I notorisk langtidskriminelle familier skal der ikke være børn. Når der tales om fællesskabet, må det være staten, der hentydes til.
Skal kriminelle modtage sociale ydelser?
Et flertal i Folketinget vil fjerne førtidspension fra mennesker, der er idømt en alvorlig ubetinget fængselsstraf. Det er et brud med vigtige retsprincipper og kan have alvorlige konsekvenser, skriver Karsten Hønge i denne blog.Regeringen har netop fået flertal for at fjerne førtidspension, seniorpension og den såkaldte “Arnepension” fra mennesker, som er idømt en alvorlig ubetinget fængselsstraf. Det lyder nærmest intuitivt rigtigt, at kriminelle ikke skal understøttes af skatteborgerne. Det er bare lidt mere nuanceret.
Jeg er selvfølgelig nøjagtig lige så forarget som alle andre, når vi ser eksempler på, at dybt kriminelle med åbenbar arbejdsevne alligevel lader skatteborgerne finansiere deres forbrug. Debatten udviklede sig især efter TV-udsendelsen “Den sorte svane”.
Bandemedlemmer, der åbenlyst ville kunne passe et job, hvis de opførte sig ordentligt, griner os op i ansigtet. Økonomisk kriminelle, der kan jonglere med bilag og snyde sig til en førtidspension, og dermed også snyder skatteborgerne, skal bruge deres evner på en arbejdsplads i stedet. Jeg har absolut ingen medfølelse med hårdkogte forbrydere, der oven i købet også stjæler fra fællesskabet. Det kaster desuden uberettiget mistanke på andre førtidspensionister.
En anden løsning
SF foreslår, at modtagere af sociale ydelser, som idømmes en alvorlig ubetinget fængselsstraf, skal have deres adgang til førtidspension eller kontanthjælp revurderet. Det skal naturligvis foretages af de kommunale myndigheder, som har ekspertisen. Sådanne afgørelser vil kommunerne træffe i et samarbejde mellem de sociale sundhedsfaglige myndigheder og kriminalforsorgen. På den baggrund skal kommunen kunne fratage borgeren pensionen og i stedet tilbyde job, uddannelse eller arbejdsprøvning. Den slags foregår i et social- og beskæftigelsessystem, ikke i en retssal, hvor dommeren ingen kompetence har i den slags sager.
Foreningen “Danske Advokater” skriver: “Borgere, der allerede har udstået deres straf, pålægges hermed en yderligere sanktion i det sociale system. Det har karakter af dobbeltstraf og kan føre til uforholdsmæssigt indgribende konsekvenser.”
Vi kan ramme de kriminelle, uden at Danmark ender med vilkårlighed og dobbeltstraf.
Fagbevægelsens Hovedorganisation skriver: “FH er nødt til at udtrykke en bekymring for, at forslagene vil forringe mulighederne for at lykkes med den resocialiserende og beskæftigelsesrettede indsats over for målgruppen. Ligesom det kan få alvorlige konsekvenser for børn i familier, hvor forældrene omfattes.”
Dette synspunkt bakkes op af Dansk Socialrådgiverforening, som skriver: “Forskningen er entydig: Fattigdom øger afstand til arbejdsmarkedet og reducerer mulighederne for social mobilitet. Forslaget risikerer dermed at modvirke de politiske intentioner om at mindske kriminaliteten”. DS påpeger desuden de alvorlige konsekvenser for børnene i disse familier.
SF ønsker et trygt samfund, hvor kriminalitet udløser markante konsekvenser. Konsekvenserne skal være kloge, retfærdige og proportionalt afpasset – og vi bruger ikke dobbeltstraf eller symbolpolitik. SF tror på retssamfundet og rettigheder til alle, også dem vi bestemt ikke kan lide.
Mange andre bliver ramt
Regeringen rammer selvfølgelig kriminelle med loven, men rammer også mange andre. Det har Børnerådet naturligvis blik for, og de peger på: “At der ikke forekommer utilsigtede ulemper for både de karantæneramte og deres børn. Derudover mener Børnerådet, at det er uproportionalt, at straffen over for den dømte og deres børn fortsætter efter afsoning”.
Kritikken er bred og dyb og kommer fra fagbevægelsen, handicaporganisationer, psykiatriske eksperter, sociale NGO’er og kommuner. Det er advarsler om, at loven ikke bare har utilsigtede konsekvenser, den rammer forkert. Danske Patienter, Psykiatrifonden og LEV advarer om, at loven blandt andet rammer retspsykiatriske patienter.
Yderligere advarer socialrådgivere, fagforbund, advokater og hjemløseorganisationen SAND om, at lovforslaget vil underminere resocialiseringen. Det er altså ikke SF, der siger det. Det er eksperter, som udtaler, at økonomisk usikkerhed øger risikoen for tilbagefald. Og her bliver jeg nødt til at spørge: Hvad i alverden er pointen med at tilbyde behandling, mentorstøtte og hjælp for derefter at tage forsørgelsen væk?
Midt i det hele står børnene. Børnerådet, Dansk Socialrådgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation advarer om konsekvenserne for børn, hvis deres forældre mister ydelser, og børn skal ikke straffes for deres forældres kriminalitet. Hvis man virkelig ville forebygge kriminalitet, må man lytte til fagligheden.
Vi kan ramme de kriminelle, uden at Danmark ender med vilkårlighed og dobbeltstraf.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.