Modi–Putin-topmødet: Geopolitisk vendepunkt og prøvelse for Danmarks verdenssyn
Vil Danmark isolere sig i et EU, der står både økonomisk og politisk svækket? Eller vil Danmark tilpasse sig en global virkelighed, hvor Rusland, Indien og USA bevæger sig mod pragmatisk samarbejde, spørger Mrutyuanjai Mishra.
|
Den russiske præsident Vladimir Putin rejste til New Delhi den 4. december for et to-dages statsbesøg.
Det skete, umiddelbart efter et afgørende fem timer langt forhandlingsmøde i Kreml – med USA’s præsident Donald Trumps særlige udsending Steve Witkoff og hans svigersøn Jared Kushner – hvilket fandt sted den 2. december.
Forhandlingerne i Kreml har vakt håb om, at våbnene snart kan tie i Ukraine, og at der kan skabes et historisk gennembrud i det spændte forhold mellem Rusland og USA – et forhold, der på det seneste har udgjort en betydelig udfordring for indisk diplomati.
Verden ændrer sig hurtigt – og Danmark risikerer at stå på sidelinjen, hvis vi ikke følger med.
Samtidig offentliggjorde Trump-administrationen den 6. december sin Nye Nationale Sikkerhedsstrategi (NSS). Strategien beskriver europæiske magter som svækkede og stiller spørgsmålstegn ved deres langsigtede pålidelighed som partnere. Den signalerer også et USA, der vil reducere sin militære tilstedeværelse i Europa og i stedet prioritere andre områder.
Mens denne strategiske nyorientering fandt sted, fokuserede danske medier næsten udelukkende på debatten om indvandring til Europa – ofte fremstillet som en uhindret strøm og en sikkerhedstrussel mod europæerne. Dermed overså man et af de mest afgørende udenrigspolitiske udspil fra USA i nyere tid.
Bemærkelsesværdigt understregede USA i NSS et ønske om forbedrede relationer både til Rusland og Indien. Washington ser en afslutning på Ukraine-krigen som et centralt mål for at “genoprette strategisk stabilitet med Rusland”, samtidig med at USA ønsker at knytte Indien tættere til sig som strategisk partner i Indo-Pacific. Ingen af disse geopolitiske signaler blev mødt med antiamerikanske undertoner i topmødet mellem Modi og Putin – tværtimod.
Et samarbejde i historisk vækst
Som følge af topmødet mellem Modi og Putin præsenterede Indien og Rusland en omfattende samarbejdsaftale, der spænder over sikkerhed, energi, teknologi, atomkraft, uddannelse, kultur, handel og arbejdskraftudveksling. De to lande udtrykte fælles ambitioner om både at udbygge de traditionelle bånd og åbne nye samarbejdsfelter.
Aftalerne markerer et strategisk skifte. Hvor Indien for få år siden kun importerede 0,02 procent af sin olie fra Rusland, står Rusland i dag for omkring 40 procent af Indiens olieimport. Og udviklingen fortsætter:
A) Omkring 6 millioner indere forventes i de kommende år at rejse til Rusland for at arbejde – fra ingeniører og IT-specialister til kokke og servicepersonale.
B) Indien skal opføre store farmaceutiske fabrikker i Rusland, mens Rusland skal bygge nye kernekraftværker i Indien.
C) Udvekslingen af studerende, forskere og kulturpersonligheder intensiveres, og visa bliver lettere at opnå.
Dette er ikke blot en bilateral aftale. Det er et signal om en ny global magtbalance.
USA ændrer kurs – mens Europa står stille
USA bevæger sig nu mod en linje, der søger afspænding med Rusland, mens Europa paradoksalt nok fastholder en konfrontationskurs. I den nationale sikkerhedsrapport udpeger USA’s regering endda EU som et selvstændigt problem – ikke en løsning.
Flere europæiske ledere forsøger fortsat at bremse fredsprocessen i Ukraine, selv om vælgere i land efter land viser, at de ønsker mindre konflikt og mere diplomati. Samtidig står store europæiske økonomier under pres:
Sverige kæmper med høj arbejdsløshed, og både Frankrig, Tyskland og Storbritannien befinder sig i alvorlige økonomiske vanskeligheder.
Hvis USA lykkes med at skabe fred og ophæve sanktionerne mod Rusland, vil Europa meget hurtigt skulle gentænke sin strategi.
Fanget i snævert narrativ
Mens USA ændrer global kurs, og mens Indien og Rusland indgår aftaler, der kan ændre verdensordenen, diskuterede danske medier i samme periode næsten udelukkende indvandring. Indvandring blev fremstillet som en uhindret trussel mod Europa – og alt andet druknede i støjen.
Denne ensidige mediedækning afslører en alvorlig mangel på diversitet i perspektiver. Det er de samme analytikere og meningsdannere, der igen og igen definerer fortællingen. Resultatet er, at mange danskere efterlades med et indtryk af, at “hele verden står samlet imod Rusland”.
Virkeligheden er det stik modsatte.
Modi–Putin-topmødet viste med al tydelighed, at store dele af verden – især i det globale syd – ikke deler Europas konfrontationspolitik. Tværtimod søger mange lande at udbygge deres relationer til Rusland af både økonomiske og strategiske årsager.
Men disse udviklinger ignoreres stort set i dansk presse. Derfor er danske politikere heller ikke rustet til at forstå de dybtgående forandringer i verdensordenen.
Danmark får snart en ny nabo i Arktis
Rusland har besluttet at integrere indiske maritime eksperter i sine arktiske projekter. Det betyder, at Indien – for første gang i historien – bliver en aktør i Arktis. Dermed bliver Indien indirekte en arktisk nabo til Danmark.
Dette burde have været en hovedhistorie i Danmark. Det blev det ikke.
Klar til en ny verdensorden?
Danmark står nu over for en række strategiske spørgsmål:
1) Hvad gør Danmark, den dag USA indleder tæt samarbejde og handel med Rusland igen?
2) Hvad gør Danmark, hvis sanktionerne ophæves?
3) Hvad gør Danmark, hvis USA og store dele af det globale syd vælger diplomati og normalisering?
Vil Danmark isolere sig i et EU, der står både økonomisk og politisk svækket? Eller vil Danmark tilpasse sig en global virkelighed, hvor Rusland, Indien og USA bevæger sig mod pragmatisk samarbejde?
Det er på tide, at Danmark starter en mere moden, nuanceret og realistisk debat. Verden ændrer sig hurtigt – og Danmark risikerer at stå på sidelinjen, hvis vi ikke følger med.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
10. december 2025 | 06:01
