Gennem 10’erne blev velfærden i Danmark stærkt udhulet, hvilket manifesterede sig som faldende standard og forringede normeringer i sygehusvæsen, ældrepleje, daginstitutioner og folkeskole. Udhulingen skyldes en borgerlig økonomisk politik, som til fordel for skattelettelser holdt realvæksten i det offentlige forbrug under de demografiske træk.
Velfærden blev fra 2010 til 2019 med andre ord vedvarende underfinansieret både i forhold til det (umiddelbare/enkle) demografiske træk, hvor ressourcerne følger befolkningsudviklingen, men navnlig i forhold til det fulde, velstandskorrigerede træk, hvor det offentlige forbrug pr. bruger følger med velstandsudviklingen. Det sidste er væsentligt for, at der er råd til ikke bare uændret antal offentlige ansatte pr. bruger, men til løbende opdatering af den offentlige service i takt med udviklingen i den private service – råd til ny medicin, ny teknologi, nye tilbud og bedre kvalitet.
I perioden 2020 til 2022 lykkedes det støttepartierne til S-regeringen at tilkæmpe sig væsentlige finanslovsløft af velfærden, men ikke nok til at eliminere ressourceefterslæbet for velfærden.
Underfinansieringen er af AE-rådet opgjort til godt 23 milliarder kroner fra 2015 til 2023, men udhulingen startede allerede i 2010 og udgør opgjort for perioden 2010 til 2023 op mod 35 milliarder kroner, hvilket borgerne har mærket som forringet service i kommuner og regioner, og de offentlige ansatte har følt som pressede arbejds- og lønforhold og stigende rekrutteringsvanskeligheder. Den offentlige sektors aktuelle krise hænger således i høj grad sammen med borgerlig økonomisk politiks vedvarende underfinansiering af det offentlige forbrug igennem 10’erne.
Der er således stærkt brug for genopretning af velfærden.
Ved SVM-regeringens tiltræden i december 2022 hed det som bekendt, at der kun var et lille råderum frem til 2030, og at “centrum-højre regeringen” netop var sat i verden for at redde os fra denne økonomiske krise. Men maj 2023 fandt finansministeren “pludselig” ekstra 16 milliarder frem til 2030 at gøre godt med. Ud af det herved samlede råderum på 64 milliarder kroner er dog omkring 40 milliarder kroner øremærket til grønt råderum, øgede forsvarsudgifter og opfyldelse af (umiddelbart) demografisk træk.
Herved voksede det disponible råderum til 24 milliarder kroner. Det vil regeringen øge med 8 milliarder kroner til 32 milliarder kroner gennem en række besparelser, blandt andet på jobcentre og erhvervsstøtte. Der er således – som udtrykt af Mette Frederiksen – masser af penge, som kunne og burde anvendes til at genoprette velfærden.
SVM-regeringen har i regeringsgrundlaget og efterfølgende imidlertid allerede lagt planer for anvendelsen heraf, der tilsammen løber op i 22 milliarder kroner. Disse planer efterlader således kun et “udisponeret” råderum på 32 – 22 milliarder = 10 milliarder kroner. Det må på den ene side anerkendes, at dele heraf er tiltænkt den offentlige sektor (løft i psykiatri og af sundhedsområdet, højere løn til offentligt ansatte). Men på den anden side vil SVM også bruge milliarder på skattelettelser – i regeringsgrundlaget er aftalt sådanne for 7 milliarder kroner, og to af regeringspartierne har krævet flere skattelettelser i SVM’s kommende 2030-plan.
Det virker helt uforståeligt, at uanset den offentlige sektor er i massiv krise på grund af personale- og ressourcemangel, så vil SVM-regeringen fortsætte den borgerlige økonomiske politik med skattelettelser på bekostning af velfærd. Det siger sig selv, at gennemføres de af SVM i regeringsgrundlaget aftalte skattelettelser ikke, vil det udisponerede råderum blive tilsvarende større = 17 milliarder kroner. Det kunne passende anvendes til frem til 2030 at sikre, at ressourcerne til velfærden ikke bare følger demografien, men også velstandsudviklingen, hvilket netop vil kræve 19½ milliarder kroner.
Selvom det ville være en god kurskorrektion, at velfærden nu frem til 2030 opfylder begge de demografiske træk, efterlader det stadig spørgsmålet om, hvorledes velfærden genoprettes efter det massive ressourcedræn gennem 10’erne?
Dette kræver selvsagt, at råderummet frem til 2030 udbygges, således at velfærden kan genoprettes og den grønne omstilling gennemføres. Regeringen vil hertil gennem en række såkaldte “udbudsreformer”, der blandt andet skal øge arbejdskraftudbuddet med 45.000 gennem skattelettelser (til de rige) og sociale forringelser, herunder af tilbagetrækningsordningerne. Det skal øge råderummet med 11 milliarder kroner.
Men der er andre muligheder end regeringens tanker om besparelser og sociale forringelser. I stedet kan de offentlige indtægter øges frem til 2030.
Det kan for det første ske ved at fremskynde pensionsbeskatningen. Den danske stat har aktuelt et tilgodehavende på omkring 1750 milliarder kroner, som efter gældende regler først beskattes ved udbetaling af pensionerne, det vil sige over en længere årrække. Denne pensionsbeskatning kunne i stedet fremrykkes til indbetalingstidspunktet. Indregnes hele den udskudte pensionsbeskatning i dag, vil gevinsten være 2-3 procent af BNP svarende til en årlig forbedring af de offentlige finanser på mellem 40 og 60 milliarder kroner.
En anden nærliggende kilde til at udbygge skatteindtægterne handler om at tilbagerulle de skattelettelser, som primært borgerlige regeringer har givet de seneste årtier, fortrinsvis til de velstillede. AE-rådet har 2015 til 2023 opgjort provenuet heraf (i varig virkning) til omkring 17 milliarder kroner. Men de borgerlige skattelettelser går jo langt længere tilbage til 00’ernes VK-regeringer. Siden 2002 er der i varig virkning på indkomstskat givet lettelser på årligt op mod 35 milliarder kroner, hvortil kommer lettelser af afgifter og ejendomsskatter (skattestoppet). Da disse skattelettelser hele vejen igennem har været finansieret gennem tilbageholdenhed med og besparelser på velfærden, ville det være mere end rimeligt, hvis disse skattelettelser blev geninddraget til at genoprette velfærden, genoprette ordentlige løn- og arbejdsforhold i den offentlige sektor og investere i grøn omstilling.
Dette er et blog-indlæg, der alene er udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
26. august 2023 | 06:18
Her ser vi resultatet af vores EU-medlemskab, det handler om Rom-Unionen der prioriterer finanskapitalens interesser frem for folkets.
Alle de nedskæringer vi oplever i det offentlige; i sundhedsvæsenet og andre steder er udtryk for en bevidst politik, som kun bliver værre med årene med flere og flere forringelser.
Hvis vi vil ændre på forholdene må vi ud af EU!
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
