Dyrt at sagsøge staten
Tyveriet af store bededag er ved siden af skiven
Ved at afskaffe store bededag løb regeringen om hjørner med lønmodtagerne, og folk har gennemskuet det. Det var en grov provokation af lønmodtagerne, og regeringen snublede over sine egne ben, skriver Karsten Hønge i denne blog.
|
Alle partier, som var modstandere af tyveriet af store bededag, stod sammen om at indkalde til en debat i Folketinget, der blev gennemført for nylig. Et år efter indgrebet har partierne naturligvis fortsat forskellige prioriteringer i forsvaret for store bededag, men partierne står samlet mod regeringen og De Radikale.
Nogle partier er mest optaget af angrebet på “den danske model” for arbejdsmarkedet, for andre betød forholdet til folkekirken mest, og for alle partier har det stor betydning, at regeringens økonomiske beregninger er meget usikre.
Økonomerne er uenige om, hvor store de kortsigtede positive økonomiske konsekvenser bliver, men de er stort set enige om, at de økonomiske effekter aftager dramatisk på lidt længere sigt.
Ved at afskaffe store bededag løb regeringen om hjørner med lønmodtagerne, og folk har gennemskuet det. Det var en grov provokation af lønmodtagerne, og regeringen snublede over sine egne ben, nærmest som Bambi på isen.
Det var uforberedt, forslaget er uigennemtænkt, og regeringen involverede ikke fagbevægelsen eller arbejdsgiverne på forhånd. Det er en arrogant måde at behandle vigtige samarbejdspartnere på arbejdsmarkedet på.
Fridagen skal genindføres
Jeg mener, at lønmodtagerne skal have fridagen tilbage! Om vi skal genindføre store bededag eller have en anden fridag, må aftales med fagbevægelsen og arbejdsgiverne. Nogle partier er meget forhippede på, at det absolut og lige nøjagtig skal være store bededag, men lad os lære af historien.
Uden dialog om fridagen kørte Folketinget arbejdsmarkedets parter flade, da den blev afskaffet. Folketinget skal ikke sætte damptromlen i bakgear og med en mulig genindførelse igen tromle hen over parterne. Derfor er det vigtigt for SF, at en ny fridag bliver indført i et respektfuldt samarbejde med fagbevægelse og arbejdsgivere.
Regeringen bruger for øvrigt bizarre argumenter, når det kommer til finansiering af en ny fridag. Først stjæler man noget vigtigt for lønmodtagerne, og derefter skal vi betale for at få vores ejendom tilbage. Vi skal i samme omgang acceptere deres egne tvivlsomme beregninger, men SF peger naturligvis gerne på finansieringen.
Regeringen blander sig direkte i forhold, som ellers aftales mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverne. De undergraver det, som vi stolt kalder “den danske model”, og det er hovedløst.
En halv million underskrifter mod afskaffelsen af store bededag og de omfattende protester i hele landet dokumenterede, at regeringen var på kollisionskurs med befolkningen. Og især Socialdemokratiet lider helt berettiget åbenlyst stadig under eftervirkningerne af tyveriet af fridagen.
Lønmodtagerne skal betale gennem ekstra arbejde. Men hvad med bidrag fra aktieejere eller arbejdsgivere? I øvrigt har man altid kunnet arbejde på store bededag eller andre helligdage, blot mod betaling af ekstra løntillæg. Nu arbejder alle mere, bare til en lavere løn. Det er en forkert vej at gå, når en epidemi af stress ruller over landets arbejdspladser.
“Der er brug for flere hænder”, hører vi hele tiden. Og ja, jeg synes, at det er herligt, når der mangler arbejdskraft nogle steder i nogle brancher. Men det hænger slet ikke sammen med argumenterne for at stjæle store bededag. Hvis regeringen kører sine teorier til ende, må der være en del nye indgreb på vej, for store bededag batter ikke ret meget.
Jeg synes, at der er mere fremtid i at koncentrere sig om jobs til de mange, som er uden for arbejdsmarkedet og uddannelse gennem hele livet til alle.
Undergraver den danske model
Regeringen blander sig direkte i forhold, som ellers aftales mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverne. De undergraver det, som vi stolt kalder “den danske model”, og det er hovedløst.
Hvad er det næste, som finansieres ved at gafle lønmodtagernes fridage? Fagbevægelsen og arbejdsgiverne vil ikke bare fixe fikse politiske ideer! Ledere af stærke, uafhængige faglige organisationer er ikke stikirenddrenge, og det endte med en uhørt politisk magtdemonstration.
Det er galt nok, at regeringen hugger en fridag i en tid med stress. Det er galt nok, at regeringen direkte tager løntillæggene fra privatansatte og putter dem i arbejdsgivernes lommer. Det værste er dog, at regeringen “hamrer en betonpæl gennem den danske model”, som den tidligere formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation udtalte.
I overført betydning rejste Folketinget en skamstøtte ved at tromle hen over fagbevægelse, arbejdsgivere og det store mindretal af partier. Socialdemokratiet sad i førersædet i damptromlen, og det både overrasker og skuffer mig. Stop, socialdemokrater! Stop, og vend om! I kender jo om nogen værdien af regulerede og velfungerende forhold for lønmodtagerne.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
04. juni 2024 | 07:12
