Skal dine skattekroner bruges til at støtte løndumping og dårlig forretningsmoral?
En ny rapport fra tænketanken CEVEA er skræmmende. Rapporten afslører, at ni ud af 10 virksomheder har højere omkostninger end indtægter på flextrafik. Det øger risikoen for underbetaling og dårlige arbejdsforhold og gør det nærmest umuligt at drive forretning på sunde og fair vilkår.
|
Når vi handler i Brugsen, i Netto, i Fakta eller i Bilka, vrimler hylderne med varer på tilbud. Mange af os køber økologisk eller klimavenligt, eller måske undersøger vi, om billige tilbud på tøj skyldes børnearbejde. Men hverdagen er travl for de fleste. Derfor har de færreste tid til at vende, vurdere og tjekke hver eneste vare, der ender i indkøbsvognen, så der kan ske en smutter i ny og næ.
Sådan er det med hverdagens valg. Men politikere og embedsfolk i regionerne og trafikselskaber er valgt og ansat til at stille krav, tage ansvar, dobbelttjekke og undgå smuttere, når vores skattekroner skal bruges til at købe varer og tjenester til gavn for borgerne. For eksempel når regionerne og trafikselskaberne køber private underleverandører til at køre med patienter, skolebørn og ældre i den såkaldte flextrafik.
I de fleste tilfælde køres til så lave priser, at virksomhedens omkostninger til løn, diesel, forsikringer og drift af bilen overstiger den indtægt, som virksomheden får fra regionernes trafikselskaber.
Her betyder det virkelig meget, når ansvaret svigter, kravene bliver sat til side, og smutterne bliver til dagligdag. Det vidner en trist række tal fra en ny skræmmende rapport fra tænketanken CEVEA om.
CEVEA har undersøgt priserne på mere end 300.000 kørsler med patienter, skolebørn og ældre på skatteydernes regning. Analysen viser, at der i de fleste tilfælde køres til så lave priser, at virksomhedens omkostninger til løn, diesel, forsikringer og drift af bilen overstiger den indtægt, som virksomheden får fra regionernes trafikselskaber for at levere ydelserne på kontrakt.
I gennemsnit betaler trafikselskaberne 305 kroner for hver times Flextrafik-kørsel. Men selv med den billigste overenskomst på området, er virksomhedernes udgifter på mindst 351 kroner per time, hvis chaufførerne får den løn, de skal have.
Eller målt på en anden måde: Ni ud af 10 virksomheder har højere omkostninger end indtægter på Flextrafik.
Det siger sig selv, at noget er helt galt.
Det tyder desværre på, at regionerne og trafikselskaberne bruger vores skattekroner på at skabe et marked, hvor virksomheder kun kan løbe rundt, hvis de underbetaler chaufførerne eller driver virksomhed med andet formål end at tjene penge. Eksempelvis konkursrytteri, hvidvask af penge eller andre former for drift på kanten af lovens gråzoner.
Det er dybt bekymrende. De offentlige trafikselskaber, som har ansvar for Flextrafik og transport af skolebørn, ældre og patienter, har også et ansvar for at sikre, at kravene til løn- og arbejdsvilkår er i orden, og at der drives forretning på sunde og fair vilkår. Men det er helt åbenlyst ikke tilfældet.
Kontrollen med Flextrafik halter voldsomt. Til trods for at loven kræver ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og til trods for at konkursrytteri og forretningsdrift i lovens gråzoner skaber store problemer. Love, krav og regler er ikke meget værdi, hvis ikke man har styr på, at det faktisk overholdes.
Måske sparer regionerne og trafikselskaberne så store beløb, at de kan leve med at lukke øjnene. Men chaufførerne og resten af samfundet får regningerne for transport, der er alt for billige og udføres på urealistisk lave tilbud. Det er kassetænkning af værste slags. Og vi kan ikke leve med, at det offentlige på den måde er med til at skabe et underbetalt og prekært arbejdsmarked på kanten. For selvfølgelig skal vores skattekroner hverken bruges på at understøtte løndumping eller dårlig forretningsmoral. Det er tid til at skrue op for kontrollen. Det er tid at skrue op for ansvaret. Det er tid at sikre ordentlig omgang med vores fælles skattekroner.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
05. november 2024 | 19:35
