Bidrager til folkemord
Stop pensionsræset – vi skal ikke fabrikere invalider
Lad os stå sammen! På tværs af fag, generationer og baggrunde. For et arbejdsmarked hvor man ikke skal arbejde længere, end man kan. For en pensionsalder der tager hensyn til virkeligheden – ikke bare statistikken.
|
Når pensionsalderen stiger, falder værdigheden. Hvert femte år lægger vi et år til pensionsalderen. Det sker næsten automatisk – som om det var en naturlov. Men det er det ikke. Det er en politisk beslutning, og tiden er inde til at sige stop. For hvem er det egentlig, der betaler prisen for denne udvikling?
Det er ikke akademikeren bag skrivebordet. Det er ikke konsulenten med fleksibel arbejdstid. Det er snarere de social- og sundhedsansatte, der arbejder fysisk hårdt og med stor følelsesmæssig belastning. Det er stilladsarbejderen og renovationsmedarbejderen, der slider kroppen op. Det er de medarbejdere, der arbejder i fysisk og psykisk krævende job, som mærker konsekvenserne – på kroppen og psyken.
Et system der belønner nedslidning
Pensionsalderen stiger, fordi levealderen stiger, siger man. Men det er ikke hele sandheden. For det handler ikke kun om, hvor længe vi lever – det handler om, hvordan vi lever. Og hvordan vi arbejder.
Det danske arbejdsmarked er blevet et sted, hvor man skal være heldig, hvis man holder hele vejen. Hvor man bliver belønnet med ekstra om måneden, hvis man bliver lidt længere – selvom det kan koste en arbejdsskade. Det er ikke værdighed. Det er kynisme.
Vi skal ikke fabrikere invalider. Vi skal forebygge. Vi skal skabe et arbejdsmarked, hvor man kan holde til at blive – ikke tvinges til det.
Vi siger stop – og vi mener det
I fagbevægelsen siger mange nu: Stop det ræs! Stop den automatiske stigning i pensionsalderen! Vi skal ikke presse folk til at arbejde, til de ikke kan løfte armen. Der skal være liv tilbage, når arbejdslivet slutter.
Der er brug for en differentieret pensionsalder. Ikke alle har haft det samme arbejdsliv. Nogle har været i gang, siden de var 17. Andre har haft fleksible, skånsomme job. Det er ikke retfærdigt, at de skal stoppe samtidig.
Lad os begynde med de mest nedslidte faggrupper. Det er ikke os, der skal afgøre hvem. Det bliver en politisk debat. Men fagforeningerne vil være med. Der er vilje til at bidrage, når politikerne skal tale pensionsalder.
Et arbejdsmarked med plads til alle – hele livet
Dilemmaet er, at vi har brug for al den arbejdskraft, vi kan finde. Men vi får den ikke ved at tvinge folk til at blive. Vi får den ved at skabe ordentlige arbejdsforhold. Ved at gøre det attraktivt at blive – ikke nødvendigt.
De unge ser ind i et arbejdsliv, der strækker sig langt ud i horisonten. Det er uoverskueligt. Det er håbløst. De kommende generationer fortjener, at der bliver sat en forebyggelsesdagsorden. At vise at vi kan og vil noget andet.
Solidaritet er ikke en floskel
Ofte står vi mellem medlemmerne og arbejdsgiverne. Og vi gør det, så godt vi kan. Men vi har brug for, at flere siger fra. At flere siger: Nok er nok!
Lad os stå sammen! På tværs af fag, generationer og baggrunde. For et arbejdsmarked hvor man ikke skal arbejde længere, end man kan. For en pensionsalder der tager hensyn til virkeligheden – ikke bare statistikken.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
30. juni 2025 | 06:02
