Læserbrev
Skarp kritik af handicapudspil fra regeringen
Regeringens udspil om handicapområdet er simpelthen ikke godt nok. Der skal helt anderledes greb til, hvis handicapområdet skal rettes op efter den voldsomme afspecialisering, området har været igennem siden Venstres kommunalreform for 15 år siden.
|
Kritikken har den seneste uge haglet ned over regeringen fra landets handicaporganisationer. For et par måneder siden var Socialministeriet i Rigsrevisionens og statsrevisorernes søgelys på grund af utilfredsstillende forvaltning af handicapområdet, og i disse dage er det et politiske udspil fra socialministeren, der er genstand for kritikken.
Handicaporganisationernes skuffelse over udspillet ”Et liv med ligeværdige muligheder” er forståelig. Tre år er gået, siden partierne bag det fælles forståelsespapir, der banede vej for en socialdemokratisk regering, satte kurs mod forandringer på handicapområdet.
I sommeren 2020 iværksatte regeringen en omfattende evaluering af området, der skabte yderligere forhåbninger om, at der nu var grundlæggende forandringer på vej. Med regeringens udspil sættes der nu spørgsmålstegn ved, om forhåbningerne vil blive indfriet.
Kras kritik af kommunerne
Udspillet indeholder ganske vist en række udmærkede elementer. Omdrejningspunktet er indførelse af en specialplanlægning, der med inspiration fra sundhedsområdet skal bane vej for, at mennesker med handicap får den rette hjælp.
En sådan systematisering af arbejdet med specialiserede tilbud har der længe været bred tilslutning til fra både handicaporganisationer og personalets faglige organisationer, men det er ikke i sig selv nok til at bringe det groft forsømte handicapområde på ret kurs.
Jeg håber, at mange vil bakke op bag kravet om en reform, der grundlæggende forandrer organiseringen og finansieringen af handicapområdet.
År efter år har sagsstatistikker fra Ankestyrelsen dokumenteret, at det står elendigt til med retssikkerheden for mennesker med handicap. På nogle områder er mere end halvdelen af alle kommunale afgørelser blevet omgjort på grund af fejl og mangler i sagsbehandlingen. Mange borgere har ikke fået den hjælp, de havde behov for, eller har måttet vente helt urimeligt længe på hjælpen.
Igen og igen har det vist sig, at økonomien har haft forrang for den faglige vurdering. Politiske ønsker om kommunale besparelser har vejet tungere end borgernes behov for hjælp. Dertil kommer, at mange kommuner ikke har den nødvendige specialiserede viden til at håndtere området. Et forhold der også blev stillet skarpt på af Rigsrevisionen og statsrevisorerne.
Både struktur og finansiering skal ændres
Mærkbare forandringer på handicapområdet kræver både strukturelle ændringer af visitationen af hjælpen og en ny måde at finansiere området på.
Der kan være flere fornuftige veje til en omlægning af visitationen, men regeringen har desværre ikke valgt nogen af dem. Det nye udspil fastholder, at myndighedsafgørelserne på handicapområdet stadig skal ligge hos kommunerne, uden at disse klart forpligtes til at følge rådgivningen fra den faglige ekspertise, de har til rådighed.
Hvad finansieringen af området angår, foreslår regeringen, at det fortsat skal være den enkelte kommune, der selv betaler stort set alle omkostninger, i stedet for at indføre en solidarisk fælles finansiering som handicaporganisationerne har foreslået.
I Enhedslisten er vi enige med kritikerne. Regeringens udspil er simpelthen ikke godt nok. Der skal helt anderledes greb til, hvis handicapområdet skal rettes op efter den voldsomme afspecialisering, området har været igennem siden Venstres kommunalreform for 15 år siden.
Det er helt uanstændigt, at mennesker med handicap ikke får den hjælp, der skal til for at kunne leve et liv på lige fod med alle andre.
Der er brug for vores solidaritet
Når forhandlingerne i starten af juni for alvor går i gang, må der derfor lægges tryk på regeringen for at gennemføre grundlæggende forandringer af handicapområdet.
Hvad enten det drejer sig om behov for specialiserede hjælpemidler, botilbud eller en personlige handicaphjælper, må tildelingen af hjælpen entydigt bygge på en faglig vurdering af borgerens behov og ikke på kommunens økonomiske formåen.
Hvis man brækker en arm, eller hofterne er slidt ned, skal kirurgen heldigvis ikke vurdere, om der er råd til en operation i sygehusets budget. Det er en faglig vurdering.
På handicapområdet må økonomiske hensyn heller ikke stå i vejen for at give borgerne den rette hjælp. Beslutninger om visitation af hjælp skal entydigt træffes på grundlag af specialiseret faglig viden, og finansieringen skal være et fælles samfundsmæssigt anliggende.
De næste uger og måneder vil der blive truffet politiske beslutninger, der kan afgøre handicapområdets fremtid mange år frem. Mange borgere med handicap har i sagens natur svære betingelser for at kæmpe for deres rettigheder. Derfor har de i særlig grad brug for vores solidaritet.
Jeg håber, at mange vil bakke op bag kravet om en reform, der grundlæggende forandrer organiseringen og finansieringen af handicapområdet.
23. maj 2022 | 11:27
