Istedgade overgiver sig aldrig
Store bededag spøger
Det ligner en afklapsning, som bare fortsætter og fortsætter.
|
SVM-regeringen styrtdykkede i meningsmålingerne, da den ville afskaffe store bededag, og målingerne er ikke blevet bedre siden – tværtimod. I den seneste tid har blot cirka en tredjedel i målingerne peget på regeringspartierne. Og ved EP-valget fik partierne en vælgerlussing i en rigtig afstemning, som ellers formelt set skulle handle om Europa-politik. S, V og M fik tilsammen 36,8 procent, og S fik med 15,6 procent af stemmerne det dårligste EP-valg nogensinde og måtte afgive positionen som største parti til SF. Alle iagttagere er enige om, at store bededagstyveriet er en væsentlig årsag til, at regeringspartierne er på katastrofekurs.
Regeringen forstod ikke – og har måske stadig ikke forstået – at befolkningens modstand mod store bededagstyveriet var og er afgrundsdyb.
Nye nederlag truer nemlig forude. Næste år skal landets vælgere til kommunal- og regionalvalg, og allerede nu mærker et utal af S- og V-borgmestre taburetterne vakle under sig. Historiske bastioner står for fald, og alt tyder på, at vi den 19. november 2025 om morgenen vil vågne op til et totalt forandret lokalpolitisk landskab, hvor regeringspartiernes lokalpolitikere sørger over, at de led voldsomme nederlag, fordi deres partifæller på Christiansborg havde anbragt dem i en fuldstændig umulig situation.
Senest den 31. oktober 2026 er det så dommens dag for Folketingets politikere, hvis ikke statsminister Mette Frederiksen udskriver folketingsvalg inden, og ingen forestiller sig, at regeringen vil kunne genvinde sit flertal.
Så det ligner, at midten af dansk politik nedsmelter – først lokalt og så på landsplan.
Afgrundsdyb modstand
Regeringen forstod ikke – og har måske stadig ikke forstået – at befolkningens modstand mod store bededagstyveriet var og er afgrundsdyb.
Regeringen troede, at det reelt kun var topfolk i fagbevægelsen, som var sure, mens det store flertal blandt lønmodtagerne hurtigt ville glemme tyveriet, når der kom andre politiske dagsordener.
Men lønmodtagerne vil ikke arbejde mere. Den teknologiske udvikling betyder, at lønmodtagerne producerer flere og flere varer og tjenesteydelser på kortere og kortere tid. Derfor har lønmodtagerne historisk kunnet tilkæmpe sig kortere arbejdstid, samtidig med at velstanden og velfærden er steget. Lønmodtagerne vil simpelthen ikke acceptere, at regeringen pludselig drejer historiens hjul baglæns og afskaffer en fridag.
Og det var ovenikøbet en fælles fridag, som familierne traditionelt har brugt til konfirmationer og andre fester, så flest mulige kunne deltage. Fremover må vi hvert år konstatere, at fjerde fredag efter påske ikke længere er en fridag, uanset hvor mange hveder vi spiser aftenen inden. Men bagværkstraditionen minder os om store bededagstyveriet. Ligesom de langtidsplanlagte konfirmationer, hvor familie og venner nu kun kan deltage, hvis de kan få fri.
Lønmodtagerne husker og straffer politiske partier, der drejer historiens hjul den forkerte vej og afskaffer en mærkedag.
Lad det være en lærestreg for kommende regeringer og den danske elite: I skal ikke pille ved lønmodtagernes fritid eller andre rettigheder, for vi glemmer ikke indgrebene. Eller dem der stod bag.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
08. juli 2024 | 06:02
