Novo bøjer sig for pres
Tanker efter årsmøde i Enhedslisten
Det er uhyre vigtigt, at vi holder fast i den vigtigste demokratiske menneskeret om, at vi må ytre os og gennem samtale blive klogere i stedet for at reducere kritik, for eksempel af biologiske mænd i kvindefodbold, til transfobi og hadtale, skriver Ulf Harbo i denne blog.
|
Vi har netop haft ekstraordinært årsmøde i Enhedslisten med det formål at trække en streg i sandet, så ingen kan være i tvivl om, at vi entydigt forsvarer demokrati, ligeværd og menneskerettigheder. Samtidig er det blevet nemmere at ekskludere medlemmer, som ikke gør dette.
Personligt synes jeg ikke, det var nødvendigt med et årsmøde og vedtægtsændringer. Jeg tror på, at man med den rette indstilling og vilje til forsoning kunne have løst det mere dialogbaseret.
Men nu står vi her med et klart mandat på cirka to tredjedel af årsmødets delegerede, som har bakket op om et flertal i vores partis ledelse, og skal komme videre sammen.
Jeg tror på, at alle gerne vil det gode, og at alle i Enhedslisten gerne entydigt vil forsvare demokrati, ligeværd og menneskerettigheder.
Men vi er helt naturligt ofte uenige om, hvordan man gør dette i praksis.
Ytringsfrihed og køn
Et godt eksempel på dette, som jeg er ekspert i, er spørgsmålet om ytringsfrihed og hvorledes, vi anskuer køn.
Ytringsfrihed er fundamentalt i Enhedslisten, som Rosa Lund i sin tale om koranloven slog fast, da hun blev kritiseret for at stemme med højrefløjen imod koranlove:
“Enhedslisten vil kompromisløst forsvare ytringsfriheden, herunder retten til både at forsvare og kritisere religiøse opfattelser, og det har altid – altid – været vigtigt for venstrefløjen at sikre plads til religionskritik, modsat højrefløjen, der jo har begrænset den religiøse ytringsfrihed ved at støtte både et burkaforbud og en hadprædikantliste”.
Men i min optik har ytringsfriheden internt i Enhedslisten trange kår med interne medlemsgrupper, hvor man nemt får langvarige karantæner og slettet kommentarer ud fra subjektive vurderinger af regelbrud om alt fra sexisme, diskrimination, personangreb, stråmænd eller at skrive en kommentar som er uden for opslagets emne.
Jeg har desværre på egen krop oplevet at blive beskyldt for at lave en langvarig transfobisk hetz mod transkønnede mennesker, fordi jeg definerer køn biologisk.
Samtidig har Enhedslisten været med til og er glade for i 2021 at skærpe straffelovens paragraf 266 b om hadtale (den såkaldte racismeparagraf), så det er tydeliggjort, at der er tale om en hadforbrydelse, uanset om motivet kun delvist er had.
”Det her er et vigtigt skridt i kampen mod racisme og hadforbrydelser“, udtalte Rosa Lund i den forbindelse.
Men loven blev samtidigt udvidet, så det nu også er strafbart offentligt at fremsætte en udtalelse, der truer, forhåner eller nedværdiger en gruppe af personer på grund af deres handicap, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.
Hvilket jo kan være en begrænsning af den fundamentale demokratiske menneskeret, det er at ytre sig om andre mennesker.
Hvilket naturligt leder os til nogle af de største problemer, vi har i Enhedslisten med ytringsfrihed og hadtale. Nemlig køn.
Beskyldninger om transfobi
Jeg har desværre på egen krop oplevet at blive kaldt transfobisk og beskyldt for at lave en langvarig transfobisk hetz mod transkønnede mennesker, fordi jeg definerer køn kvinde og mand biologisk og mener, at kvinders kønsbaserede rettigheder bør defineres biologisk.
Bare det at skrive, “jeg er imod biologiske mænd i kvindefodbold”, fordømmes af nogle som transfobi og hadtale, fordi disse mænd i deres øjne jo er kvinder, og fordi de mener, det er transfobisk ikke at respektere, at transpersoner er det køn, de identificerer sig som.
Så her er det tydeligt, at vi ikke er enige i Enhedslisten om, hvad køn, trans, transfobi, ligeværd og menneskerettigheder er, og hvis ligeværd og rettigheder – de biologiske kvinder eller de biologiske mænd – vi skal forsvare for eksempel i kvindesport, som er en debat, der har fyldt meget på det sidste.
Desværre har der i mange år været en tendens til, at der er nogle på den politiske venstrefløj, som ikke mener, der er plads til, at man definerer køn biologisk. Det har begrænset demokratiet og ytringsfriheden på venstrefløjen, hvilket ret beset går stik imod det, vi lige har vedtaget på Enhedslistens årsmøde.
Nogle mener, at det er en menneskeret for kvinder, at de har kønsbaserede rettigheder baseret i en biologisk definition af køn, da de biologiske forskelle mellem mænd og kvinder har afgørende betydning, for eksempel i fodbold, hvor biologiske kvinder gerne vil have lov (have ret til) at spille fodbold uden biologiske mænd.
Mens andre mener, at det er transfobisk ikke at anerkende, at biologiske mænd, der er transkønnede, er kvinder, som har lige så meget ret som andre kvinder til at spille kvindefodbold.
Det er ikke kun vanskeligt, men umuligt at finde kompromiser, når man har så forskellige virkelighedsopfattelser og meninger, for vi kan jo ikke både give kvinder ret til at udelukke alle biologiske mænd og samtidig give nogle biologiske mænd ret til at spille som kvinder.
Derfor er det så uhyre vigtigt, at vi holder fast i den vigtigste demokratiske menneskeret om, at vi må ytre os og gennem samtale blive klogere i stedet for at reducere kritik, for eksempel af biologiske mænd i kvindefodbold, til transfobi og hadtale, som ifølge straffelovens paragraf 266 b om hadtale jo faktisk er ulovligt.
Men som fodboldspiller Mille Sørensen siger:
“Det er ikke en demokratisk debat værdig at afskrive hensynet til piger og kvinder som et udtryk for transfobi.”
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
19. december 2024 | 08:11
