Putins opsigelse af kornaftalen med Ukraine og Tyrkiet er brutal stormagtspolitik, når den er værst. Opsigelsen tager det globale syd, der er stærkt afhængige af kornleverancer fra Ukraine og Rusland, som gidsler. For lande som for eksempel Sri Lanka udgør kornimporten fra Ukraine knap halvdelen af al hvede, i Sudan er det op mod 80 procent, og så fremdeles.
Da Indien og Sydafrika varslede, at de ville fremstille billig kopimedicin, truede medicinalfabrikkerne med at sagsøge dem for at beskytte deres patenter.
Aftalen har hidtil sikret eksport af cirka 32 millioner tons korn og foderstoffer fra ukrainske havne via Sortehavet og Bosporus og blev sidste år indgået mellem Ukraine, Tyrkiet og FN – og mellem Rusland, Tyrkiet og FN i en separat aftale.
Den russiske ageren er naturligvis forkastelig og kan ikke på nogen måde undskyldes – om end den kan forklares. Ruslands krav er nemlig ikke blevet opfyldt:
Rusland kræver, at den russiske landbrugsbank skal genindtræde i det internationale betalingssystem Swift, forsyninger af landbrugsmaskiner og reservedele skal genoptages, ammoniakrørledning fra Rusland til Odessa skal anlægges, og russiske grovvareselskaber skal have adgang til finansielle aktiviteter.
Hvad Rusland her begår, er imidlertid ikke ret meget anderledes, end hvad mange vestlige lande i tidens løb har bedrevet. Nogle eksempler:
Sidst i 80’erne nægtede 40 vestlige medicinalfirmaer, blandt andre Novo og Lundbeck, at sænke prisen på hiv-medicin. Priser, der var så høje, at det globale syd ikke havde råd til at købe medicinen til deres flere millioner hiv-ramte borgere.
Da Indien og Sydafrika varslede, at de ville fremstille billig kopimedicin, truede medicinalfabrikkerne med at sagsøge dem for at beskytte deres patenter. Presset fra befolkningerne kloden rundt blev imidlertid så stort, at medicinalfabrikkerne opgav, men det var skam ikke med deres gode vilje.
En meningitisepidemi i Cuba midt i 90’erne slog cirka 50.000 cubanere ihjel. Dette kunne have været undgået, hvis USA havde lempet på de sanktioner, der blev indført, da Fidel Castro kom til magten i 1959.
Ifølge sanktionerne må USA og andre lande ikke sælge den medicin, der kunne have reddet patienterne. USA mente, ifølge det britiske lægetidsskrift The Lancet, at medicinen kunne bruges til “tortur og terror”. Lande, der overtrådte USA’s forbud, risikerede at blive sagsøgt samt blive udelukket fra det amerikanske marked. Og den risiko var der ingen, der turde løbe.
I 1990 invaderede USA og flere medløberlande Irak for at vælte landets præsident, Saddam Hussein, der ikke ville lystre USA’s “internationale verdensorden”. Da invasionen ikke gik som forventeligt, iværksattes omfattende sanktioner af blandt andet mad og medicin. Sanktionerne ramte – som sædvanlig – den brede befolkning, mens landets herskere snoede sig udenom.
Sanktionerne bidrog til en alvorlig forringelse af de basale levevilkår og ramte især syge, underernærede børn. En halv million børn døde som følge af medicinmangel, og en million voksne led samme skæbne.
Ifølge WHO satte sanktionerne Iraks sundhedsvæsen 50 år tilbage. Selvom Hussein blev siddende, så mente USA’s udenrigsminister Madeleine Albright, “at sanktionerne var prisen værd”.
Albright var også kendt for at have sagt, “at der er et helt særligt sted i helvede for kvinder, der ikke hjælper andre kvinder”. Dét har hun nok haft svært ved at snakke sig fra, da hun døde i 2020.
Det seneste, men næppe det sidste eksempel på Vestens kynisme gælder fordelingen af covid-vaccinen. Hvor 82 procent af Vestens indbyggere blev vaccineret, så var tallet blot 0,2 procent i det globale syd, oplyser WHO. Her kan man tale om vaccine-apartheid.
At Putin og hans oligarker gebærder sig lige så forkasteligt som Vesten, viser blot hvor meget de to parter dybest set ligner hinanden. Forskellen består nok mest i, at russerne – i modsætning til Vesten – ikke bralrer op om humanisme og menneskekærlighed. Russerne er i det mindste ærlige, og derved slipper vi for en masse kvalmende hykleri.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
24. juli 2023 | 10:56
Ang. gennemgang af “korn aftalen” her helt uenig . 2 gange tidligere er der blevet lovet ændringer omkring betalingsformer mv og 2 gange er disse ikke opfyldt af EU . Denne gang er aftalen derfor foreløbig ikke fornyet . Nøglen til problemet ligger også i EU og det har den hele tiden gjort . Derudover er der andre problemer med indgående skibe men det er en anden snak .
Log ind for at svareTak for kommentar. Nu er det ikke EU, der har indgået aftalen med Rusland og Ukraine, men FN og Tyrkiet. EU kan af gode grunde ikke træffe aftaler på vegne af Tyrkiet. Jeg gætter på, at når Rusland ikke er blevet imødekommet med deres krav til aftalen, så peger piler på USA, der også her er i stand til at blokere.
Log ind for at svareGrundlaget for betalinger ved brug af aftalen har hele tiden været de sædvanlige transaktionssystemer (SWIFT) mv . Her i Europa siger vi at EU laver sanktioner og justerer hen ad vejen men det er det så alligevel ikke ..hvor længe kan Europa blive ved med at gemme sig bag ” at pilen peger på USA” . Håbede for ikke så længe siden at vi var ved gradvist at stå bare lidt på egne ben men de fornemmelser er lagt på is og rullet meget langt tilbage, nærmest forbi nulpunktet ! Mvh .
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
