Mindeord
Opgiver vi hjemløse ved at flytte dem ud af jobcentret?
Hjemløse skal ud af jobcentret og over i socialforvaltningen. På den måde bliver der taget fat om problemerne i den rigtige rækkefølge i stedet for at møde hjemløse med krav om at passe ind i regler og rammer, de slet ikke kan honorere eller navigere i.
|
Forestil dig, at du ikke har noget sted at bo. Slet ikke. Du har dine få ejendele i en Nettopose. Du overnatter på bænke, natcafeéer og indimellem hos familie, venner og bekendte. Du ved aldrig, hvad den næste nat bringer.
Kan du så oveni forestille dig at skulle passe et arbejde? Eller holde styr på aftaler med det offentlige? Aftaler du får sendt i den e-boks, der skal tilgås fra den computer, du ikke har. Med det NemID der er blevet væk eller stjålet sammen med din mobiltelefon? Nej, vel … Derfor er der behov for at gentænke beskæftigelsesindsatsen over for hjemløse.
Det er ingen hemmelighed, at jobcentrene har meget svært ved at få folk i arbejde og mest af alt er sat i verden for at kontrollere, at arbejdsløse får søgt nogle jobs.
Mere pisk end gulerod
Når man er hjemløs, har man så mange problemer, der burde tages hånd om, før det at få sig et arbejde er noget, der giver mening. Desværre er beskæftigelseslovgivningen og den måde, den praktiseres på, ikke udformet med hjemløse i tankerne.
Den er udformet med tanke på “Dovne Robert” og andre, som egentlig har en masse at byde på, men som hellere vil være på kontanthjælp end at arbejde.
Derfor benytter sagsbehandlerne på jobcentrene sig mere af pisk end af gulerod, og der er desværre også en forståelse i samfundet af, at arbejdsløshed udelukkende er noget, det enkelte individ er ansvarlig for.
Derfor giver det også mening for visse politikere at gå hovedløse rundt og sige klichéer som, “det skal altid kunne betale sig at arbejde”, og “alle der vil arbejde, kan få sig et arbejde”.
Vi skal have tilliden tilbage til systemet, hvis hjemløse borgere igen skal tro på, at “systemet” faktisk vil dem noget godt.
Set med hjemløseøjne er “systemet” skruet helt galt sammen. Det nytter ikke noget at sige til en hjemløs, at han skal få sig et arbejde. For arbejdsmarkedet vil ikke have nogen, der har psykiske problemer den ene dag, svært ved at komme ud af sengen – som han for øvrigt ikke har – den næste dag og skal i misbrugsbehandling på tredjedagen.
Jobcentret straffer hjemløse, der ikke møder op til en aftale eller et aktivitetstilbud, med sanktioner. Hvis du går helt i sort, stopper de kontanthjælpen fuldstændig, selv om al fornuft og lovgivningen siger, at man burde gøre det stik modsatte.
Man burde interessere sig for, hvorfor den hjemløse ikke møder op, og sørge for at der bliver taget hånd om de problemer, der gør det svært for den hjemløse at opfylde de krav, der stilles.
Den nødvendige støtte
Alle folk har brug for, at man stiller krav til dem. Men kravene skal kunne honoreres, hvis de skal bruges, som krav er tænkt: Som en hjælp til at man får ting gjort, får et godt resultat, udvikler sig.
Men sådanne individuelle krav kan eller vil jobcentrene ikke arbejde med. Derfor bliver vi nødt til at få hjemløsegruppen ud af jobcentrene og over i et andet regi, der kan stille relevante krav og give den relevante støtte.
Motivation skabes ikke af sanktion. Den skabes af, at man tager udgangspunkt i det, der betyder noget for den hjemløse her og nu. Hvis det er misbrugsbehandling, så er det der, vi skal sætte ind. Hvis det er bolig, er det der, vi skal sætte ind, hvis det er psykiatrisk behandling, er det der, vi skal sætte ind.
Lovgivningen på beskæftigelsesområdet og på det sociale område er funderet på princippet om, at der skal ydes en individuel og helhedsorienteret indsats. Det sker ikke i dag, fordi indgangen til stort set alle ydelser ligger i beskæftigelseslovgivningen og dermed i jobcentret. Og deres tilgang er som sagt meget enøjet.
Socialforvaltningen og dens medarbejdere kan i langt højere grad arbejde individuelt og helhedsorienteret med borgerne. Desværre bliver deres arbejde i dag alt for ofte bremset af bureaukrati og økonomisk tænkning i beskæftigelsesforvaltningen.
Ligesom de ydelser, de anbefaler til den hjemløse, typisk ikke visiteres i beskæftigelsesforvaltningen. Den ene hånd kan altså ville handle på én måde, men den anden hånd blokerer.
Byt rollerne om! Læg ansvaret for hjemløse i socialforvaltningen. Giv ansvaret tilbage til borgeren, og støt borgeren i at sætte nogle realistiske målsætninger og i at nå dem.
Vi skal have tilliden tilbage til systemet, hvis hjemløse borgere igen skal tro på, at “systemet” faktisk vil dem noget godt og ikke bare ønsker dem hen, hvor peberet gror.
Borgerforslag
Det er en misforståelse at tro, at vi opgiver hjemløse ved at sætte sociale indsatser før beskæftigelsesindsatser. Vi taber tværtimod hjemløse ved bevidst at misforstå den hjemløse. Det er netop en erkendelse af, at beskæftigelsesindsatser ikke kan stå alene, der gør det nødvendigt at lave et paradigmeskifte.
SAND har stille borgerforslaget “Hjemløse ud af jobcentret” for at forpligte politikerne på at diskutere vores nuværende beskæftigelsesindsats overfor de mest udsatte borgere.
Se forslaget her.
03. februar 2022 | 09:29
