anmeldelse
Tonedøv adfærd: Folketinget baner vej for større afhængighed af biler
Leif Kajberg: Et initiativ på Borgen skal gøre det nemmere at tromle "giftige" anlægsprojekter som Egholmmotorvejen igennem. Endnu engang udbryder man afmægtigt: Hvorfor gør I det? Hvorfor handler I mod bedre vidende til skade for vores børn og kommende generationer? Hvorfor denne tonedøve adfærd?
|
Jeg har helt sikkert været inde på det før: Men det er bittert og forstemmende at være vidne til asfaltlobbyen og magtpartiernes klimafjendske transportpolitik.
Med Folketingets vedtagelse af den rædselsfulde Egholmmotorvej ved Aalborg vender vi endnu et blad på vejen mod større afhængighed af biler som det primære transportmiddel og med de store klima-, miljø- og naturskadelige konsekvenser, som den motoriserede individuelle transport uundgåeligt medfører.
Hvorfor gør I det? Hvorfor handler I mod bedre vidende til skade for vores børn og kommende generationer? Hvorfor denne tonedøve adfærd?
Landet rundt er der modstand mod disse “giftige” anlægsprojekter. Men det gør ondt at følge den trinvise politiske udmøntning af Folketingets infrastrukturaftale fra juni 2021.
Så er der tilmed taget et initiativ på Borgen, af Folketingets Transportudvalg, som skal gøre det nemmere at tromle projekterne igennem. Udvalget har nemlig i slutningen af maj igangsat en høring, der omhandler nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe om “effektive processer for godkendelse af anlægs- og byggeprojekter”.
Med andre ord, på godt dansk: Den sidste rest af indflydelse fra borgere (og kritiske transportpolitiske græsrødder) må væk – så motorveje kan komme hurtigere igennem!
Endnu engang udbryder man afmægtigt og hovedrystende: Hvorfor gør I det? Hvorfor handler I mod bedre vidende til skade for vores børn og kommende generationer? Hvorfor denne tonedøve adfærd?
Nå ja, der er selvfølgelig det med ekspertudtalelser og regnemodeller. Det er en af forklaringerne, når man dissekerer de toneangivende politikeres argumenter og adfærd: Kan man dokumentere, at samfundet tjener milliarder på nyanlæg af motor- og omfartsveje, så er den hjemme. Kan man påvise, at der er enorme udgifter forbundet med, at bilister holder i kø og mister produktiv tid, står man stærkt over for beslutningstagerne og politikere med indflydelse.
For bilisters ufrivilligt mistede minutter, når de sidder i “dytten” og venter, og når der er problemer med vejfremkommeligheden, kan jo værdisættes og omregnes til værditab.
Men hvor meget er værditabet, og hvilke kriterier anlægger man? Det er noget af det, som transportforskere og transportøkonomer diskuterer og udveksler argumenter om.
Progressive forskere og eksperter køber ikke altid de asfaltivriges argumenter og dokumentation. Det sker, at eksperterne vender tommelfingeren nedad.
Underskudsforretning
Et eksempel: For nylig kom det frem, at endnu et projekt i Folketingets store infrastrukturplan viser sig at være en stensikker underskudsforretning for statskassen.
Det drejer sig her om et anlægsprojekt med betegnelsen Ny rute 26, og som består af en ny 18 kilometer lang firesporet motortrafikvej fra E45 ved Aarhus og til landsbyen Svenstrup mod vest. Den nye vejforbindelse skal aflaste den eksisterende rute 26.
Af en ny miljøkonsekvensvurdering fra Vejdirektoratet fremgår det, at anlægget af en 18 kilometer lang firesporet motortrafikvej i Østjylland ikke blot er skadelig for natur og klima. Den bliver også 200 millioner kroner dyrere end forventet, og de trafikale gevinster er samtidig så små, at projektet vurderes til at give et samfundsøkonomisk underskud.
Læg dertil en CO2-udledning på 70.000 ton i anlægsfasen. Det har fået tænketanken Concito til at udtale, at det rigtige vil være at opgive projektet.
Lad mig slutte i det positive hjørne: Fagmagasinet Ingeniøren har for kort tid siden bragt en opmuntrende leder, en redaktionel kommentar, der følger op på bladets kritik af prominente motorvejsbyggerier. Lederskribenten Bjørn Godske lægger ud med følgende konstatering:
“I årtier har Danmark hyldet motorvejen, som har givet os hurtig og fleksibel transport mellem landsdelene. Vi har suset derudad, og med udsigt til flere og flere elbiler på vejene er der ligefrem opstået en følelse af, at vejene går en grøn fremtid i møde. Ifølge regeringen er der udsigt til en reduktion af CO2-udledningen fra personbiler på 1,5 millioner ton i 2030, sammenlignet med 2022”.
Men, indskyder Bjørn Godske: Slå koldt vand i blodet, for alt er hverken rosenrødt eller grønt! Forestillingen om en grøn transportfremtid er stærkt udfordret af den måde, som vi i Danmark udbygger vejnettet på. Helt konkret nævner han Egholm-motorvejen og en ny omfartsvej ved Varde.
Godske, som gør meget ud af CO2-emissionerne, kommer også forbi satsningen på elbiler og flyvningen. Elbilerne bliver revet ned fra piedestalen. Godske slutter med at slå et kraftigt slag for cyklismen og “de pedaltrampende pendlere”.
Det er ordentlig snak, det kan ikke siges for tit.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
21. juni 2024 | 07:42
