Se billederne
Når profitten lokker
De private overenskomstforhandlinger står for døren, og parterne skal gøre op, hvilke krav de lægger på modpartens bord. Det er lige efter bogen, når det handler om kernen i den danske model. På lønmodtagersiden er det de ansattes krav og ønsker til de næste års løn og arbejdsvilkår, det drejer sig om, men i år er der dukket en ny spiller op på banen, skriver Dennis Kristensen i denne blog.
|
Det kan ikke sammenlignes med en af de baneløbere, som vil have en selfie med Messi.
Metals Claus Jensen sidder i en nøgleposition de næste måneder, men han vil trods alt nok ikke opleve fans, der crasher forhandlingslokalet med en fotoklar mobil i hånden.
Til gengæld mødes han, de øvrige forhandlere og de berørte medlemmer af en annoncekampagne fra Dansk Tandforsikring, som har en klar opfordring.
Jeg mindes ikke tidligere at have oplevet, at private virksomheder går direkte til fagforeningernes medlemmer og forhandlere med opfordring til ved en overenskomstfornyelse at rejse krav, som kan øge virksomhedens omsætning. Tilmed som det væsentligste krav: “Sæt en kollektiv tandforsikring øverst på ønskelisten ved de kommende overenskomstforhandlinger”.
Ovenikøbet peger Dansk Tandforsikring på fradragsretten – at skatteyderne betaler – for fagforeningskontingenter som et argument. Det er alligevel et friskt argument fra firmaets side.
Og et besynderligt argument. Hvis retten til tandforsikring skulle gennemføres via overenskomsterne, så finansieres det som alle andre krav som en del af et samlet resultat – lige lovlig firkantet formuleret, så veksles potentielle lønstigninger til andre goder end løn.
Det er der i sig selv ikke noget galt i. Der gennemføres i forvejen en del krav, som ikke kan aflæses på lønsedlen.
Skal Dansk Tandforsikrings prisoverslag med anvendelse af fradragsretten for faglige kontingenter holde vand, så ville en kollektiv tandforsikring betalt via en forhøjelse af kontingentet ikke have det mindste med overenskomstforhandlinger at gøre.
Det må vist anses som logik for de arme burhøns, at arbejdsgivere ikke har nogen rolle overhovedet at spille, når kontingentet fastsættes i lønmodtagernes faglige organisationer.
Her må Dansk Tandforsikring sendes hjem og gøre hjemmearbejdet og beregne prisen forfra.
Overenskomsterne er blevet bredere
Grænsen mellem, hvad der hører til og ikke hører til i overenskomster, er altid en diskussion værd. Jeg er dog ikke tilhænger af at inddrage tandforsikring.
Vi fik i min tid i FOA en lignende henvendelse om kollektiv tandforsikring, som vi dog valgte ikke at gå videre med.
Kernen i de kollektive overenskomster er løn og arbejdsvilkår.
Vi har dog gennem de seneste tre årtier indsat eller forbedret en række rettigheder på velfærdsområdet i overenskomsterne.
Først og fremmest pensionsopsparing, men også løn under sygdom og fravær ved barsel og adoption, børns sygdom, omsorgsdage og andet familiemæssigt fravær, uddannelsesrettigheder og en del andet. Debatten om motion i arbejdstiden som del af sundhedsfremme og egentlige sundhedsforsikringer peger i samme retning.
Udbredelse af nye forsikringer baseret på arbejdsmarkedstilknytning vil øge uligheden i sundhed.
I FOA var vi dengang ikke med på den form for sundhedsforsikringer, hvis hovedindhold er at springe over andre i køen til behandling, fordi forbundets medlemmer i vid udstrækning netop er beskæftiget i velfærden og derfor med den slags forsikring skulle kunne springe de borgere over, som de er ansat til at passe, pleje eller yde omsorg til.
Dansk Forsikring, som ejes af norske Gjensidige Forsikring, har ret i, at tandlægeudgifter kan fylde meget – og for meget – i lavere lønnede lønmodtageres økonomi.
Løsningen peger dog i mine øjne mere mod skattefinansiering end faglige kontingenter eller overenskomstaftalte forsikringer. Tænders tilstand spiller en betydelig rolle for helbredet generelt, og derfor burde vi i mine øjne tænke besøget hos tandlægen på linje med besøget hos lægen.
Uligheden i sundhed fylder i forvejen
Udbredelse af nye forsikringer baseret på arbejdsmarkedstilknytning vil øge uligheden i sundhed. Ud over sociale konsekvenser af dårlige tænder blandt socialt udsatte, som i forvejen har dårligere helbred og lever kortere, kan mundsygdomme medvirke til udvikling af alvorlige sygdomme som for eksempel diabetes, hjerte-kar-sygdomme og lungebetændelse, som i yderste konsekvens kan koste liv.
Og så er det da også en betydelig bureaukratisk udvikling denne opdeling af tilskud og forsikringsdækninger, som Dansk Tandforsikring lægger op til.
Tænk blot på regningen hos tandlægen, som i dag angiver pris og den offentlige sygesikrings (skatteydernes) tilskud med eventuelt tilskud fra Sygeforsikringen Danmark, og Dansk Tandforsikring ved siden af med grænseregler, der forhindrer dobbelttilskud.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
17. september 2024 | 11:16
