Kort før jul vedtog Folketinget de love, der fører kontanthjælpsreformen ud i livet. En af lovene har den konsekvens, at den særlige støtte til kontanthjælpsmodtagere, også kaldet §34, bliver afskaffet med virkning fra den 1. juli 2025. Konsekvensen bliver flere hjemløse og et direkte benspænd for regeringens egen hjemløsereform.
Særlig støtte er en ydelse, der tildeles borgere på kontanthjælp, som har høje boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde. Støtten er målrettet de mest udsatte grupper i samfundet og betyder, at folk med lav indkomst har råd til en bolig.
Den særlige støtte er også en forudsætning for, at kommunerne kan anvise hjemløse en dyrere bolig, end de umiddelbart har råd til – fordi de netop får dette særlige huslejetilskud – og dermed også en forudsætning for, at vi kan forfølge den hjemløsereform, alle Folketingets partier vedtog i foråret 2023.
Hvorfor vil regeringen, SF, Konservative og Radikale Venstre nu spænde ben for, at reformen kan lykkes?
For at belyse problemets omfang har vi i SAND søgt aktindsigt i, hvor mange der modtager særlig støtte, og hvor meget de modtager i de to største byer i Danmark.
I København modtog 3824 borgere særlig støtte i første halvår af 2024. Det gennemsnitlige beløb var 6360 kroner om måneden, hvilket understreger de høje boligomkostninger i hovedstaden.
I Aarhus var der 1424 modtagere af særlig støtte med et gennemsnitsbeløb på 1329 kroner, de højeste beløb nåede op på 6753 kroner om måneden.
I min egen by, Vejle, har jeg også undersøgt, hvor mange borgere der får særlig støtte. Det er der 442 borgere, der gør.
I Odense, som er Danmarksmester i at få hjemløse i egen bolig, siger Udbetaling Danmark, at over 1000 borgere fik særlig støtte i første halvår 2024. Det virker altså!
Boligmarkedet i Danmark er kendetegnet ved høje priser, hvilket gør det næsten umuligt for kontanthjælpsmodtagere at finde passende boliger uden ekstra økonomisk støtte. Der bliver lavet en overgangsordning i forbindelse med afskaffelse af den særlige støtte med henblik på, at kommunerne kan flytte folk til andre og billigere boliger. Men problemet er, at disse billigere boliger mange steder ikke findes.
Mange af de mennesker, der modtager særlig støtte, lever i forvejen i social udsathed. De har psykiske lidelser, stofbrug eller lever med handicap. De kan ikke “bare” finde et job for at dække deres boligudgifter.
Ved at afskaffe særlig støtte risikerer vi en stigning i hjemløsheden. Det vil betyde flere mennesker på gaden, længere ophold på herberger og et yderligere pres på de sociale systemer.
For det er det, regeringen med følgere lægger op til, når støtten fjernes: At folk kan få et arbejde i nogle timer om ugen uden at blive modregnet i deres kontanthjælp. De virkelighedsfjerne politikere misser dog en vigtig pointe: Der er ikke noget arbejde at få for folk, der har psykiske problemer, et højt forbrug af alkohol eller stoffer og måske ligefrem også har fysiske skavanker oveni.
Arbejdsmarkedet bliver mere og mere lukket land for udsatte borgere. Vi kan ikke “bare” finde et arbejde. Den store flok af langvarigt kontanthjælpsmodtagere er et levende bevis på det. Så når man ændrer loven med udgangspunkt i, at vi skal netop dette, bliver vi dobbelt ramt.
Lovforslaget sigter mod at forenkle kontanthjælp og skabe incitament til selvforsørgelse. Men de alternative støtteordninger, som foreslås som (delvis) erstatning, dækker ikke de reelle boligudgifter.
Konsekvensen bliver, at folk ikke længere har råd til at have et hjem. I København bruges særlig støtte i 75 procent af boligvisitationerne til hjemløse. Uden denne støtte vil muligheden for at få mennesker ud af herberger og ind i egen bolig falde drastisk. Målet fra hjemløsereformen om at få hjemløse ud af herbergerne og i egen lejlighed vil mislykkes.
Ved at afskaffe særlig støtte risikerer vi en stigning i hjemløsheden. Det vil betyde flere mennesker på gaden, længere ophold på herberger og et yderligere pres på de sociale systemer. Udsatte borgere vil opleve øget fattigdom og isolation, hvilket vil forværre deres livssituation.
Det handler ikke kun om kroner og øre – det handler om mennesker. Ved at bevare særlig støtte giver vi de mest sårbare en chance for stabilitet og en mulighed for at komme videre i livet. Alternativt vil vi se flere danskere miste deres hjem og få deres liv kørt i smadder.
Frem for at fjerne den særlige støtte bør den tværtimod udvides og bruges som et værktøj til give os fattigrøve mulighed for at få eget tag over hovedet.
Nu, hvor politikerne ikke vil bygge billige boliger til os, er der ingen andre veje at gå end at give særlig støtte. Lad os sikre, at de politiske løfter om at bekæmpe hjemløshed bliver holdt. Det er vores ansvar som samfund at sikre, at alle har et sted at kalde hjem.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
09. januar 2025 | 09:52
Den eneste måde mennesker i pressede situationer kan finde styrke til at komme videre på en god måde er ved at IKKE gøre det unødigt sværere for dem. Går Danmark fallit, hvis disse borgere får denne støtte? Det tror jeg altså ikke, men det kan være det, der redder dem og deres fremtid.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
