På gaden for en bedre aftale
Regionsaftale 2022 sikrer ikke standarden i sundhedsvæsenet
Regionsaftalen for 2022 er den foreløbig ringeste under S-regeringen. Meget tyder på, at aftalen vil underminere standarden i sundhedsvæsenet og ikke vil opfylde målene fra ”Forståelsespapiret”.
|
Den 9. juni indgik den socialdemokratiske regering en aftale med Danske Regioner om regionernes økonomi i 2022.
Aftalens hovedindhold var, at det reelle løft af de regionale driftsudgifter i 2022 udgør 1,2 milliarder kroner, at de regionale anlægsudgifter udgør 7,3 milliarder kroner i 2022, at regionerne kompenseres i 2022 med knap 2,3 milliarder kroner til dækning af nettomerudgifter i 2020 til håndtering, samt at regionerne skal frigive midler til øget behandlingskapacitet ved at reducere forbruget af eksterne konsulenter med 100 millioner kroner i 2022.
Det må på den ene side anerkendes som positivt, at aftalen i sig selv løfter regionernes sundhedsområde med 1,2 milliard kroner i 2022 og dermed lidt mere end regionsaftalerne under den forrige VLAK-regering, for eksempel dennes sidste aftale for 2019, der i sig selv kun løftede sundhedsområdet med én milliard kroner.
Der er langt til, at aftalen opfylder det fulde demografiske træk i 2022, som kræves, hvis sundhedsvæsenet skal rumme midler til opdatering af sundhedsvæsenet.
Det er for så vidt også positivt, at løftet i regionsaftalen i sig selv er lidt højere end det umiddelbare demografiske træk, der kræver en stigning på én milliard kroner i 2022, hvis sundhedsvæsenet skal løftes svarende til den rene befolkningsudvikling.
Det hidtil ringeste løft
Men på den anden side er løftet i 2022 det ringeste hidtil under S-regeringen, idet der i 2020 og 2021 blev givet henholdsvis 1,5 milliard kroner og 1,3 milliard kroner i regionsaftalerne isoleret set.
Og der er ydermere langt til, at aftalen i sig selv opfylder det fulde demografiske træk i 2022 på 2-3 milliard kroner, som kræves hvis sundhedsvæsenet økonomisk skal tilgodeses svarende til velstandsudviklingen og rumme midler til opdatering af sundhedsvæsenet med ny medicin og nye tilbud.
Hertil kommer, at regionsaftalen for 2022 i sig selv – når der ses på sundhedsområdet samlede økonomi i 2022 – risikerer ikke engang at sikre opretholdelse af standarden på sundhedsområdet.
Det skyldes for det første forventning i regionerne om stigende udgifter til ny medicin på ½ million kroner i 2022 samt for det andet forventning om merudgifter til dækning af et behandlingsefterslæb fra corona-tiden på yderligere op mod ½ million kroner i 2022.
Til dækning af disse merudgifter på mellem ½ og én million kroner indeholder regionsaftalen for 2022 udover det demografiske træk kun 0,2 milliarder kroner, hvilket i 2022 risikerer at tvinge regionerne til istedet at tage penge til disse forventede merudgifter fra de eksisterende sundhedsydelser.
Dette risikerer i sidste ende at sluge betydelige dele af løftet i regionsaftalen for 2022 i sig selv. Hermed risikerer regionsaftalen i sig selv i praksis at ende med i alvorlig grad at underskride det umiddelbare demografiske træk og dermed at forringe standarden i sundhedsvæsenet.
Penge til nye opgaver
Det hører ganske vist med i billedet af det regionale sundhedsvæsen i 2022, at der ikke mindst takket være støttepartierne i finanslovsaftalerne for 2020 og 2021 er opnået betydelige løft hertil. Det gælder også i 2022, hvor navnlig finanslovsaftalen i 2020 løfter psykiatrien + stillingsantallet i somatikken med i alt 1,5 milliard kroner i 2022.
Regeringen har i den forbindelse anført, at sundhedsvæsenet hermed prioriteres i 2022 trods den i sig selv smalle regionsaftale for året. Det er på den ene side også rigtigt, at sundhedsvæsenet i 2022 inkl. regionsaftale + finanslovsløft i alt brutto løftes med +2,7 milliarder kroner i 2022, hvilket tilsammen overstiger både umiddelbart og fuldt demografisk træk (ifølge Finansministeriet).
Men på den anden side skal det i den forbindelse huskes, at finanslovsmidlerne er aftalt at skulle gå til nye opgaver og især til yderligere ansættelser i regionerne af sygeplejersker og sundhedspersonale mm.
De er ikke beregnet til at dække stigende udgifter til medicin mm, hvorfor problemet består med, at den manglende dækning af udgiftsstigninger til ny medicin mm. risikerer at medføre betydelige besparelser på eksisterende sundhedsydelser, hvilket kan udhule enten finanslovsbevillingerne og/eller løftet i regionsaftalen i 2022.
Forståelsespapiret
Der er dermed risiko for, at regionsaftalen for 2022 ender med ikke at opfylde ”Forståelsespapiret” mellem S-regeringen og støttepartierne, som netop understreger, at velfærden for det første skal ”følge befolkningsudviklingen” og for det andet skal gives ”et yderligere løft” ud over det.
Det yderligere løft i regionsaftalen for 2022 risikerer som anført at forsvinde blot som følge af stigende medicinudgifter. Og dækningen af det demografiske træk risikerer at blive underløbet også som følge af stigningen i medicinudgifter og af merudgifter til at indhente behandlingsefterslæb.
Meget tyder således på, at regionsaftalen for 2022 vil underminere standarden i sundhedsvæsenet og ikke vil opfylde målene fra ”Forståelsespapiret” vedrørende tildeling af midler til sundhedsvæsenet.
02. oktober 2021 | 20:14
