Pensionsalderen stiger, bare ikke for politikerne valgt før 2007
Kampen mod højere pensionsalder er klassekamp. Politikerne og den rigeste del af befolkningen bliver ikke ramt af den stigende pensionsalder. Men det gør de lønarbejdere, der har knoklet et langt liv, skriver Victoria Velásquez i denne blog.Din chef fortæller dig, at du skal arbejde fire år længere, end du regnede med. Samtidig giver han sig selv lov til at gå på pension tidligere end dig.
Det lyder uretfærdigt, ikke? Men det er præcis det, der sker i Danmark lige nu.
Politikere valgt før 2007 har sikret sig selv en pensionsalder på 66 år. Samtidig vil de hæve den til 70 år for alle andre.
Imens har de selvsamme politikere udhulet efterlønnen og fjernet rettigheder fra almindelige lønmodtagere. Sideløbende har de sikret sig selv en gylden pensionsordning på over 40.000 kroner om måneden.
Direktørerne i Danmarks største virksomheder scorer kæmpe lønstigninger. I 2023 tjente topcheferne i C25-virksomhederne i gennemsnit 27,6 millioner kroner om året – en stigning på 89 procent siden 2018.
Når en direktør har været på arbejde i otte dage, har vedkommende tjent det samme som en gennemsnitsdansker gør på et helt år. De har deres på det tørre og er ikke afhængige af, at vi i fællesskab får sikret trygge og værdige tilbagetrækningsordninger.
Men mureren, den social- og sundhedsuddannede, lagerarbejderen og pædagogen skal bare knokle videre.
Pension er klassekamp
For dem, der har råd, er pensionsalderen bare et tal. For dem, der har knoklet et helt arbejdsliv med tunge løft, slidte kroppe og nattevagter, er det en grænse. For alt for mange kan psyken ikke følge med, den brænder ud.
Når pensionsalderen hæves, betyder det flere år, hvor mennesker, der allerede er nedslidte, skal tvinges til at fortsætte, mens dem, der traf beslutningen, kan trække sig tidligere med en pensionsordning, de fleste kun kan drømme om.
Det er urimeligt. Usolidarisk. Det er dobbeltstandarder, der viser, at dem, der har magten, ikke selv bliver ramt af de beslutninger, de træffer.
Hvis pensionsalderen skal stige, bør det gælde alle – også politikere. Men det er ikke tilfældet. Endnu være er, at de politikere nu vil bruge deres flertal til igen at hæve pensionsalderen, ikke for dem selv, men alle os andre. Pensionsalderen vil dermed komme op på 70 år.
Det handler ikke om, at der ikke er råd til at sikre folk en ordentlig pension. Det handler om, hvem der skal betale prisen for de rigestes fest.
Det lykkedes – ikke mindst på grund af et stærkt pres fra fagbevægelsen – at få stoppet regeringens angreb på seniorpensionen. Vi kan lykkes med at få stoppet stigningen i pensionsalderen. Stiger pensionsalderen, vil det også betyde en forringelse af tidlig pension (såkaldt Arne-pension) og seniorpension. De ordninger er nemlig hængt op på pensionsalderen.
Vi står midt i en omfordelingskamp. Hvad skal ressourcerne bruges til? Løkke vil ikke så overraskende sende flere penge afsted til virksomhederne. I ved, de virksomheder hvis overskud er eksploderet, mens lønmodtagerne får en stadig mindre del af kagen.
I 2022 var overskuddet i danske virksomheder 734 milliarder kroner, og i 2023 blev der udbetalt knap 350 milliarder kroner i aktieudbytter til virksomhedsejere. Men lønarbejdernes lønninger er slet ikke fulgt med produktiviteten – det vil sige, at folk knokler, men ser færre penge for deres arbejde.
Det handler ikke om, at der ikke er råd til at sikre folk en ordentlig pension. Det handler om, hvem der skal betale prisen for de rigestes fest.
Pension skal være noget, vi kan leve godt af – og noget, vi kan leve længe nok til at nyde.
Vi kan stoppe den stigende pensionsalder
Gode kræfter i fagbevægelsen har startet et initiativ for ret til et værdigt liv efter arbejdslivet, der bygger videre på initiativet for at stoppe angrebet på seniorpensionen, der jo lykkedes! Du kan se mere her.
I Enhedslisten går vi på gaden til national aktionsdag den 1. marts for et stop for den stigende pensionsalder. Ræk endelig ud til lokalafdeling i dit område, hvis du har lyst til at være med i kampen.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.