Mindeord
Skiftedag på parkeringspladsen
Anskaffelse af en elbil har ført til nye opdagelser, som for eksempel at der er ganske almindelige parkeringspladser i hovedstaden betalt af alle borgere over kommuneskatten, som har adgangsforbud for bilister med benzin- eller dieseldrevne biler, skriver Dennis Kristensen i denne blog.
|
Skiftedagen nærmer sig. Det er hybridbilen, der efter lang og tro tjeneste snart flytter hjemmefra. Afløseren på parkeringspladsen bliver elektrisk. Altså ikke én fra ham på den anden side af Atlanten med motorsaven og strakt højre arm. Heller ikke ét af de andre mærker fra USA.
Afløseren bliver europæisk. Herhjemme prøver vi så godt som muligt at holde amerikanske produkter ude, så længe amerikanerne lader Trump terrorisere omverdenen. Det er ikke altid lige nemt, men det er ulejligheden værd.
Slutsedlen er underskrevet, så nu er det blot produktionen, der afgør vidunderets ankomsttidspunkt.
Der er i mine øjne ingen tvivl om, at elbiler yder et bidrag til at begrænse vores ødelæggelse af klimaet på planeten. Hvor stort eller hvor lidt kan sikkert diskuteres, men jeg tvivler ikke på en effekt.
Klima og miljø skal prioriteres højt
Vi har brug for at prioritere klima og miljø meget højt. Og fastholde den prioritering. Også når krige og voldsom oprustning dykker dybt ned i statskassen. Og når Donald Trumps kamp for fortsat olieudvinding og benspænd mod alternative energiformer sætter kampen mod den globale opvarmning i bakgear. Nogle må holde ved, når andre mister forstanden.
Det risikerer at koste at rette op på de mange faktorer, der udløser temperaturstigningerne. Både her-og-nu-økonomisk og på den langsigtede vækst.
Skal vi holde fast i det danske velfærdssamfund, hvor vi ideelt set giver lige adgang og lige muligheder for alle, samtidig med at vi spænder et fælles sikkerhedsnet ud under dem, hvis tilværelse slår knuder undervejs, så skal de bredeste skuldre også bære den største del af klimaudgifterne.
I forvejen er de bredeste skuldre med de enorme formuer økonomisk stukket af fra resten af befolkningen.
Klimaindsatsen kræver både lovgivning og gulerødder.
Og elbilejerne har undervejs oplevet at blive fodret med gulerødder.
Som kommende ejere af en af slagsen er vi for tiden nødsaget til at blive klogere på dyret. Det kan i forvejen godt være en udfordring, når man som jeg har det sådan, at biler er en brugsgenstand, som bare skal køre og ellers ikke gøre sig til.
I denne absolut uspændende indsats for at blive blot lidt klogere på elbilers betjening, opladning og parkering dukkede for nylig et for mig nyt parkeringsskilt op i det offentlige rum.
Et skilt, der angiver parkering reserveret for elbiler på afmærkede p-pladser uden opladningsstandere.
Med andre ord: Ganske almindelige parkeringspladser betalt af alle borgere over kommuneskatten, men med adgangsforbud for bilister med benzin- eller dieseldrevne biler.
Dem med flest penge kan springe køen over
Efter den opdagelse har jeg kigget lidt bedre efter – og ganske rigtigt, der er såmænd en hel del af de steder, hvor vi færdes, parkeringspladser reserveret til elbiler. Ofte er de hel- eller halvtomme i gader, der ellers er proppet med parkerede biler.
Når hybridbilens afløser dukker op hos os, kan vi med andre ord frejdigt dreje ind på særligt reserverede pladser for næsen af bilister, som må afvente en ledig plads for ikke-elbiler.
Det rammer lige ind i tidens ånd om, at man med penge kan købe sig til at springe køen over.
Måske har det været ment som en klimarigtig gulerod til borgerne, men i givet fald er det i praksis en lang næse til borgere, der (endnu) ikke har haft råd til at skifte fra forbrændingsmotor til elmotor.
Hvem har dog fået den asociale idé, at elbilejere skal have parkeringsprivilegier og dermed springe køen over i større byer?
Intentionen kan med andre ord have været god nok ud fra en privilegieblind klimapolitik, men det er i mine øjne et eksempel på, at bedrestillede finder løsninger, de selv har glæde af på bekostning af dårligere stillede.
Hvis man overhovedet kan betegne en grøntsag på denne naturstridige måde, så vender denne gulerod da godt nok den tunge ende nedad.
Og ikke mindst i en hovedstad hvor man slås om parkeringspladser. Både i de politiske beslutningsorganer om anlæggelse eller nedlæggelse af flere af slagsen og i gaderne om at komme først til en ledig plads.
Behov for bedre kollektiv trafik
I mine øjne er der behov for færre biler i områder af hovedstaden og langt bedre vilkår for kollektiv trafik og både cyklister og gående.
Det er ikke kun en elbil, der kommer til matriklen. Der er også ankommet en ny “alderssvarende” cykel med “lav indstigning” uden el, så jeg har fået et førstehåndsindtryk af de kaotiske forhold på de mest anvendte cykelstier i byen. Det er jo livsfarligt.
Parkeringspladser uden elladere reserveret til elbiler ligner starten på en reduktion af biler i hovedstaden, hvor de, der ikke har råd til her og nu at skifte bilen ud, må betale prisen.
Forhåbentligt er det ikke tanken, men hvem har dog fået den asociale idé, at elbilejere skal have parkeringsprivilegier og dermed springe køen over i større byer?
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
27. januar 2026 | 08:37
