Ny udvikling i asbestsag
fantastisk indlæg , tusind tak !
Log ind for at svareStop de skatteyderbetalte vandløbsmassakrer
Kommuner og skatteydere betaler for industrilandbrugets svineri. Eksempelvis lige nu, midt i vilde fugle og andre dyrs yngletid, hvor det faktisk er forbudt at dræbe dem, maser tusindvis af gravemaskiner på larvefødder sig frem langs vore åer og fjerner, med deres store jerngrabber, meter for meter af åernes bredvegetation og vandplanter, skriver Jesper Petersen.
|
Midt i glæden over naturens genkomst i de sidste par måneder græmmes man over tre årligt tilbagevendende menneskeskabte naturkatastrofer:
- Giftoversprøjtningen af halvdelen af Danmarks areal hver tredje uge i vækstsæsonen.
- Vejgrøftsslåningerne, der her i Faxe Kommune, hvor jeg bor, i år har sat ny ødelæggelsesrekord.
- De såkaldte oprensninger (læs: massakrer) i vore vandløb.
Alt sammen gjort af hensyn til pengeguden, kapitalismen, vækstsamfundet, der i sin alt for enøjede prioritering af penge og materiel velstand trækker enorme veksler på vores livsgrundlag, naturen.
I lyset af den hastigt fremadskridende tørke fremstår massakren på åernes liv dobbelt forrykt.
Denne tekst skal handle om å-“oprensningerne”.
Størstedelen af Danmarks over 40.000 kilometer vandløb udsættes i disse dag for årets første grødeskæring eller “oprensning”.
Det sker for at forhindre, at åernes bortledning af vand fra lavtliggende arealer naturligt forsinkes. Ud over at vore vandløb var naturligt bugtede, var der enge, kær og moser langs åerne, men de blev især efter Anden Verdenskrig drænet og omdannet til kornmarker.
Åerne betaler landbrugets fest
Det er på et væld af måder skadeligt for natur, miljø og klima inklusive havmiljøet, der især det sidste halve århundrede har modtaget millioner af tons af udvasket kvælstof med mere – førhen tilbageholdt under de naturlige oversvømmelser i vinterhalvåret i engene og næring for hø til gårdenes malkekvægbesætninger i vinterhalvåret.
Den altdominerende korndrift (især foderhvede) har lovsikret unaturlig hurtig bortledning af åernes livgivende vand. Oftest to gange om året pålægger åernes vandløbsdirektiver, at vegetation og aflejret materiale, der bremser dræningseffekten, graves op.
Kommuner og skatteydere betaler for industrilandbrugets svineri.
Eksempelvis lige nu, midt i vilde fugle og andre dyrs yngletid, hvor det faktisk er forbudt at dræbe dem, maser tusindvis af gravemaskiner på larvefødder sig frem langs vore åer og fjerner, med deres store jerngrabber, meter for meter af åernes bredvegetation og vandplanter.
Det kan sammenlignes med, at et menneske årligt fik bortopereret tre fjerdedele af sine lunger og tarme.
Larvefødderne maser alt på deres vej, og det er ikke småting. Tusindvis af reder af kærsangere, tornsangere, rørspurve med mere.
I lyset af den hastigt fremadskridende tørke fremstår massakren på åernes liv dobbelt forrykt.
6. juni oplyste DR’s vejrvært Anders Brandt, at tørkeindekset i Danmark kun to gange tidligere har ligget så højt så tidligt på året som nu. Nemlig i 2018 og 2008.
Befri åer fra landbrugets lænker
Da Holmegaard Mose Komiteen i begyndelsen af 2018 i Faxe Kommune leverede input til Miljøministeriets projekt ved navn “Grønt Danmarkskort”, skrev komiteen blandt andet følgende i brev af 30. maj – her fem år senere mere relevant end nogensinde:
”Fokusér på naturtyperne vandløb, vådområder (moser, søer, enge) og naturlige (sump)skove.
Vandløb er nogle af de bedste levesteder – og spredningskorridorer – for en meget vigtig del af Danmarks flora og fauna.
Klimaforandringerne nødvendiggør en radikal ændring af vandløbsforvaltningen. Lad først og fremmest de største vandløb udvikle sig naturligt. Lad åer, ådale og moser få lov til at genopstå som naturlige bufferzoner og svampe i landskabet, der kan opsuge store mængder vand og afgive det langsomt i tørre perioder. Stop eller begræns drastisk regulering, årlige ”oprensninger” samt alle andre naturskadelige indgreb her hurtigst muligt.
Ophør med landbrugsdrift i nærheden af alle Danmarks åer, andet end afgræsning og eventuelt høslæt.
Spar den ½ milliard kroner, dette å-”vedligeholdelses”-arbejde medfører i dag. Herefter vil åerne naturligt bugte sig selv. Gratis og uden at forurene, for eksempel med CO2 fra store naturgenopretnings-gravemaskiner, der kunstigt bugter regulerede åer, der dog fortsat holdes i en spændetrøje i form af unaturlige opgravninger af bund og vegetation hvert halve år eller oftere.
Planlæg i det hele taget, så man samarbejder med naturdynamikker og klimaforandringer. Tænk stort og fremsynet uden helt at glemme små vigtige detaljer/særlige lokale, sjældne arter, der er ræson i at værne om, uden at det er svinedyrt i penge og CO2-forurenende (entreprenør)arbejde. Men undgå frimærkefredningspolitik, inklusive PR-overeksponerede opsætninger af storkereder, som der aldrig kommer andet end plastikstorke i. Som for eksempel på Broksø Gods, der fik sat en storkerede under stor pressebevågenhed for snart 10 år siden – endnu aldrig besøgt af en levende stork.
Læs mere om misforstået lokal (kommerciel) naturgenopretning via link her: http://holmegaardmose.dk/?p=203
Vi håber inderligt, at politikerne forstår at tage de rigtige valg og radikalt forbedre sameksistensen mellem samfund og natur blandt andet ved at follow the water, NOT (only) the money.“
Genopret Sjællands største mose
En genskabelse af Sjællands største moseområde vil væsentligt kunne afbøde ekstremvejr i form af byoversvømmelser i regnrige perioder og sommerudtørring i en betragtelig del af Sydsjælland, hvilket indflydelsesrige ejer- og pengeinteresser desværre i årtier har blokeret for.
Genopret – hurtigt – Sjællands største mose! Læs mere via link her.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
09. juni 2023 | 06:09
