Kommentar
Putinisme eller imperialisme – en ny kold krig i Latinamerika?
Invasionen af Ukraine har genoplivet billedet af den kolde krig og har fremprovokeret en diskussion om en latinamerikansk version af putinisme. Sagen er dog, at der er stor uenighed i regionen vedrørende Rusland.
|
I april blev Rusland suspenderet fra FN’s Menneskerettighedsråd efter en afstemning i generalforsamlingen, hvor 93 stemte for, 24 stemte imod og 58 lande undlod at stemme.
Mellem de lande, der stemte imod, var Bolivia, Cuba og Nicaragua, mens Brasilien, El Salvador og Mexico var blandt dem, der undlod at stemme. Venezuela kunne ikke stemme, da landets stemmeret i FN’s generalforsamling blev frataget på grund af manglende indbetalinger.
Latinamerika er således ingen undtagelse, når man tænker på de geopolitiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine. Regionen har været splittet de seneste år i forhold til det økonomiske system (og hvilke alternativer der findes) og i forhold til indflydelsen fra andre lande (USA og Kina ikke mindst).
Denne situation har gjort det sværere at udvikle regionalt samarbejde og opnå mere uafhængighed som region. Nu tager de latinamerikanske regeringer (og mere generelt venstrefløjen) stilling til Ruslands invasion af Ukraine, og en tidlig konklusion lyder, at fragmentationen i regionen øges som følge heraf.
Tolker krigen fra koldkrigsparametre
Der er ikke så meget tilbage fra den kolde krig i Latinamerika med dens billede af det kommunistiske Sovjetunionen over for den kapitalistiske imperialisme. Der er dog to markante bastioner tilbage fra dengang.
Tydeligst er det i forhold til Cuba, som var en del af den sovjetiske blok og fastholdt de socialistiske principper, men også i Nicaragua, som har udviklet sig mod autoritarisme og en vis ideologisk opportunisme, men stadig fremhæver forbindelsen til sandinisme. De to lande har med det samme tolket situationen ud fra koldkrigsparametre og henvist til Rusland som allieret imod imperialismen.
Bolivia og Venezuela, som stod i spidsen for at forny socialismen for 15-20 år siden, er på samme linje. Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, fordømte de vestlige landes økonomiske sanktioner mod Rusland såvel som NATO’s rolle.
Der er ikke flere lande, der er enige i, at man skal bakke Rusland op imod USA’s imperialisme. Alligevel er der flere stemmer på venstrefløjen (politikere og intellektuelle), der deler visionen og appellerer til koldkrigsrammen som en ideologisk kamp om at udvide de vestlige, økonomiske interesser.
Ideen om putinisme er inkonsistent
En del regeringer har kraftigt kritiseret Putin, med den nyvalgte chilenske præsident Gabriel Boric i spidsen.
Andre regeringer, som blev anklaget for at være pro-Putin, tog afstand fra den russiske regering, heriblandt den peronistiske Alberto Fernández i Argentina og venstrefløjspræsidenten Andrés Manuel López Obrador i Mexico, som forsvarede, at FN skal være et sted for at forhandle og finde en fælles løsning på konflikten.
Det bliver en svær konjunktur for Latinamerika, som vil se, hvordan russiske og amerikanske interesser i regionen primært vil skade latinamerikanske interesser.
Mainstreammedier har forsøgt at sælge billedet af en ny alliance mellem autoritære regimer i Latinamerika. Putinisme skulle være en ny ideologi, der samler socialistiske præsidenter og præsidenter fra det yderste højre som Jair Bolsonaro i Brasilien og Nayib Bukele i El Salvador.
Selve ideen om putinisme i Latinamerika er fuldstændig inkonsistent. En afvisning af liberalisme ville for eksempel for Bolsonaros vedkommende indebære en regional alliance med de socialistiske lande, hvilket er utænkeligt. Bolsonaros ambivalens afspejler reelt hans isolerede position i regionen frem for en rolle som en del af en putinisme i Latinamerika.
Stor uenighed i regionen
Invasionen af Ukraine har genoplivet billedet af den kolde krig og har fremprovokeret en diskussion om en latinamerikansk version af putinisme. Sagen er dog, at der er stor uenighed i regionen vedrørende Rusland.
Latinamerika er ikke i større grad økonomisk afhængig af Rusland (med undtagelse af lande som Cuba). Spørgsmålet er geopolitisk.
Rusland har militær indflydelse i Cuba og Venezuela og er interesseret i at sikre sig politiske alliancer. USA vil reagere imod det og kontrollere territoriet omkring de russiske allierede.
Det bliver en svær konjunktur for Latinamerika, som vil se, hvordan russiske og amerikanske interesser i regionen primært vil skade latinamerikanske interesser og muligheder for at diversificere deres økonomiske relationer og bevæge sig imod mere regional uafhængighed.
Det handler om at undgå den falske dikotomi, der ligger i fortællingen om ’putinisme eller imperialisme’ som kendetegnende for de interne latinamerikanske relationer og positioner.
Der er imidlertid en stigende intern og regional fragmentering og splittelse, der vil gøre det sværere at bygge et progressivt latinamerikansk projekt.
26. april 2022 | 11:30
