Nye trusler
Profitterne vælter ind
Årsregnskaberne for store selskaber forgylder aktionærerne. Der er rigeligt med penge til både gode overenskomster og en bedre klimaindsats.
|
Det er den store sæson for store selskabers regnskaber, og de viser et klart billede: Milliardoverskud på stribe. Novo, Mærsk, Danske Bank, Nordea og Carlsberg. Aktionærerne kan se frem til enorme udbytter.
Novo er som vanligt topscorer med 101 milliard kroner efter skat, 21 procent mere end året før, næsten en fordobling sammenlignet med 2022. Og selskabet spår en fortsat stigning i profitten i 2025. Udbyttet til aktionærerne var i 2024 på 64 milliarder kroner, en halv gang mere end i 2023 og det dobbelte af, hvad aktionærerne fik i 2022. Summer der er betalt af dem, der har brug for Novos medicin. Og som tages ud af statskasserne, der hvor der er ordentlige sundhedssystemer.
Mærsk tjente 44 milliarder kroner, en stigning på 59 procent. Når profitten er steget, skyldes det Israels krig mod Gaza, der har fået fragtraterne til at stige. Det svarer helt til Mærsks rekordår i 2022, hvor milliarder strømmende ind i kassen på grund af inflationen – eller nærmere var en af årsagerne til inflationen. Samtidig har Mærsk også tjent på utallige våbentransporter til Israel.
Uligheden vil vokse endnu engang. Det er de arbejdsfrie indtægter, der får de rigestes indtægter til at løbe fra resten af samfundet.
Andres ulykke er mere profit til ejerne af Mærsk. De kan nu regne med en fordobling af aktieudbyttet. Sammen med en anden form for udbyttebetaling, tilbagekøb af aktier for at få kursen til at stige, kan aktionærerne regne med at få en samlet udbetaling på omkring 30 milliarder kroner.
Rekordregnskaberne kommer næsten dagligt: Nordea har med 37,7 milliarder kroner tjent mere end nogensinde. Danske Bank overrasker analytikerne med 23,6 milliarder kroner i overskud. Carlsberg har scoret 10,3 milliarder kroner, også et resultat der roses.
De rigeste, dem der ejer, kan se frem til at blive endnu rigere. Uligheden vil vokse endnu engang. Det er de arbejdsfrie indtægter, der får de rigestes indtægter til at løbe fra resten af samfundet.
Man kan roligt sige, at de regnskaber, der kommer i disse dage, dokumenterer, at der er råd til gode overenskomster.
Man skulle tro, at med disse overskud kunne man forvente en bedre indsats for klimaet. Der er rigeligt råd til at gøre noget, men CO2-udledningerne vokser også.
Novos CO2-udledninger er steget, som de også gjorde det året før. Selskabets udledninger er i 2024 vokset med næsten en fjerdedel. De sender skylden til deres underleverandører, der bygger Novos nye fabrikker, men der var måske råd til at stille større krav til underleverandørerne, selv om det betyder en fordyrelse. På samme måde kunne Novo stille krav om overenskomster og stop for illegalt ansatte, så vi slipper for de mange skandaler, der er på selskabets byggerier.
Tilsvarende er CO2-udledningerne fra Mærsk vokset. Rederiet har ellers i flere år prøvet at markedsføre sig som grønne med ambitiøse mål om at nedbringe deres udledninger. Men nu erkendes det, at det trækker ud, og at målet om omstilling til grønne brændstoffer ikke kan nås. Men klimaet kan ikke tåle flere forsinkelser.
Der er i øjeblikket en stor politisk debat om, hvor de truende ekstra udgifter til Forsvaret skal komme fra. Vi må håbe, at det lykkes at dæmpe det rustningskapløb, der er i gang. Det koster ikke blot dyrt til fordel for våbenproducenterne, men flere våben gør også verden mere usikker. Skal der bruges ekstra milliarder, så er det klart, hvor pengene skal findes: hos de rige. Sæt skatten på de stigende arbejdsfrie indkomster op. Og rul de skattelettelser, der er givet til de rige, tilbage. Så er der rigeligt uden at tage pengene fra almindelige borgere, fra velfærden eller klimaindsatsen.
Denne er blog er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
08. februar 2025 | 06:01
