Sektioner
  • Arbejderen mener
  • Fagligt
  • Indland
  • Udland
  • Kultur
  • Kalender
  • Blogs
  • Debat
  • Læser til Læser
  • Navne
  • Historie
  • Teori

Soundcloud Abonner Log ind

Om Arbejderen
Sektioner
Soundcloud
Populære
Abonner
Log ind
  • Temaer:
    • Magasinet Arbejderen
    • Palæstina
    • EU-formandskab 2025
    • USA-baser
    • Ghettolov
    • Klima
    • Kina
    • Cuba
    • Ukraine
    • Om Arbejderen
    • Bliv aktiv
  • Log ind eller køb abonnement
  • Temaer
    • Magasinet Arbejderen
    • Palæstina
    • EU-formandskab 2025
    • USA-baser
    • Ghettolov
    • Klima
    • Kina
    • Cuba
    • Ukraine
    • Om Arbejderen
    • Bliv aktiv
  • Sektioner
    • Arbejderen mener
    • Fagligt
    • Indland
    • Udland
    • Kultur
    • Kalender
    • Blogs
    • Debat
    • Læser til Læser
    • Navne
    • Historie
    • Teori
  • Kontakt
    • redaktion@arbejderen.dk
    • fagligt@arbejderen.dk
    • indland@arbejderen.dk
    • udland@arbejderen.dk
    • kultur@arbejderen.dk
    • debat@arbejderen.dk
    • kalender@arbejderen.dk
    • annoncer@arbejderen.dk
  • Redaktion

    Frederiksborgvej 11, 1. sal
    2400 København NV
    Hverdage 11:00 – 15:00

    Tlf: 30 20 55 20
    redaktion@arbejderen.dk

    ABONNEMENT:

    Tlf: 30 20 01 20

    abo@arbejderen.dk

    Mobilepay: 34045
    Reg.nr.: 8411
    Kontonr.:4074402

  • Arbejderens støttefond

    Reg.nr.: 5361
    Kontonr.: 249087
    Mobilepay: 87278

    Ved udenlandske overførsler oplys også disse koder / For transfers abroad also use the Swift/Iban numbers:

    SWIFT-BIC: ALBADKKK
    IBAN: DK0753610000249087

  • Om Arbejderen
Sektioner
  • Temaer:
    • Magasinet Arbejderen
    • Palæstina
    • EU-formandskab 2025
    • USA-baser
    • Ghettolov
    • Klima
    • Kina
    • Cuba
    • Ukraine
    • Om Arbejderen
    • Bliv aktiv
Abonner | Log ind

REKLAME

FOTO: Privat

FOTO: Privat

USA’s raceulighed viser sig i banksystemet

Efter den amerikanske borgerkrigs afslutning i 1865 blev de sorte konsekvent nægtet eller holdt uden for adgang til jord og kredit for at tvinge dem til at fortsætte som slavearbejdere i sydens bomuldsmarker og senere i nordens fabrikker.
8 kommentarer
8
| Populær
|Print artikel|

Det er tit i bøger, der dykker grundigt ned i et emne uden at foregive verdensomvæltende viden, at man finder de bedste kilder til ny indsigt.

En sådan øjenåbner er The Color of Money (Farven på penge) af Mehrsa Baradaran, der er juraprofessor i Californien med speciale i banklovgivning. Bogen handler om “sorte banker og den racemæssigt betingede rigdomskløft” i min egen noget klodsede oversættelse af undertitlen. Den har i øvrigt været med til at puste liv i de få tilbageværende ’sorte’ banker. 

Da fattige sorte samfund begyndte at poole deres magre opsparing i sparekasser, var disse dømt til lav profitabilitet.

Baradaran perspektiverer udviklingen i raceulighed ud fra den sorte befolknings adgang til ejendom efter den amerikanske borgerkrigs afslutning i 1865. Den centrale pointe er, at de sorte konsekvent blev nægtet eller holdt uden for adgang til jord og kredit for at tvinge dem til at fortsætte med sliddet som – reelt set – slavearbejdere i sydens bomuldsmarker og senere i nordens fabrikker.

Da fattige sorte samfund derfor begyndte at poole deres magre opsparing i sparekasser, var disse dømt til lav profitabilitet. De kunne da slet ikke støtte lokal erhvervsudvikling, ja, faktisk blev pengene snarere kanaliseret over i det hvide samfund.

Bolig- og forbrugslån

Boligfinansiering er et kapitel for sig. Under præsident Franklin D. Roosevelt, der er kendt som progressiv, men hvis racepolitik ikke tåler dagens lys, blev større byområder opdelt i forskelligt-farvede distrikter. ’Red-lining’ dækkede kvarterer uden udsigt til værdistigning, hvor adgang til boligfinansiering blev så godt som umulig. To nye regeringsinitiativer, Federal Housing Administration og Fannie Mae, der henholdsvis skulle garantere boliglån og formidle privat kapital til boligmarkedet, brugte farvekortet og fremmede på den måde uligheden.

Over tid blev forsigtig lovgivning dog vedtaget for at støtte ’sorte banker’, mest i form af krav om ekstra polstring af svage banker og teknisk assistance. Det gjorde mere skade end gavn.

Da forbrugslån eksploderede i 1970’erne, blev de sorte pludselig godkendt til kreditkort – med høj rente. Det ledte dem forudsigeligt ind i en gældskarrusel, mens de gode (hvide) kunder blev tilbudt bedre vilkår.

Årtier senere bragte det aggressive salgsfremstød for ’subprime’ boliglån ikke mindst afroamerikanerne i klemme, da boblen brast under finanskrisen. De mistede 53 procent af deres samlede værdier.   

Historisk racisme

Gennem det hele vedblev ghettobeboerne at kæmpe for bedre liv. Modstridende politiske fraktioner opstod. Spektret gik fra dem, der ville være uafhængige af ’white society’, til dem der krævede fuld økonomisk integration.

Lyndon B. Johnson var den præsident, der mest alvorligt prøvede at bekæmpe den historiske diskrimination og udelukkelse. ’Positiv særbehandling’ og buskørsel for at integrere hvide og sorte skoleelever blev ikke just nogen varig succes. Men Johnson skabte også sociale programmer, som Ronald Reagan fik drejet til, at sorte på socialhjælp var dovne og uambitiøse, og programmerne blev udfaset.

Republikanske præsidenter har ihærdigt hævdet, at efter borgerrettighedslovene fra 1960’erne havde alle lige chancer i USA. Fattigdom i ghettoen måtte skyldes kulturelle faktorer som familieopløsning, narko eller mangel på uddannelse. Med jernhånd startede de en ’krig mod kriminalitet’ og massefængsling, indsatser som Bill Clinton forstærkede.

Historisk racisme blev udvandet til krav om ’diversitet’, og talrige minoriteter kom til, kvinder, latinoer, asiater og LBGT+ og så videre. Men den konstante undertrykkelse og politivold skabte også Black Lives Matters aktioner, der har genoplivet talen om klassekamp. Den årvågne højrefløjs svar er ’marxisme’ – som skældsord.

Hjælp med til at finansiere Arbejderen

39% af 750.000 DKK
293.747 DKK nået totalt
STØT

Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:

MobilePay: 87278

Abonnér

Karen Helveg Petersen

22. maj 2021 | 07:56

Økonom


Om Forfatteren ↓

Kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet og ph.d. i økonomi fra State University of New York. Har arbejdet som rådgiver for internationale udviklingsorganisationer. Nu skribent om politisk økonomi og forfatter til "Rentekapitalismen – Økonomisk teori og global virkelighed" (2017). Medlem af bestyrelsen i Institut for Marxistisk Analyse.

Om Forfatteren

Kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet og ph.d. i økonomi fra State University of New York. Har arbejdet som rådgiver for internationale udviklingsorganisationer. Nu skribent om politisk økonomi og forfatter til "Rentekapitalismen – Økonomisk teori og global virkelighed" (2017). Medlem af bestyrelsen i Institut for Marxistisk Analyse.


Tidligere indlæg ↓

  • Industrialisering i Afrika og gammeldags imperialisme
  • En turbulent verden
  • Vil Trump hjælpe med til at afskaffe dollar-dominansen?
Vis alle

Tidligere indlæg

  • Industrialisering i Afrika og gammeldags imperialisme
  • En turbulent verden
  • Vil Trump hjælpe med til at afskaffe dollar-dominansen?
Vis alle

REKLAME

Relateret

Udland
Anden smertegrænse end EU

USA har hverken råd eller kræfter til at føre krig i Ukraine og mod Kina på samme tid

3 kommentarer
Udland
Nyhedskommentar

Jungleloven: Vestens nye verdensorden

2 kommentarer
Udland
Trusler mod traktater

Den store taber i den ulovlige krig mod Iran er kampen mod flere atomvåben

0 kommentarer

8 kommentarer

  • maj 24, 2021 at 08:22
    20605 says:

    Citat: “talrige minoriteter kom til, kvinder, latinoer, asiater og LBGT+ og så videre.” Siden hvornår er KVINDER blevet en minoritetsgruppe?????

    Log ind for at svare
    • maj 24, 2021 at 09:11
      Karen Helveg Petersen says:

      Ja, det er absurd, men det begyndte faktisk at blive almindeligt at klassificere kvinder på linje med andre minoriteter, som en forfordelt gruppe. Nu er den agenda ved at blive overtaget af ‘køn’ osv. Men det var en måde at sætte forskellige problematikker på samme formel på – og på den måde udvande dem.

      Log ind for at svare
  • maj 25, 2021 at 00:10
    20605 says:

    Der har altid været mange måder at snøre kvinder på, men denne synes nu at bide sig selv i halen ….

    Log ind for at svare
  • juni 6, 2021 at 13:08
    15124 says:

    https://de.rt.com/gesellschaft/118547-corona-ausschuss-das-kostet-tagtaeglich-weltweit-menschenleben-teil-2/

    Log ind for at svare
  • juni 6, 2021 at 13:12
    15124 says:

    På denne adresse i Istanbul, Koca Mustafapaşa Kuvayı Milliye Caddesi, ligger et Carrefour supermarked. Det ligger for enden af buslinie 35D, som körer dertil fra Balat, hvor Troya Hotel ligger. Det er tidligere nävnt som et af heroinhandler-”Nato”s, G4S´s store heroineksportsteder for Afganistan-råopium-heroin, amfetamin med videre til transport op til landene i Europa. Det har tyrkisk politi i mellemtiden fra sidste forår og til november sidste år fået bragt under kontrol.
    Udenfor Carrefour på Koca Mustafapaşa Kuvayı Milliye Caddesi, stod der sidste gang, en her var på stedet to ikke-tyrkiske unge på 22-23 år udenfor Carrefour ”supermarked” og groft generede alle unge og äldre tyrkiske kvinder, der passerede på fortovet forbi Carrefours indgang. De var kun ansat til groft at genere tyrkiske kvinder! Det gentog sig dag efter dag, at de to unge krigsofre fra Syrienskrigen på narkotiske stoffer og krigsgasser generede särligt unge kvinder, når de passerede. Ikke-danske ISS har også deres gang i kvarteret omkring Carrefour.

    Et andet Carrefour ”supermarked” lå (og ligger) på et af de sidste sidegader på höjre side fra Taksim ned mod havnen (når man kommer oppe fra Taksimpladsen). Der ligger små hoteller på begge sider af den smalle gade, som frekventeres af heroinhandler-”Nato”-syriens-agenter og massemordere, der kommer på de små hoteller på orlov fra krigen i Syrien. Områdets hoteller er alle ejet af heroinhandler”Nato”s heroinhandelsmafia konglommerat, der omsätter penge tjent på heroinhandel til Europas unge – til hotelejerskaber i Istanbul og i Tyrkiet. Rundt regnet 9 ud af 10 hotelller i Istanbul ejes af heroinhandler”Nato”-Nsa-G4S-konglomerater. Lige rundt om hjörnet nedenfor Carrefour ”supermarked” kan man finde endnu et ”Troya Hotel”, hvor der livligt handles med heroin med videre. Lige inden det ligger et stort bygninskompleks, hvor internationale ”forretningsmänd” tropper op i store dyre biler med privatchaufförer og bliver indlogeret for kortere tid. Udenfor står der Securitas vagter, som alle har nordiske uddannelser. Dem udvekslede en flere gange särdeles venlige ord med, da de ikke havde problemer med at lade en forstå, at der var tale om en nordisk organiseret mafia. De kunne simpelhen ikke lide stedet eller dem, der kom der! På den anden side var de sikret mod fyring, da de jo opfyldte deres vagtrolle fornuftigt! Priserne på hotelvärelser ligger i ”Carrefour-handelsområdet” på omkring 100 kr. Alle der står i hotelreceptionerne er krigsskadede folk fra Syrienskrigen og krigen i Afganistan. De har mange mord på samvittigheden, ellers var de ikke blevet ansat. Fuldständig metalt ödelagte krigsofre fra heroinhand-ler”Nato”s krige präger alle deres hotelreceptionister. Krigen mod muslimer föres overalt i Tyrkiet, men tyrkerne kan de ikke overvinde, heller ikke på den måde. Men mange falder fra den muslimske religiösitet, men aldrig fra tyrkisk kultur – som er historisk muslimsk.

    Et tredje Carrefour ”supermarked” ligger i udkanten af Tunis, som en residerede i passende afstand fra i to uger for 4 år siden. Carrefour ”supermarked” ligger ikke langt fra Sheraton heroinHotel i Tunis, hvor nästen alle, der har med krigen i Libyen at göre, kommer. Der kommer massemordersoldater, der kommer större heroinmellemhandlere og der kommer gamle tyske nazister på hotellet. Carrefour ligger i et område i gåafstand derfra. Jeg kom der ind, da jeg trängte til europäiske dagligvarer, men hylderne var nästen tomme, da ingen lokale handlede der. Den blev ikke holdt åbent for at tjene penge. Tunesisk politi havde en stor trafikpost få hundrede meter fra Carrefour ”supermarkedet”. Dem konverserede en så ofte som muligt og spurgte til kriminalitet og sikkerhed i området. Ligeledes fortalte jeg dem, hvor jeg boede, så de var informerede om ens eksistens. Fra rundkörselen med politiet og lidt op ad bakken til Carrefour ”supermarked” blev der pludselig rejst en mängde små teltboder, nästen alle handlede med grönsager. En her passerede på den anden side af vejen fra da af. Fra rundkörselen var der omkring 600 meter til ens lejede lejlighed, hvor der også foregik hård nanoelektronisk tortur i samtlige 14 dage og nätter. Indköb af mad foregik i et område på den anden side af motorvejen, hvortil man kom over en gangbro. På den anden side var der et samlet område af små butikker, hvor ikke alle var ejet af Carrefour-mafiaen. Der var alt i god kvalitet fra lokale leverandörer. De fleste i boderne var muslimer med udmärket Halal-köd, friske fisk, bröd også videre. Men de sammenhängende små bygninger var alle ejet af Carrefour-mafiaen, som de små forretninger lejede sig ind hos. Uden om forretningsbygningerne var der boligområder med mange mindre boliger, hvor der boede mange afrikanere, der var flygtet fra krig andre steder i Afrika. Mange var Sahara normader, der var flygtet fra krig. Om lördagen gik der to heroin-krigsvrag rundt i forretningsområdet og delte Carrefour tilbudsreklamer rundt til alle postkasser, som var man i en forstad til Paris! De havde begge et overdimensioneret stort trecifret nummer på ryggen, så der kunne holdes styr på de ”ansatte”.

    Velkommen til COOP.dk, COOP.se, men ikke COOP Norge. Ens medlemkort er permannet fjernet fra Nsa-COOP.dk på Roskildevej i Albertslund. Jeg vil opfordre alle til at opsige medlemskabet i COOP.dk.

    Et nyt COOP skal organiseres lokalt og egnslokalt i Danmark uden stor central transport. vhjannfp

    Log ind for at svare
  • juni 12, 2021 at 11:43
    15124 says:

    https://www.no-to-nato.org/

    Log ind for at svare
  • juni 22, 2021 at 10:54
    15124 says:

    https://www.cgtn.com/search?keyword=https://news.cgtn.com/news/2021-06-04/Fort-Detrick-and-COVID-19-Why-do-the-Chinese-want-an-investigation–10PcYcgOpnq/index.html%20%20https://news.cgtn.com/news/2021-06-18/From-Unit-731-to-Fort-Detrick-What-is-the-U-S-hiding-from-the-world–11bPpnpvfr2/index.html

    Log ind for at svare
  • juli 7, 2021 at 16:19
    15124 says:

    https://www.youtube.com/watch?v=gV8GLhJv6ck

    Log ind for at svare

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Du skal være betalende abonnent for at kommentere.

REKLAME

‌ .
Indland
Analyse af dansk Draghi/Letta-rapport

Offentlig forskning skal styrke privat profit

0 kommentarer
Indland
Nyhedskommentar

Mange unge med handicap er uden uddannelse og job

0 kommentarer
Udland
Op til efterårets valg

Kommunist vinder venstrefløjens primærvalg i Chile og skal kæmpe mod højrefløjen ved præsidentvalget

0 kommentarer
Indland
Folkefest sætter anden dagsorden

Vil en anden vej end EU-toppen: Fred og velfærd frem for krig og EU-mindsteløn

0 kommentarer
Udland
Anden smertegrænse end EU

USA har hverken råd eller kræfter til at føre krig i Ukraine og mod Kina på samme tid

3 kommentarer
Arbejderens logo
Abonner
Om Arbejderen

Sektioner
  • Arbejderen mener
  • Fagligt
  • Indland
  • Udland
  • Kultur
  • Kalender
  • Blogs
  • Debat
  • Læser til Læser
  • Navne
  • Historie
  • Teori

Pressenævnets logo
Kontakt
  • redaktion@arbejderen.dk
  • fagligt@arbejderen.dk
  • indland@arbejderen.dk
  • udland@arbejderen.dk
  • kultur@arbejderen.dk
  • debat@arbejderen.dk
  • kalender@arbejderen.dk
  • annoncer@arbejderen.dk
Redaktion

Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV
Hverdage 11:00 – 15:00

Tlf: 30 20 55 20
redaktion@arbejderen.dk

ABONNEMENT:

Tlf: 30 20 01 20

abo@arbejderen.dk

Mobilepay: 34045
Reg.nr.: 8411
Kontonr.:4074402

Arbejderens støttefond

Reg.nr.: 5361
Kontonr.: 249087
Mobilepay: 87278

Ved udenlandske overførsler oplys også disse koder / For transfers abroad also use the Swift/Iban numbers:

SWIFT-BIC: ALBADKKK
IBAN: DK0753610000249087

Ansvarshavende redaktør

Ansvarshavende redaktør:
Marc B. Sanganee
mbs@arbejderen.dk

Arbejderen udgives af:
Kommunistisk Parti
Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV

info@kommunister.dk
www.kommunister.dk

Cookies


Copyright © 2020 All Rights Reserved - Dagbladet Arbejderen

Webdesign og daglig drift: tetrabit.coop
Følg arbejderen

MERE
Soundcloud | RSS FEEDS|||
Arbejderens logo
Temaer
  • Magasinet Arbejderen
  • Palæstina
  • EU-formandskab 2025
  • USA-baser
  • Ghettolov
  • Klima
  • Kina
  • Cuba
  • Ukraine
  • Om Arbejderen
  • Bliv aktiv
Sektioner
  • Arbejderen mener
  • Fagligt
  • Indland
  • Udland
  • Kultur
  • Kalender
  • Blogs
  • Debat
  • Læser til Læser
  • Navne
  • Historie
  • Teori
Kontakt
  • redaktion@arbejderen.dk
  • fagligt@arbejderen.dk
  • indland@arbejderen.dk
  • udland@arbejderen.dk
  • kultur@arbejderen.dk
  • debat@arbejderen.dk
  • kalender@arbejderen.dk
  • annoncer@arbejderen.dk
Redaktion

Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV
Hverdage 11:00 – 15:00

Tlf: 30 20 55 20
redaktion@arbejderen.dk

ABONNEMENT:

Tlf: 30 20 01 20

abo@arbejderen.dk

Mobilepay: 34045
Reg.nr.: 8411
Kontonr.:4074402

Arbejderens støttefond

Reg.nr.: 5361
Kontonr.: 249087
Mobilepay: 87278

Ved udenlandske overførsler oplys også disse koder / For transfers abroad also use the Swift/Iban numbers:

SWIFT-BIC: ALBADKKK
IBAN: DK0753610000249087

Ansvarshavende redaktør

Ansvarshavende redaktør:
Marc B. Sanganee
mbs@arbejderen.dk

Arbejderen udgives af:
Kommunistisk Parti
Frederiksborgvej 11, 1. sal
2400 København NV

info@kommunister.dk
www.kommunister.dk

Cookies


Om Arbejderen
Soundcloud
RSS FEEDS


Følg Arbejderen
| |

Pressenævnets logo

Copyright © 2020 All Rights Reserved - Dagbladet Arbejderen

Webdesign og daglig drift: tetrabit.coop