Læserbrev
Hvornår kommer SF længere frem i KLASSEKAMPEN? Og hvorfor er du alene om dine politiske synspunkter?
Peter Blondin Østerbro.
Social dumping koster velfærd
Selvfølgelig er udenlandske firmaer og lønmodtagere velkomne i Danmark, men på visse krav og betingelser. Vores horisont går længere end til virksomhedsporten og den konstante efterspørgsel efter arbejdskraft.
|
En åben fordør for billig arbejdskraft fra såkaldte tredjelande uden for EU får store negative konsekvenser for hele Danmark. Trods millioner af arbejdsløse i Europa er der kræfter, som insisterer på billig og villig arbejdskraft fra lande som Brasilien, Indien, Mexico og Kina. Det slår blandt andet dagbladet Politiken gerne på tromme for. Deres journalist, Amalie Kestler, slår også hårdt på fagbevægelsen og venstrefløjen, som hun påstår at være domineret af fordomme og modstand mod mennesker fra andre lande.
Jeg har prøvet at komme til orde med et skriftligt debatindlæg i Politiken, men er blevet blankt afvist. Derfor får du som læser af dagbladet Arbejderen mulighed for at blive bekendt med mine argumenter.
Udenlandske firmaer og lønmodtagere har ikke en snus at gøre her, hvis de ikke respekterer fagforeningerne, overholder danske overenskomster, arbejdsmiljøloven og i øvrigt betaler moms og skat.
Beløbsordningen for arbejdskraft fra tredjelande er med til at beskytte lønmodtagerne mod social dumping. Nogle arbejdsgivere og det meste af højrefløjen er meget fascineret af overspringshandlinger i stedet for at tage ansvar for at uddanne og ansætte mennesker, som bor her i landet. Hvis vi ikke fagligt og politisk er på tæerne, forsvinder det regulerede og civiliserede danske arbejdsmarked i en nedadgående dødsspiral.
Amalie Kestler argumenterer i Politiken for en parallelverden på arbejdsmarkedet, hvor en ny fattig underklasse kan vokse frem. Hun skriver blandt andet, at hun håber på, at debatten om udenlandsk arbejdskraft ”kommer ud af sit stillestående dødvande”, så ”snusfornuft vinder over smålighed og fremmedangst”.
Et af værktøjerne, som Kestler er rasende på, er det såkaldte ”formodningsafslag”, som bruges ved vurdering om udstedelse af en arbejdstilladelse bygger på et sandt og realistisk grundlag. Kestler kaldet det for et vanvittigt begreb.
Selvfølgelig opstår fejlvurderinger, men hvad er baggrunden? ”Kineserfinten” blev den kaldt, da hundredvis af kinesiske ansatte på restauranter blev groft udnyttet. Ofte efter at være rekrutteret af mafialignende netværk i Kina. Ekstremt lange arbejdsdage, uhumske boligforhold, også for medbragte børn, blev betalt med grotesk lave lønninger. Flere gange så vi, at finten også indebar, at den medfølgende ægtefælle arbejdede gratis. Officielt var papirerne med gode lønninger i orden, men det virkede temmelig usandsynligt, når arbejdspladsen måske var Grill Corner, hvor de ansatte langede en China Box til 45 kroner over disken. Som et værn mod forråelsen af arbejdsmarkedet indførte vi derfor en ”formodningsregel”, for at netop snusfornuft skal vinde over naivitet.
Amalie Kestler puster også til myten om, at det skulle være noget så nederdrægtigt svært at finde rundt i reglerne vedrørende rekruttering af arbejdskraft uden for EU. Jeg vil tværtimod påstå, at man vil have svært ved at drive en seriøs virksomhed, hvis man ikke er i stand til at orientere sig i disse regler.
Selvfølgelig er udenlandske firmaer og lønmodtagere velkomne i Danmark. Men de har ikke en snus at gøre her, hvis de ikke respekterer fagforeningerne, overholder danske overenskomster, arbejdsmiljøloven og i øvrigt betaler moms og skat. Det er ikke smålighed og fremmedangst, men samfundssind og social ansvarlighed.
Social dumping pibler frem alle vegne og i mange forklædninger. Som alt andet ukrudt, der vokser i forårsvarme haver, skal vi være over det med det samme, ellers dør de sunde planter. Hakkejernet mod unfair konkurrence på arbejdsmarkedet er et politisk flertal, som holder hånden under ordentlige forhold og sammenhold i stærke fagforeninger.
Danske vilkår på danske arbejdspladser er værnet mod, at lønarbejdere på røv og albuer konkurreres ud af deres egne jobs. Det er nemt at ringe efter løstansatte lønmodtagere fra udlandet, men det fjerner opmærksomheden fra den virkelige opgave. Nemlig at skabe uddannelse og jobs til de mennesker, som bor her i landet. Vi skal have et samfund, som hænger sammen og ikke bare fylde nogle arbejdsgivernes lommer, mens det underminerer velfærdssamfundet og trygheden for de mange. Hvem husker ikke de ydmygede og underbetalte chauffører fra Filippinerne og Kasakhstan i Kurt Beiers slumlejr i Padborg, hvor der også blev kørt om hjørner med reglerne?
Vores horisont går længere end til virksomhedsporten og den konstante efterspørgsel efter arbejdskraft. Hvornår er arbejdsgiverne mætte? Har de overhovedet en grænse, når det kommer til import af billig arbejdskraft? Er det 100.000 flere eller måske en million lønarbejdere? Enhver med samfundssind kan se, at der må være en grænse, også sådan helt bogstaveligt.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
25. april 2023 | 09:10
