Læserbrev
Sammenhold kan stoppe forfølgelse af talspersoner og sikre et godt resultat ved OK24
Hvis tilbagegangen for fagbevægelsen skal stoppes, er den nødt til at vise tænder og kæmpe for medlemmernes rimelige krav. Både for højere løn, men også mod forfølgelse af vores talspersoner.
|
De ansatte i DSB er blevet “velsignet” med den berygtede industri-union buster Flemming Jensen. Han er i gang med at gøre vores allesammens DSB privatiseringsparat, støttet af den nuværende regering og de dyre drenge i Dansk Industri.
Ikke mange er klar over, at mens billetterne fortsætter med at stige proportionalt, så foregår der i øjeblikket voldsomme besparelser på de ansattes forhold. Blandt andet ved at sænke uddannelsesniveauet. Dette betyder ikke bare dårligere service for os kunder (som jo nu skal betale 10 til 15 procent mere for billetterne), men også dårligere sikkerhed, da man også sparer på vedligeholdelse.
Alt dette møder heldigvis modstand fra de dygtige og servicemindede ansatte i DSB.
DSB er i gang med at gøre vores virksomhed privatiseringsparat, støttet af den nuværende regering og de dyre drenge i Dansk Industri.
Så hvad gør DSB’s ledelse med Flemming Jensen i spidsen? Jo, de angriber de ansatte og især de modigste af dem, der tør være talspersoner. En af dem er Morten Færgemann Sørensen. Han har de sidste mange år talt imod ledelsens inkompetente og medarbejderfjendtlige beslutninger. Derfor skal han nu kanøfles. Dette gør man ved at komme med en falsk anklage om, at han har chikaneret en menig medarbejder. Det viser sig, at den menige medarbejder er en del af DSB’s ledelse, og at hun er blevet chikaneret gennem en mail. Mailen kritiserer DSB’s ledelses medarbejderfjendtlige opførsel, hvilket DSB’s ledelse nu får drejet rundt til at være personlig chikane af en såkaldt menig medarbejder.
Den sag er lige så tynd som papir. Ikke desto mindre er det helt afgørende, at hele fagbevægelsen er parat til at bakke Morten op. DSB-ledelsens angreb er ikke bare et angreb på alle DSB-ansatte, men et angreb på alle arbejderes ytringsfrihed. Morten skal genansættes, og ledelsen for DSB bør udskiftes med en ledelse, der lytter til de ansatte.
Lad os give den gas ved OK24
Ud over det krydser jeg virkelig fingre for, at de offentligt ansatte giver den gas her til OK24 og får banket lønnen op. Især i bunden af de offentlige faggrupper. Rengøring, SOSU-hjælpere, pædagogmedhjælpere og så videre får stadig meget lave lønninger. Ved et tilfælde så jeg, at en fængselsbetjent tjener 250.000 kroner om året før skat. Det er da ikke meget for et så risikofyldt job. Og sådan kan man blive ved. Personligt mener jeg, at ingen burde få under 30.000 kroner i løn om måneden.
Jeg håber meget, at de offentlige kan stå sammen, som de gjorde i 2018. At stå sammen skulder ved skulder og sikre, at ingen faggrupper bliver glemt, er vejen frem. Under OK18 var det de ansatte på gulvet, der viste vejen frem ved spontant at støtte hinanden. Og vi i det private må være med til at støtte.
Uheldigvis har man indført sammenkædning af hele det offentlige område. Det betyder, at man ligesom på det private område kan svigte enkelte områder, som så kan stemme nej, men på grund af et samlet ja må acceptere, hvad de har stemt ja til.
Toppen af fagbevægelsen kalder dette solidaritet. Men virkelig solidaritet er, hvis et nej fra hvilket som helst område accepteres, og resten så bakker op med eventuel sympatikonflikt.
Desværre er det åbenlyst fagtoppens linje at undgå strejke. De har anbefalet et ja, lige så lang tid jeg kan huske, lige meget hvad resultatet har været. På den måde kan det for folk på bunden, som mig, være svært at kalde fagbevægelsen for en kamporganisation.
Men skal tilbagegangen for fagbevægelsen stoppes, er den nødt til at vise tænder og kæmpe for medlemmernes rimelige krav. Både for højere løn, men også mod forfølgelse af vores talspersoner.
Dette er et blog-indlæg, der alene er udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
05. februar 2024 | 08:15
