Valgkommentar
Værdighed – ja tak
Regeringen er på vej med en såkaldt værdighedsreform. Vigtige elementer i en sådan reform må være billige boliger, som hjemløse kan betale, samt indflydelse på afgørelser om eget liv, skriver Henrik "Mas" Nørgaard Christensen i denne blog.
|
Nu står regeringens længe ventede værdighedsreform for døren. Spørgsmålet er bare, hvad der kommer ind ad døren, når den går op?
Allerede ved regeringsdannelsen i 2022 slog regeringen fast, at der skulle nye boller på suppen:
”Der er en særlig gruppe af meget socialt udsatte borgere, f.eks. hjemløse, psykisk sårbare og mennesker med massive misbrugsproblemer, der har behov for at blive mødt af en helt anden indsats og et helt andet menneskesyn, end de mødes med i dag.” (Regeringsgrundlag 2022, side 23).
Den udmelding hilste SAND De hjemløses Landsorganisation og mange af vores samarbejdspartnere på området velkommen. Og forslag til, hvordan værdigheden kan øges, var og er der nok af.
Kun boliger til de rige
Uligheden er steget de sidste 20 år. Uden det lader til, at nogen vil gøre noget ved det. Det slås hen med: ”Vi er jo stadig et af de mest økonomisk lige lande”.
Jeg oplever, at det er meget tydeligt, at uligheden er steget. I Vejle, hvor jeg bor, bygges der for eksempel stort set kun boliger til rige mennesker.
Den hytteby, der blev lavet til hjemløse for år tilbage, ligger nu i vejen for et planlagt prestigebyggeri, så nu skal vi flyttes længere væk fra centrum. Er det værdigt?
Hvis vi som samfund virkelig mener, at det er vigtigt at have en “blandet by”, må vi også lave en boligpolitik, der understøtter det. SAND har før præsenteret et forslag om, at 20 procent af alle nybyggede lejligheder – private som almene – skal have en husleje, som studerende, kontanthjælpsmodtagere, folkepensionister og andre med lave indkomster kan betale. Det gentager vi gerne.
Regeringen fratager hjemløse rettigheder. De har for eksempel foreslået at afskaffe muligheden for at klage, hvis man som hjemløs smides ud fra et herberg.
Værdighed og økonomisk formåen hænger sammen. I hvert fald ifølge Google hvor Den danske ordbog var det øverste match:
”Menneskets værdighed må ikke krænkes, men den bliver krænket, når mennesket holdes hen i fattigdom, umyndighed og indflydelsesløshed”. (Fra debatbog, samfundet, 1985).
Det er altså ikke værdigt at “holde folk hen i fattigdom”. Alligevel lader man huslejerne stige og stige uden at lade kontanthjælpen eller boligstøtten følge med. Den igangværende omlægning af hjemløseindsatsen kalder på mange flere betalbare boliger til hjemløse og andre lavindkomstgrupper, men svarene på, hvordan det skal ske, lader vente på sig.
Boligstøtten er opfundet for at kunne få en mere blandet beboersammensætning. Ved at give økonomisk tilskud til huslejen kan man bo i en dyrere lejlighed, end man egentlig har råd til. Det er et glimrende redskab til at få folk ind lejligheder med en høj husleje i boligområder, som har mange såkaldte ressourcestærke beboere.
Det kræver dog, at der gives mulighed for en højere boligstøtte end den, der gives i dag. Hvis regeringen ikke vil bygge flere betalbare boliger, er det et oplagt redskab at bruge for at øge værdigheden.
Mangel på indflydelse
Værdighed handler også om indflydelse. Den står det også sløjt til med for hjemløse. Vi skal danse efter kommunens pibe. Gør vi ikke det, kan vi kigge langt efter de ydelser, vi har ret til. Det være sig kontanthjælp, misbrugsbehandling, indskudslån, flyttehjælp og så videre.
I rigtig mange år har der på socialområdet været krav om en helhedsorienteret og individuel sagsbehandling, hvor borgeren i så stort et omfang som muligt skal inddrages.
Det er desværre mest blevet ved de fine ord. Det er ikke vores forslag til, hvad det gode liv er, og hvad vi ønsker, der tages udgangspunkt i, når der skal laves handleplaner – der i øvrigt har direkte konsekvens for vores liv. Det bliver alt for ofte reduceret til et spørgsmål om, hvad kommunerne har på hylderne, og hvad der er økonomi til. Ikke dine faktiske ønsker eller behov.
Et klokkeklart eksempel er Københavns Kommune, der lige er blevet udstillet i medierne for at bryde loven godt og grundigt ved at have 189 udsatte borgere på venteliste til botilbud.
Men det er hverdagskost for hjemløse ikke at få det, man har ret til. Det er et oplagt sted for regeringen at sætte ind, for sikring af rettigheder sikrer værdighed.
Desværre går regeringen den modsatte vej. De fratager hjemløse rettigheder. De har for eksempel foreslået at afskaffe muligheden for at klage, hvis man som hjemløs smides ud fra et herberg. Det er ellers et grundlæggende princip i en retsstat, at man skal kunne klage over en så indgribende afgørelse, som det er at blive smidt ud fra den allersidste skanse, velfærdsstaten har til hjemløse: nemlig et herberg.
Det er samtidig et meget håndgribeligt eksempel på, hvor lang vejen er til, at hjemløse bliver mødt med ”en hel anden indsats og et helt andet menneskesyn, end de mødes med i dag”, som det hedder i regeringsgrundlaget.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
26. september 2024 | 08:56
