Den, der kan smage kanel i valgsvindleren Joe Biden’s planer, skal have sine smagsløg testet.
Vi andre spytter ud… pfui!
Skidt og kanel i Bidens økonomiske planer
Biden fik i marts gennemført en 2.000 milliarder stor hjælpepakke: ”American Rescue Plan Act”. Den indikerer et skifte i Demokraternes økonomiske politik, men der er stadig langt igen.Med en stor plan (næsten) gennemført og to yderligere på bedding tegner der sig et klarere billede af, hvad den demokratiske præsident Biden står for. Biden fik i marts gennemført en 2.000 milliarder stor hjælpepakke: ”American Rescue Plan Act”.
Det må på den ene side anerkendes, at pakken er betydelig mere progressiv end tidligere hjælpepakker mod coronakrisen, som gennemførtes under Trump. I disse bestod indflydelsen fra Det Republikanske Parti ikke mindst i omfattende støtte til erhvervslivet, hvorimod Bidens pakke fokuserer på at hjælpe almindelige amerikanere, arbejdsløse og ikke mindst fattige. Pakken vil dermed også bidrage til at reducere ulighed i USA.
MEN: Et betydeligt minus var på den anden side, at en ellers stærkt påkrævet forhøjelse af den føderale minimumsløn blev opgivet af Biden på grund af modstand fra Republikanerne i Kongressen.
Nye planer på bedding
I forbindelse med valget af Biden var der betydelig usikkerhed omkring, hvilken politik han ville føre, når det kom til stykket.
Biden har været en levebrødspolitiker, som for det meste gik med hovedstrømmen i Det Demokratiske Parti. Som sådan har han blandt andet under Clinton i 1990’erne stemt for dennes neoliberalistisk inspirerede reformer og økonomiske politik, der blandt andet gik ud på at erstatte ”welfare” med ”workfare”. Men Det Demokratiske Parti må anerkendes for at have flyttet sig i mere progressiv retning og måske som følge heraf også Biden.
I hvert tilfælde må Biden anerkendes for at være undervejs med en yderligere økonomisk ”infrastrukturpakke”. Sammen med ”American Rescue Plan” forventes ”Infrastrukturpakken” samlet set at skabe 18-19 millioner nye arbejdspladser i USA.
Pakken består af to dele. Første halvdel udgøres af ”American Jobs Plan” til 2.300 milliarder dollars, som primært omfatter fysisk infrastruktur, byggeri og teknologiudvikling samt klimaindsats.
Anden halvdel af ”Infrastrukturpakken” skal ifølge Bidens valgprogram udgøres af en ”American Families Plan”, som især omfatter renovering af velfærdsmæssige rammer for det amerikanske samfund samt indførelse af nye orlovsordninger og velfærdsydelser.
Ny social reformepoke i USA?
Disse økonomiske planer har fået nogle iagttagere til at tale om Bidens økonomiske politik som starten på en ny stor social reformepoke i USA i lighed med Theodore Roosevelt og Lyndon B. Johnson.
Her skal der nok spises brød til. På den ene side må det anerkendes, at Biden med de tre pakker ikke bare er i gang med et økonomisk-politisk skifte i Det Demokratiske Parti i mere progressiv retning, men også synes at ville tage initiativ til en meget tiltrængt genopretning af velfærden, den sociale sikring og ligheden.
MEN: Det gode spørgsmål er på den anden side, om Bidens videre planer kan gennemføres i det samspilsramte og polariserede amerikanske politiske system og samfund.
Kan højrefløjen blokere?
I Kongressen har Republikanerne stemt imod ”American Rescue Plan”, og meget tyder på, at de vil fortsætte med at forsøge at blokere også for Bidens ”Infrastrukturpakke”.
Og det er ikke givet, at de to nye pakker kan gennemføres lige så let, således som det var tilfældet med ”American Rescue Plan”, der i Kongressen blev vedtaget gennem brug af de såkaldte ”Reconcilliation” – regler med simpelt flertal og Demokraternes stemmer alene.
Republikanernes og højrefløjsdemokraters blokering for strukturelle reformer a la forhøjelse af minimumslønnen indikerer, at i hvert tilfælde strukturelle ændringer såsom klimaindsats eller nye orlovsordninger bliver svære at gennemføre – selv hvis Biden vil.
Så hvad angår egentligt strukturelle reformer tegner mulighederne ganske usikre, medmindre Det Demokratiske Parti vil – og kan – og tør tage et opgør med den såkaldte ”Filibuster-regel” om 60 procents flertal i Senatet.
Biden må anerkendes for at være i gang, men der er lang vej igen.