Striden om Harvard – set fra det økonomiske fakultet
Det er svært at tro, at der ikke skulle ligge andet bag Trumps nedslagtning af Harvard universitetet, end at det er ekstremt ’woke’ og har en stærk Palæstina-bevægelse. Harvard repræsenterer også ’establishment’, den påståede elitære orden, som Trump er ude på at ødelægge. Inklusive naturvidenskaberne.Det er svært at tro, at der ikke skulle ligge andet bag Trumps nedslagtning af Harvard universitetet, end at det er ekstremt ’woke’ og har en stærk Palæstina-bevægelse. Ok, mange studerende og undervisere er til venstre for mainstream demokrater, og professorer, undervisere og studerende er overvejende anti-Trump.
Som en prestigefyldt højere læreanstalt repræsenterer Harvard også ’establishment’, den påståede elitære orden, som Trump er ude på at ødelægge. Inklusive naturvidenskaberne.
Men hvad er Harvard i grunden? Lad os se på det økonomiske fakultet. Det huser blandt andet Gregory Mankiw, hvis populære økonomiske grundlærebog bygger på individers præferencer og adfærd – i meget stiliseret form – også kaldet mikroøkonomi. Han er kendt for seriøst at have diskuteret, om et marked for nyrer kunne organiseres rationelt.
Harvard skal nok klare sig. Alligevel er det på trods af de indvendinger man kan have over for Harvard-snobberiet et uhørt angreb på den nogenlunde rationelle tanke og akademiske frihed. Godt det går til modangreb.
Det er sådan set blot én ekstrem af mikroøkonomiens absurditeter, hvor studerende i grundkurset bliver konfronteret med spørgsmålet, om man kan sammenligne individers nytteværdier, og hvis ikke, så er den yderste konsekvens, at måske har Elon Musk mere ’nytte’ af sin sidste dollar end en fattig tigger. Ja, hvem ved. Man skulle tro, at det var noget for Trump.
Men så er der makroøkonomien, der studerer de store linjer i økonomien. Et godt antal professorer har været rådgivere for demokratiske præsidenter (mindst én har dog været rådgiver for en republikansk). Tag nu Larry Summers, der var finansminister i en periode under Bill Clinton. Han var præsident for Harvard fra 2001 til 2006, hvor han måtte gå af på grund af flere skandaler, bl.a. en anklage om at have holdt hånden under en professor, der havde draget personlig gavn af støttemidler til Rusland. Harvard betalte 26 mio. dollars tilbage til regeringen, mens professoren, der stadig er ansat på universitetet, måtte op med 2 mio. De arrogant fremførte økonomiske råd fra Summers har altid været på den meget markedsliberale side.
Jason Furman var chef for Obamas økonomiske rådgivningsorgan og kommenterer løbende på den økonomiske politik. Som andre mainstream økonomer er han naturligvis kritisk over for Trumps vanvittige toldpolitik og udførelsen af den. Kenneth Rogoff er en anden kendt Harvard-professor, der har studeret og publiceret grundigt om finanskriser og dollaren. En tænksom liberal økonom.
Harvards økonomiske fakultets radikalisme består højst i adfærdsøkonomiske tilgange, en slags empirisk mikroøkonomi, studier af arbejdsmarkedet og social ulighed. En enkelt sort professor er specialiseret i racediskriminationens økonomiske vinkler.
Et blandet billede, men noget just marxistisk – en anden Trump-anklage – er der ikke over fakultet.
Harvard tiltrækker hele verdens eliter. Højere embedsfolk og top forretningsfolk skal absolut på et par ugers lederkursus på Harvard (danskere udtaler det højst forvirrende normalt som Howard, altså ligesom det ’historisk sorte’ universitet i Washington D.C.). Så Harvard har enorm symbolsk betydning og er derudover verdens rigeste universitet med en formue på 53 mia. dollars. De, der støtter Harvard finansielt, har nemmere adgang til at få deres børn optaget, men det giver også stipendier til mindrebemidlede. Nu vil Trump så fjerne enhver statsstøtte, over 3,3 mia. dollars, og beskatte fondsafkastet, hvilket kunne koste 850 mio. dollars om året. Dertil forbydes udenlandske studerende adgang, en god indtægtskilde, formentlig over 500 mio. dollars om året.
Harvard skal nok klare sig. Alligevel er det på trods af de indvendinger man kan have over for Harvard-snobberiet et uhørt angreb på den nogenlunde rationelle tanke og akademiske frihed. Godt det går til modangreb.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.