Kommentar
Når politikerne freder sig selv – men kræver mere af dig
Forestil dig, at du har knoklet i et fysisk eller psykisk krævende job hele dit liv. Du har set kollegaer blive syge, du har selv måttet gå ned i tid for at holde til presset, og nu får du besked: Du skal arbejde endnu længere, måske helt til du fylder 70 år, skriver Victoria Velásquez og Kasper Bjerring Petersen i denne blog.
|
Kasper Bjerring Petersen, Enhedslisten, er medforfatter på dette blogindlæg.
Torsdag den 22. maj stemte et flertal i Folketinget med Socialdemokratiet i spidsen for et lovforslag, der hæver pensionsalderen for alle født efter 1970. Det er forskellen på et værdigt otium og en uværdig nedslidning for tusindvis af danskere.
Tag Sarah som eksempel. Hun har arbejdet som pædagog i mange år i et fag, hvor kollegaer ofte bliver sygemeldt med stress, og hvor arbejdspresset er enormt. Hun gik ned i tid for at passe på sig selv og sin familie, men får nu besked om, at hun skal arbejde endnu længere – måske helt til hun bliver 70.
Hun ved ikke, om hun kan. Og hvem kan egentlig det? Mange i de hårdeste job er allerede slidt ned, når de nærmer sig de 60. Syv ud af ti pædagoger når ikke engang pensionsalderen. Alligevel beder politikerne dem om at holde ud endnu længere.
Det er ikke tilfældigt, hvem der rammes. Den rigeste fjerdedel i Danmark lever otte et halvt år år længere end de fattigste. Men det er dem med de korteste liv og de laveste lønninger, der nu skal betale regningen for en højere pensionsalder.
EU’s højeste pensionsalder
Danmark har allerede EU’s højeste pensionsalder – uden at have den højeste levealder. Med lovforslaget låser et flertal et system fast, hvor dem med de hårdeste job og korteste liv skal arbejde længst. Det er urimeligt, usolidarisk og virkelighedsfjernt.
Samtidig er der en dobbeltstandard, vi ikke kan ignorere. Mens Socialdemokratiet med regeringen og de borgerlige kræver, at Sarah og hendes kolleger skal arbejde, til de er 70, kan mange politikere selv gå på pension langt tidligere. Mette Frederiksen kan for eksempel begynde at få udbetalt pension som 60-årig, fordi hun har siddet længe i Folketinget. Det samme gælder Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen.
Det er dem med de korteste liv og de laveste lønninger, der nu skal betale regningen for en højere pensionsalder.
I Enhedslisten har vi foreslået, at alle politikere skal have samme pensionsalder som resten af befolkningen – men det blev stemt ned af flertallet. Når flertallet hæver pensionsalderen for alle andre, men freder sig selv, underminerer det tilliden til det politiske system. Det er dybt problematisk og direkte hyklerisk.
Stigningen i pensionsalderen er et spørgsmål om retfærdighed og respekt for dem, der arbejder, og dem, der har båret vores velfærdssamfund på deres skuldre. For hvad er det for et samfund, vi skaber, hvis vi tvinger lønarbejdere, syge og nedslidte til at arbejde flere år, mens selvsamme politikere sikrer sig selv bedre vilkår?
Hykleri og svigt
Desværre var Socialdemokratiet ikke villig til at tage ansvar.
Vi spørger igen: Hvor mange politikere kunne selv holde til at være pædagog, sosu-assistent eller byggearbejder til de fylder 70? For de fleste er det ikke et valg, men et krav. Vi i Enhedslisten har dyb respekt for dem, der hver dag får Danmark til at hænge sammen – dem, der løfter, plejer, bygger og tager sig af vores børn og ældre. Det er dem, der bærer vores velfærdssamfund, og det er dem, der nu svigtes, når pensionsalderen hæves uden sikkerhedsnet for de nedslidte.
At frede sig selv, mens man kræver mere af andre, er ikke bare hykleri – det er et svigt af de mennesker, der hver dag får samfundet til at fungere. Vi står fast: De, der arbejder og rent faktisk skaber værdierne i samfundet, fortjener respekt – og retten til at trække sig værdigt tilbage, før arbejdslivet har slidt dem op.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
10. juni 2025 | 07:55
