Anmeldelse
Regeringen på kollisionskurs mod udsendte danskere
Regeringen fortæller åbent, at formålet med loven er at ramme mennesker med etnisk minoritetsbaggrund. Men ikke en eneste kvinde med somalisk baggrund i Vollsmose kommer i arbejde ved at ramme sportsfolks børn. Ikke en eneste mand i Gellerupparken med baggrund i Mellemøsten kommer i uddannelse ved at ramme børn af journalister eller IT-eksperter.
|
I fodboldlandskampen mod Litauen forleden blev der begået et frispark, som førte til udvisning. Beskæftigelsesministeren tacklede tidligere på året også igennem, og det burde mindst have udløst et gult kort. Dengang gik det ud over adopterede fra udlandet, som pludselig skulle behandles som udlændinge og rammes af lavere sociale ydelser. Læg dertil tvangsarbejde gennem de såkaldte “nyttejobs”.
Usikkerhed og utryghed bredte sig i mange familier, for ministeren slog kiler ind mellem børn og forældre og mellem familier og resten af det danske samfund.
I februar havde jeg ministeren i folketingssalen om sagen, men det var umuligt at få en undskyldning for den forfærdelige sag. Undskyldningen kom senere, men den blev født med hjælp fra både sugekop og tang.
Det er virkelig underligt, at beskæftigelsesministeren fortsat siger, at alle vidste alt hele tiden omkring de adopteredes forhold, og at intet kom bag på ministeren. Samtidig siger ministeren, at det var en fejl, at adopterede blev omfattet af loven. Altså, begge udsagn kan jo ikke være rigtige på samme tid, men det fortaber sig i bortforklaringernes tåger.
En ekstrem skæv lov bliver lidt mindre skæv, når adopterede, børn af surrogatmødre, børn født på ferier og børn af udsendte fra den danske stat nu bliver undtaget fra loven.
Borgerne bliver til gengæld inddelt i kasser og klasser. Nogle er finere end andre og får derfor særbehandling. Sara Vergo, formand for DJØF, og Michael Bach Petersen, generalsekretær for Danes Worldwide, har beregnet, at omkring 400.000 danskere kan blive omfattet af loven.
Lad mig vende tilbage til landskampen, for der er vel ikke noget mere dansk end de rød-hvide spillere. Eller senere på sommeren hvor vi forhåbentlig ser danske cykelryttere markere sig i Tour de France. Men hvis de får børn i udlandet, vil de senere blive registreret som indrejste i Danmark og derefter potentielt blive ramt af den nidkære lov.
Børn af danske ambassadører bliver undtaget, men ikke børn af korrespondenter for danske medier og medarbejdere ved nødhjælpsorganisationer.
Børn af softwareudviklere, ansatte i medicinalindustrien, forskere og ph.d.-studerende vil blive registreret som “indrejste” i Danmark. De bliver ramt af loven, uanset om deres forældre gennem tiden i udlandet betalte skat til Danmark. Og børnene er jo i øvrigt helt uden indflydelse på deres forældres beslutning om at arbejde i udlandet i en periode.
“Et lille land og dog så vidt om jorden end høres danskens sang og mejselsslag”, skrev H. C. Andersen i sin smukke hyldest til vores fædreland. I dag er det måske mere lyden af taster og klik med computermusen, man kan høre fra danskere i udlandet, men meningen er den samme, for mange danskere arbejder i en periode i udlandet.
Regeringen fortæller åbent, at formålet med loven er at ramme mennesker med etnisk minoritetsbaggrund. Men ikke en eneste kvinde med somalisk baggrund i Vollsmose kommer i arbejde ved at ramme sportsfolks børn. Ikke en eneste mand i Gellerupparken med baggrund i Mellemøsten kommer i uddannelse ved at ramme børn af journalister eller IT-eksperter.
Hvad er dog baggrunden for den slags tosserier?
Ministeren forklarer, at alle disse mennesker skal omfattes af loven, for hvis man undtager for mange, vil Danmark blive omfattet af konventionens bestemmelser om forskelsbehandling. Hvis regeringen er bange for, at Danmark bliver anklaget for forskelsbehandling, ville det naturlige vel være at trække loven tilbage i stedet for at smide endnu flere i den sorte gryde.
En socialdemokratisk udlændingeminister sagde engang, at politikken skal være stram, men ikke skør. Men det her er jo skørt, ovenikøbet dobbeltskørt. Selv de tiltag, som regeringen tidligere har rettet mod netop etniske minoriteter med “arbejdspligt”, virker heller ikke. Beskæftigelsesministeriets egne tal dokumenterer, at hvert reelt job vil koste op mod en halv million kroner at få sat i stand. Det er altså skørt på alle planer.
Men det er jo også en mærkelig regering, som ovenikøbet sender flere modsatrettede signaler.
Lars Løkke sagde på grundlovsdag:
– Vi risikerer at skubbe udlandsdanskere væk, hvis de mister fundamentale rettigheder. Hvis de oplever at blive afvist i stedet for anerkendt. Hvis de bliver mødt som fremmede i stedet for landsfæller.
Løkke rammer bolden, socialdemokraterne snubler over deres egne ben!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
17. juni 2025 | 13:24
