NATO 3.0
NATO er i fuld gang med at udvide sin aktionsradius, og alliancens militær integreres med våbenindustrien, og nationale grænser for samarbejdet nedbrydes.NATOs generalsekretær Mark Rutte sagde afslutningsvist på NATO-topmødet i Ankara i juli: “Vi rebalancerer vores sikkerhed til det bedre, og det er, hvad NATO 3.0 drejer sig om!”
NATO udvider sin aktionsradius til hele forsyningskæder, militær og våbenindustri integreres, nationale grænser for samarbejdet nedbrydes og så videre.
NATO 1.0 var den vestlige militæralliance i den kolde krig. Oprustning mod kommunismen i skikkelse af Sovjetunionen, inddæmning, atomkapløb og MAD (gensidig ødelæggelse), men også de første aftaler om begrænsning af atomvåben. NATO 2.0 kan dateres til Sovjetunionens fald.
Fra fredsdividende til geostrategiske interesser
I halvfemserne talte man så småt om en fredsdividende, indgik et par beskedne atomnedrustningsaftaler, men efter nogle år med forsøg på at forvandle Rusland til en ’markedsøkonomi’, vandt geostrategiske interesser.
Vigtigst begyndte NATO-udvidelserne mod øst – og så kom den heftigt italesatte terrortrussel, der begrundede invasionen af Afghanistan med henvisning til NATOs musketéred. Siden har USA og Rusland skiftevis opsagt atomaftalerne, så tilbage er kun den gennemhullede ikkespredningsaftale.
Mark Rutte har videre udtalt om NATO 3.0: NATO er til for at beskytte USA, der overordnet beskytter Europa, hvis rolle er at projicere USA’s magt.
NATO er for Trump-regeringen et nyttigt instrument, så længe det underlægger sig USA’s vilje.
EU/NATO’s europæiske del (ikke helt det samme) skal opruste, udvide sin militærindustri, dog underlagt amerikansk teknologi.
Rammen skal være et positionsforsvar, hvorfra man kan føre stillings- eller udmattelseskrig. Sådan set det vi ser i Ukraine-krigen i dag.
Om dette skriver sikkerhedsforsker Nel Bonilla: USA har ikke længere kræfter til at levere især tropper til Europa, fordi det skal styrke sin position i Stillehavet (Kina) og andre dele af den multipolære verden.
Så det meste må vi selv klare, så længe det sker under USA’s atom- og rumparaply og langtrækkende slagkraft.
Hvad med målet om europæisk frigørelse fra USA’s militærindustrielle kompleks? Det er en illusion, desværre delt af mange på venstrefløjen. I Danmark illustreres problemet levende gennem regeringens insisteren på yderligere køb af og fortsat samarbejde omkring F-35-fly.
EU opruster
Militariseringen kræver ikke kun offentlige budgetter (hele fem procent af BNP til militær og beredskab), men også privatkapital. EU’s nye retningslinjer hvidvasker pensionsselskabers investeringer i militærudstyr, og de danske fonde har kastet sig over muligheden med ildhu.
Staten afsikrer naturligvis risikoen. Industrien genopstår, og værnepligt skal genindføres, det hele som led i en overordnet ’bunkerstat’ (Bonillas sprogbrug).
Draghi-rapporten udtrykte bekymring over, at EU haltede teknologisk bagefter, og at dets økonomi blev udkonkurreret af USA og Kina. Kræfter i EU mener det sikkert helt alvorligt med opgøret med amerikansk økonomisk dominans, men Trump-regeringens protester over ethvert indgreb i techgiganternes virke vidner om, hvor svært det er.
EU’s fælles forsvarspolitik blev skrevet ind i Lissabon-traktaten fra 2007. I bagklogskabens klare lys er det måske blot en forløber for til fulde at underordne sig og levere fodtudser og materiel til den amerikanske overkommando – en europæisk eksisterer ikke.
Denne analyse beskæftiger sig ikke med Trumps overdrivelser og sidespring, som man ellers nemt kan fortabe sig i. Men lad os stille spørgsmålet: Er der en amerikansk statsræson i at overtage Grønland? Hvis vi ser bort fra adgang til ressourcer, som vi ved, de kan få alligevel, er målet nok at få uhæmmet kontrol over hele det nordatlantiske område, også i forhold til Kina.
For USA drejer det sig snarere om egeninteresse end om NATO. Baseaftalerne med de nordiske lande er jo med USA. Nok har stormagten endnu ikke gjort brug af dem i nævneværdig grad, men det kommer nok, ikke i form af troppeudstationeringer, men som fremskudte positioner for dets luftvåben og langtrækkende missiler. NATO er for Trump-regeringen et nyttigt instrument, så længe det underlægger sig USA’s vilje.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.