Se billederne
Trafikstyrelsens plan forbigår jernbanens fordele
Der er blevet afholdt adskillige seminarer om gods på skinner, og der er fortsat behov for at drøfte, hvordan man fremmer grøn samt klima- og miljøvenlig godstransport. Men det vigtigste er, at beslutningstagerne træder i karakter og prioriterer investeringer i gods på skinner, skriver Leif Kajberg.
|
Progressive politikere og grønne ngo’er, men eksempelvis også Dansk Industri (DI), har det på rygmarven: Hvis vi skal gøre noget ved transportsektorens CO2-regnskab, skal vi have flyttet meget mere gods fra vejene og over på tog.
Det vigtigste er, at beslutningstagerne træder i karakter og prioriterer investeringer i gods på skinner.
Og i nyhedsbrevet fra Esbjerg Havn den 8. maj anslås optimistiske, næsten euforiske toner. Her lyder overskriften: “Næste æra i den grønne omstilling er på vej til Esbjerg Havn, og det er oplagt at få jernbanen med ombord.” Og der svares ja til følgende spørgsmål: “Kan tog transportere CO2 på vej til undergrunden i Nordsøen?” – “Kan tog transportere grøn ammoniak i forbindelse med gødningsindustrien og den P2X-fabrik, der er planlagt i Esbjerg?” – “Kan tog transportere brint?”
“Jernbanenørder” vil have bemærket, at der nu kører godstog til Herning og til kemivirksomheden Rønland (på Harboøre Tange) via Esbjerg, og togstammerne trækkes af et sjovt lille lokomotiv, “Madam Blå”, fra Nordjyske Jernbaner. Efter udrulningen af nyt signalsystem i Vestjylland.
Der kører også godstog til Aalborg Østhavn, hvor man har en proaktiv tilgang til gods på skinner. Små lys i mørket.
Trafikplan forbigår fordele
Men humøret bankes helt ned i kulkælderen, når man læser et blogindlæg af Svend Poulsen, formand for IDA Rail (specialforum for jernbaner i Ingeniørforeningen). Svend Poulsen anker blandt andet over, at Trafikstyrelsens Trafikplan 2023 slet ikke dækker godstransporten og dermed forbigår, at jernbanen byder på en række uudnyttede fordele.
Jeg har desuden hæftet mig ved Poulsens påpegning af fraværet af tanker om og visioner for intermodal transport. Altså transport, hvor godset omlades fra containerskib til bane og efterfølgende distribueres til slutbrugerne i Danmark. Og den miljømæssige dimension glemmes alt for ofte.
Den triste virkelighed er også en forsømt infrastruktur til jernbanegods: forsvundne læssespor ved mange stationer og manglen på sidespor til virksomheder og industriparker.
Svend Poulsen giver et konkret eksempel fra Kalundborg Kommune, hvor man i mange år har forsømt vedligeholdelsen af sporene og i foråret 2023 nedlagde godsbanesporet til havnen. En klassisk fejldisposition.
Vi ser det også i for eksempel Nakskov, hvor man laver ny lokalplan for havnearealet og bereder vejen for nyt byggeri oven på det sløjfede havneforbindelsesspor.
Samtidig peger en rapport om scenarier, udfordringer og løsningsmodeller for jernbanegods via den kommende Femern-forbindelse på barske tider for gods på skinner: Det anslås, at vejtransporten af gods vil vokse med 120 procent, mens gods på skinner ventes at stagnere yderligere. Derfor er omfattende investeringer i jernbanernes infrastruktur et must.
Der er blevet afholdt adskillige seminarer om gods på skinner, og der er fortsat behov for at drøfte, hvordan man fremmer grøn samt klima- og miljøvenlig godstransport. Men det vigtigste er, at beslutningstagerne træder i karakter og prioriterer investeringer i gods på skinner.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
30. juni 2023 | 06:06
