Det kan forekomme lidt trivielt at repetere seneste nyt fra den støt voksende klima- og miljøkrise. Når jeg alligevel gør det, er det med håbet om, at det vil få tilstrækkeligt mange til at erkende, at der skal helt andre boller på suppen, før Danmark og verden kommer bare i nærheden af ansvarlighed og bæredygtighed, skriver Jesper Petersen.
Hvordan synes I selv det går, såkaldt ansvarlige politikere i SVM-regeringen? For ikke at tale om EU, USA, Rusland, Kina, Indien, Israel, Saudi-Arabien, Sydafrika, Brasilien med flere.
“Rettidig omhu” var et motto for Danmarks erhvervsikon, Mærsk McKinney-Møller, der også havde Mammon som gud.
Når det sidste træ er fældet, den sidste flod forgiftet og den sidste fisk fanget, først da vil I se, at penge ikke kan spises.
Chief Seattle, stammehøvding for oprindelige folk i USA
Mærsk-skibsflåden – der i årtier har forsynet Vestens overforbrugere med billige varer fra oversøiske slavefabrikker og tyvstjålne ressourcer fra forsvarsløse tredjeverdenslande og lokalbefolkninger – står for en to tusindedel af verdens CO2-forurening – mere end flere lande.
Selvom manglen på ægte rettidig omhu på flere måder er ved at sætte verden i brand, er alt hos vi moderne mennesker dybest set ved det gamle. De fleste gør, hvad økonomer og banker anbefaler eller dikterer, og stirrer sig halvblinde på TV og andres skærme, fjernt fra nuet og oftest også virkeligheden lige foran egen næsetip.
– Når det sidste træ er fældet, den sidste flod forgiftet og den sidste fisk fanget, først da vil I se, at penge ikke kan spises, lød det fra Chief Seattle, stammehøvding for oprindelige folk i USA – i midten af 1800-tallet.
Det eneste nye, her knapt 200 år efter den berømte nordamerikaners vise ord, er, at flere end nogensinde er klar over, at situationen er alvorlig. At vi, ikke mindst her i verdens 15. mest overforbrugende land, ikke bare kan fortsætte som hidtil.
Det store flertal tror og håber dog stadig, at det nok skal gå. Det plejer det jo også at gøre. Og at tænke på, at det ikke går, er jo også helt håbløst. Også fordi der tilsyneladende ikke er reelle alternativer til Mammons slagne vej.
Selvom der faktisk er alternativer, så er flertallet som hypnotiseret af den gamle verdens fremtidsløse værdier og visionsløse ledere, som bare har lært sig at sige “grøn omstilling” og “bæredygtighed” i hver anden sætning.
Det kan forekomme lidt trivielt at repetere seneste nyt fra den støt voksende klima- og miljøkrise. Når jeg alligevel gør det, er det med håbet om, at det vil få tilstrækkeligt mange til at erkende, at der skal helt andre boller på suppen, før Danmark og verden kommer bare i nærheden af ansvarlighed og bæredygtighed – hvilket Mette Frederiksen med flere forsøger at bilde os ind, at vi snart er.
“Regime change” (regimeskifte, red.), siger jeg uden dermed at ønske, at alt det gode i Danmark bliver smidt ud med badevandet.
Glohed vejrudsigt
Ligesom CO2-udslippet stiger den globale temperatur støt. Ligeledes stiger temperaturen i havene, hvilket på sin vis er endnu mere bekymrende.
I de første dage af april var verdenshavenes gennemsnitlige overfladetemperatur ifølge den amerikanske vejrtjeneste NOAA 21,1 grader – det højeste siden målingerne begyndte tilbage til 1981.
De ti højeste middeltemperaturer er registreret fra 2010-2023, hvoraf de ni højeste er indtruffet over de seneste ni år – garanti for mere vildt vejr fremover.
Den europæiske klimatjeneste Copernicus har netop offentliggjort en langsigtet vejrprognose, der forudser en ikke bare varm sommer, men decideret glohed, der forventes at fortsætte flere år frem. Ligesom sidste år hvor Europa oplevede den værste tørke i 200 år – bare værre: som global opvarmning på steroider.
Rigtig dårlig nyt især for Sydeuropa, der denne vinter havde håbet på regn til de udtørrede jorder fra sidste års hede og tørke, men stort set ingen vinterregn fik.
Vandreservoirerne er allerede tæt på at være udtørrede flere steder: Eksempelvis i Spanien, hvor landmænd risikerer rekordtab. Ligesom i Italiens kernelandbrugsområde omkring landets største flod, Po, der i sommer næsten tørrede helt ud med tab på over 7 milliarder euro for lokale landmænd. Frankrig har gennemlevet sin tørreste vinter i mands minde med dystre konsekvenser for landbruget også her.
Allerede i marts rundede temperaturen 30 grader i Sydspanien. Heden er fortsat her i april, der allerede har sat ny månedsrekord.
Tunesien har nyligt indført national vandrationering efter fem års vedvarende tørke.
Den humanitære krise i Afrika, der kaldes den værste nogensinde, øger flygtningestrømmen over Middelhavet til Europa.
Her en overskrift på en artikel fra TV2 den 10. april:
“Europa står på randen af en ny migrantkrise: – Det her bliver en sommer, som ingen næsten tør se frem imod.”
Krigs- og klimaforbryder på fri fod
Hvis NATO’s og alliancens krigsglade nationer ikke havde ødelagt Gaddafis Libyen, ville landets gigantiske og enestående kunstvandingsanlæg (også) de seneste 11,5 år have leveret arbejde og mad til millioner af mennesker. Ud over en stor klimastabiliserende effekt.
En million migrantarbejdere primært fra fattige nordafrikanske lande lønnede Gaddafis Libyen frem til 2011, hvor NATO med Anders Fogh Rasmussen i spidsen og med blandt andet danske F16-fly bombede Gaddafis Libyen i stumper og stykker.
I dag ligger det enorme, og enormt fremsynede, kunstvandingsprojekt i ruiner – ligesom resten af Libyen, der før NATO’s krigs- og klimaforbrydelse måske var det mest velfungerende land i den arabiske verden for den almindelige borger.
Man må spørge sig selv, hvordan en så grov og idiotisk forbrydelse kan udføres af veludviklede retssamfund uden nogen form for konsekvenser for de ansvarlige forbrydere. Andet end at Europa desværre risikerer at drukne i afrikanske flygtninge.
Landeplageordet “bæredygtighed” blev introduceret af miljøjournalist Kjeld Hansen, da han i slutningen af 1980’erne oversatte og dansktilpassede “Den grønne Forbrugerguide” fra engelsk.
Hvis størstedelen af den grønne omstilling forbliver grønvaskning, varm luft og business as usual, forudsiger jeg, at fremtidens modeord bliver “overlevelse”.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Fornuftens politik, til fordel for folket, og af folket, har lange udsigter. Den franske økonom Thomas Piketty samt hundredevis af kolleger startede i 2006 indsamling af massive dataserier visende skatteopgørelser fra al verdens lande så langt tilbage i tid, som muligt (100-250 år). Dataserierne beskrives og analyseres i hans mest populære værker “Kaptitalen i det 21’ende Århundrede (2014)” samt “Kapital og Ideologi (2019)”, hvor en af mange konklusioner er, at den globale ulighedsstruktur er stærkt stigende.
Al økonomi, og dermed magt og indflydelse på politiske beslutninger, placeres hermed i hænderne på nogle, efterhånden meget få mennesker, globalt set. Der ses således, i alle vestlige lande, en stigende trend, hvor det beslutningsdygtige segment af befolkningen til hvilken politik der føres, bliver gradvist mindre. F.eks beskrives det i bogen “Rige Børn Leger Bedst (2019)” at den politik der føres i Danmark primært er til fordel for de 40% af befolkningen med de højste indkomster samt formuer. I USA ligger lå tallet i 2019 på 10-15%!
Når man derudover tager i mente at cirka 40% af de regulationer vi har i Danmark kommer direkte fra regulatoriske institutioner i EU, så er borgernes medbestemmelse over eget liv og samfundsbetingelser efterhånden ret reduceret.
Demokrati kræver en demokratiseret befolkning. En demokratiseret befolkning kræver objektiv viden og information. Den information, som den almene befolkning fodres med i Danmark, er båret frem af stærk propaganda til fordel for den lille gruppe af mennesker der udgør det beslutningsdygtige segment inden for den politik der føres.
Så når masse-medierne beskriver en problematik som f.eks CO2 øger drivhuseffekten eller en pandemi er brudt ud blandt os eller at USA har fundet et land med en utilregnelig diktator, hvor der er behov for fred og demokrati; så kan vi være ganske sikre på, at løsningen vil være til fordel for den lille gruppe af mennesker, der udgør det beslutningsdygtige segment inden for den politik der vedtages, og til skade for alle andre.
Det skal desuden siges at 2/3 af al ny formueforøgelse siden 2019, ikke overraskende, er tilfaldet den globale elite.
