arbejdsvilkår.
Manglen på lagerplads har ifølge Blomberg fået de store investorer som Blackstone og Prologis til at skrue op for lokalelejen, der visse steder er steget med 30 procent siden coronakrisen, samtidig med at stort set alt er udlejet. I stil med APM har Prologis fordoblet indtjeningen per aktie i tredje kvartal 2021 i forhold til året før.
Siden 1980’erne, hvor globaliseringen tog fart, har store transnationale selskaber udviklet produktionsmetoderne, så de får produceret deres varer rundt om i verden i lande med billigere arbejdskraft. Alt sammen organiseret efter landenes udviklingsniveau og tekniske formåen.
Usikkerhed i forsyningerne
Mai Invest har beregnet, at digitaliseringen samt udflytningen af produktionen til lande med lavere lønniveauer har været med til at skære 1,7 procent af priserne om året i Danmark, hvilket har holdt inflationen nede.
I takt med at forsyningskæderne blev stabile, har man udviklet produktlinjer, hvor man har undgået opbygningen af lager af omkostningstunge produkter, hvilket er blevet omtalt som “just in time”-princippet.
Coronakrisen og de uensartede restriktioner verden over har sammen med usædvanligt vejr været med til at bryde produktionskæderne og skabe usikkerhed i forsyningerne.
Konsekvensen har været, at “just in time”-princippet er kommet under pres, fordi de store producenter har manglet leverancer fra underleverandører. Et eksempel er bilproducenterne, der ikke opbyggede lager af chip, og som nu ikke kan udnytte sit øvrige produktionsapparat fuldt ud på grund af chipmangel.
I det store billede er det udviklingslandene, der står som tabere med store prisstigninger, som de ikke kan dække, medmindre de producerer vigtige råstoffer. I forvejen mangler mange af dem kapital til deres fortsatte udvikling, fordi de transnationale selskaber trækker ekstraprofitter ud af landets produktion og placerer dem i den finansielle sektor i de finansierede lande. Hvilket APM også gør.
Fire procent af overskuddet
AP Møller Mærsk har i regnskabet for tredje kvartal afsat 213 millioner kroner til skat ud af overskuddet på 35 milliarder kroner, hvilket svarer til mindre end fire procent af overskuddet. Årsagen er, at APM og andre rederier betaler skat ud fra en tonnageskat, altså en skat der fungerer som en slags vægtafgift og tager udgangspunkt i firmaets flåde i stedet for i firmaets indtægter.
Selskabet har annonceret, at det vil bruge det store overskud til at nedbringe den rentebærende lånekapital, samt at det vil opkøbe egne aktier for 32 milliarder kroner i årerne 2024-2025. Det vil sige, at pengene sendes tilbage til aktionærer, der føler sig fristet til at realisere kursgevinsten. APM-aktien er allerede steget 70 procent det seneste år.
Overordnet set er produktionen på verdensplan blevet mere samfundsmæssig, men problemet er, at tilegnelsen af værdierne stadig er privat, og derfor bliver værdierne i det finansielle miljø i stedet for at blive investeret samfundsmæssigt i velfærd og bæredygtig omstilling.
13. november 2021 | 05:51
