Analyse af dansk Draghi/Letta-rapport
Citat: “talrige minoriteter kom til, kvinder, latinoer, asiater og LBGT+ og så videre.” Siden hvornår er KVINDER blevet en minoritetsgruppe?????
Log ind for at svareUSA’s raceulighed viser sig i banksystemet
Efter den amerikanske borgerkrigs afslutning i 1865 blev de sorte konsekvent nægtet eller holdt uden for adgang til jord og kredit for at tvinge dem til at fortsætte som slavearbejdere i sydens bomuldsmarker og senere i nordens fabrikker.
|
Det er tit i bøger, der dykker grundigt ned i et emne uden at foregive verdensomvæltende viden, at man finder de bedste kilder til ny indsigt.
En sådan øjenåbner er The Color of Money (Farven på penge) af Mehrsa Baradaran, der er juraprofessor i Californien med speciale i banklovgivning. Bogen handler om “sorte banker og den racemæssigt betingede rigdomskløft” i min egen noget klodsede oversættelse af undertitlen. Den har i øvrigt været med til at puste liv i de få tilbageværende ’sorte’ banker.
Da fattige sorte samfund begyndte at poole deres magre opsparing i sparekasser, var disse dømt til lav profitabilitet.
Baradaran perspektiverer udviklingen i raceulighed ud fra den sorte befolknings adgang til ejendom efter den amerikanske borgerkrigs afslutning i 1865. Den centrale pointe er, at de sorte konsekvent blev nægtet eller holdt uden for adgang til jord og kredit for at tvinge dem til at fortsætte med sliddet som – reelt set – slavearbejdere i sydens bomuldsmarker og senere i nordens fabrikker.
Da fattige sorte samfund derfor begyndte at poole deres magre opsparing i sparekasser, var disse dømt til lav profitabilitet. De kunne da slet ikke støtte lokal erhvervsudvikling, ja, faktisk blev pengene snarere kanaliseret over i det hvide samfund.
Bolig- og forbrugslån
Boligfinansiering er et kapitel for sig. Under præsident Franklin D. Roosevelt, der er kendt som progressiv, men hvis racepolitik ikke tåler dagens lys, blev større byområder opdelt i forskelligt-farvede distrikter. ’Red-lining’ dækkede kvarterer uden udsigt til værdistigning, hvor adgang til boligfinansiering blev så godt som umulig. To nye regeringsinitiativer, Federal Housing Administration og Fannie Mae, der henholdsvis skulle garantere boliglån og formidle privat kapital til boligmarkedet, brugte farvekortet og fremmede på den måde uligheden.
Over tid blev forsigtig lovgivning dog vedtaget for at støtte ’sorte banker’, mest i form af krav om ekstra polstring af svage banker og teknisk assistance. Det gjorde mere skade end gavn.
Da forbrugslån eksploderede i 1970’erne, blev de sorte pludselig godkendt til kreditkort – med høj rente. Det ledte dem forudsigeligt ind i en gældskarrusel, mens de gode (hvide) kunder blev tilbudt bedre vilkår.
Årtier senere bragte det aggressive salgsfremstød for ’subprime’ boliglån ikke mindst afroamerikanerne i klemme, da boblen brast under finanskrisen. De mistede 53 procent af deres samlede værdier.
Historisk racisme
Gennem det hele vedblev ghettobeboerne at kæmpe for bedre liv. Modstridende politiske fraktioner opstod. Spektret gik fra dem, der ville være uafhængige af ’white society’, til dem der krævede fuld økonomisk integration.
Lyndon B. Johnson var den præsident, der mest alvorligt prøvede at bekæmpe den historiske diskrimination og udelukkelse. ’Positiv særbehandling’ og buskørsel for at integrere hvide og sorte skoleelever blev ikke just nogen varig succes. Men Johnson skabte også sociale programmer, som Ronald Reagan fik drejet til, at sorte på socialhjælp var dovne og uambitiøse, og programmerne blev udfaset.
Republikanske præsidenter har ihærdigt hævdet, at efter borgerrettighedslovene fra 1960’erne havde alle lige chancer i USA. Fattigdom i ghettoen måtte skyldes kulturelle faktorer som familieopløsning, narko eller mangel på uddannelse. Med jernhånd startede de en ’krig mod kriminalitet’ og massefængsling, indsatser som Bill Clinton forstærkede.
Historisk racisme blev udvandet til krav om ’diversitet’, og talrige minoriteter kom til, kvinder, latinoer, asiater og LBGT+ og så videre. Men den konstante undertrykkelse og politivold skabte også Black Lives Matters aktioner, der har genoplivet talen om klassekamp. Den årvågne højrefløjs svar er ’marxisme’ – som skældsord.
22. maj 2021 | 07:56
