Hvorfor går Foa, FH og den socialdemokratiske fagbevæ-gelse ind for krig og krigsskat. Hvorfor kæmper I ikke imod nedskæringer det offentlige i det daglige. Hvorfor går I ind for privatejede hospitaler. Hvorfor fastholder Foa og FH ikke overenskomstkrav som reallønsstigninger til overenskomstforhandlinger. Hvorfor bekæmper I ikke løndumping, men accepterer arbejdsgivernes, kapitalejernes masseimport af udenlandsk arbejdskraft, der presser danske fagforeninger og lønninger. Og så videre.
Slip aldrig en Musk løs i dansk velfærd
Elon Musk passerede forleden de første 100 dage i en rolle, som historisk er helt enestående og med en betydelig egennytte for milliardæren, skriver Dennis Kristensen i denne blog.“Der er meget, der bliver spændende – noget endda lidt for spændende – i amerikansk politik i de kommende måneder. Men jeg synes virkelig, det er spændende, om Elon Musk kan få succes med at skære kraftigt ned på bureaukrati og frås i den amerikanske føderale regering. Og jeg håber, at det lykkes! For de politikere, vi plejer at have både i USA og herhjemme, kan kun snakke om det.”
Det kunne lyde som en udmelding fra den Trump-altædende Asger Aamund, men det er nu den ellers mere tænksomme Alex Vanopslagh, som flyder over af begejstring i et opslag på Facebook tilbage i november under overskriften “MERE MUSK OG MINDRE METTE”. Det er Musks “eventyrlyst”, der trækker i ham, modsat Mette Frederiksens “politikersnak”. (1.)
Elon Musk udviser en besynderlig og skræmmende opførsel i rollen som den reelle leder af ministeriet for regeringseffektivitet (Doge): En voksen mand, der i ekstatisk begejstring både danser med en kædedans som symbolsk angrebsvåben mod bureaukrati og dyrker højre-arms-gymnastik efter tysk forbillede.
Til fordel for Musk selv
Musk passerede forleden de første 100 dage i en rolle, som historisk er helt enestående og med en betydelig egennytte for milliardæren:
“Aldrig før er verdens rigeste person blevet udpeget af den amerikanske præsident til at nedlægge de agenturer, der fører tilsyn med hans forretninger … SpaceX, hvor han er administrerende direktør, er nu klar til at overtage potentielle regeringskontrakter til en værdi af milliarder … Det viser også, at det, Musk fremstillede som et omkostningsbesparende initiativ, ikke formår at nå sit angivelige mål om at finde 1 billion dollars i svindel eller spild, men det lykkes dem at … bane vejen for, at private virksomheder kan udfylde det resulterende tomrum af offentlige tjenester”. (2.)
Musk lovede oprindeligt at fjerne mindst 2000 milliarder dollars fra de føderale budgetter.
Elon Musk udviser en besynderlig og skræmmende opførsel i rollen som den reelle leder af ministeriet for regeringseffektivitet.
Dette enorme beløb “svarer til 30 procent af de samlede føderale udgifter i USA eller 7 procent af det samlede bruttonationalprodukt i USA … svarer til at reducere de offentlige udgifter med mere end det dobbelte af udgifterne til det amerikanske forsvar.” (3.)
Løftet blev senere reduceret til 1000 milliarder dollars. Og Trump har på forhånd holdt social sikring og MediCare (også kaldet ObamaCare) uden for kædesavens rækkevidde.
På vej ud af Trumps administration holder Musk alligevel fast i, at pengene kan findes, hvis politikerne er parate til at slås med befolkningen:
“Jeg tror, at det er muligt at gøre det, men det er en lang vej at gå, og det er virkeligt svært. 0g hvor stor smerte er regeringen og Kongressen villig til at påtage sig? Det kan lade sig gøre, men det kræver, at man håndterer en masse klager.” (4.)
LA’s hjemlige drømme
Her går Musk og Vanopslagh hånd i hånd: “For de politikere, vi plejer at have både i USA og herhjemme, kan kun snakke om det,” som Vanopslagh deprimeret fastslog på Facebook.
Liberal Alliance har altid haft en snert af Musks ambitionsniveau for, hvor dybt sparekniven kan skære, uden at samfundet knækker. Eller rettere, hvor voldsomt kædesaven skal svinges for at bringe Danmark på kurs mod en samfundsmodel skabt i det amerikanske eventyrland for millionærer og milliardærer.
I 2011 ville partiet skære 40.000 stillinger i den offentlige sektor væk. (5.)
To år efter ville partileder Anders Samuelsen gå mere dramatisk til værks. (6.) Nu skulle ikke færre end 92.000 stillinger afvikles. (7.)
For tiden er det “kun” 30.000 offentligt ansatte, der skal have kniven. (8.)
Vanopslagh er nok alligevel blevet lidt skræmt af Elon Musks fremfærd, eller også er det måske de danske bilkøberes flugt fra Tesla-forhandlerne, der har givet LA-formanden billeder på nethinden af vælgere, der går samme vej, og fået ham til at udskifte begejstringen for Musks eventyrlyst med et mere afdæmpet forslag om en oprydningsgeneral fra det private erhvevsliv udstyret med regneark frem for kædesav.
Formålet er dog det samme: nedskære for at nedbryde og afvikle.
Johan Wessel ramte nu ikke helt ved siden af: “Man sætte Ølse for, man sætte Ølse bag, Pølsen beholder dog sin Smag.” (9.)
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Noter:
1. Alex Vanopslagh: Mere Musk og mindre Mette. Facebook. 27. november 2024.
2. Uçk Robins-Early: Elon Musk. Move fast and destroy things: 100 chaotic days og Elon Musk in The White House. The Guardian, 1. maj 2025.
3. Mikael Olai Milhøj: Kan Elon Musk skære 30 pct. af det føderale budget i USA? Ræson, 18. november 2024.
4. Jonathan Swan: Looking Back at 101 Days, Elon Musk Sounds Less Confident. The New York Times, 1. maj 2025.
5. Ole Birk Olesen: Fremad mod frihed og velstand. Jyllands-Posten, 27. august 2011.
6. Lars Halskov og John Hansen: Samuelsen vil skabe liberal chokeffekt. Politiken, 4. maj 2013.
7. Jens Reiermann: Liberal Alliance: Velfærdsstaten skal rulles tilbage til 80’erne. Mandag Morgen, 16. februar 2015.
8. Gustav Elias Dahl: Liberal Alliances spareplaner vil koste titusindvis af medarbejdere i det offentlige på fire år. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 13. april 2024.
9. Wessel, Johan Herman: Parodi, 1901.