Læserbrev
Mislykket CCS-udbud understreger, hvorfor hockeystav-tilgangen er uansvarlig
Vi har allerede nu grund til at frygte, at CO2-fangst og -lagring ikke vil levere de lovede reduktioner til tiden, skriver Thomas Meinert Larsen.
|
Regeringens stort anlagte udbudsrunde for Carbon Capture and Storage (CCS) (CO2-fangst og CO2-lagring, red.), hvor man havde sat hele 28,7 milliarder kroner på højkant, endte tæt på en gedigen fiasko. Den viser sårbarheden ved at satse voldsomt på at opnå CO2-reduktioner via teknologier, som endnu ikke er fuldt udviklet.
Mens regeringen med udbuddet havde håbet at kunne gemme 2,3 millioner ton CO2 væk hvert eneste år, så endte udbuddet med, at kun to virksomheder har budt ind på at fange og lagre CO2. Kun et af selskaberne er kendt, nemlig cementproducenten Aalborg Portland, som ventes at kunne levere 1,4 millioner tons CO2 via CCS. Det forlyder, at den anden byder vil kunne opsamle 0,5 millioner tons CO2.
Uanset hvad så er det væsentligt mindre, end hvad regeringen havde sat næsen op efter. Energistyrelsen vil nu gå i gang med at vurdere buddene, før kontrakterne endeligt kan underskrives, hvilket ventes at ske i løbet af foråret 2026. Med andre ord så er der fortsat ikke sikkerhed for, at de to projekter bliver realiseret.
Fiasko
Når man konkurrenceudsætter midler, så er det utroligt vigtigt, at udbudsbetingelserne sikrer, at der kommer reel konkurrence. Det er reelt ikke lykkedes. Når der kun er én eller meget få bydere, så har man ingen sikkerhed for, at skatteborgernes penge anvendes bedst muligt, og man ved reelt ikke, hvor mange penge man vil skulle afsætte til fremtidige CCS-udbud, for man har ingen troværdig pris at pejle efter.
Ørsted har meldt ud, at selskabet ikke kan levere de CCS-reduktioner, som de har forpligtet sig til.
Begge projekter vil endda øjensynligt være afhængige af yderligere ekstern finansiering fra private aktører, som vil finansiere projekterne med et ukendt beløb mod at kunne godskrive projektets CO2-reduktioner i deres interne CO2-regnskab.
Derfor står vi med stor sandsynlighed i den situation, at vi slet ikke ved, hvad CCS reelt koster, og derfor ved vi heller ikke, om CCS-projekter er den bedste måde at bruge skatteborgernes penge på. Det kunne jo være, at man kunne sikre CO2-reducerende tiltag langt billigere ved at give statsstøtte til andre områder, eksempelvis varmepumper, elbiler, udtagning af lavbundsjorde, skovplantning samt elektrificering af fjernvarmen i stedet for biomassebaseret varmeproduktion.
Drop hockeystaven
På baggrund af det delvist mislykkede udbud, så har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet nu igangsat en ekstern evaluering af udbuddet for at se, om det kan forbedres. Det er godt, eftersom de anvendte udbudskrav tydeligvis har været for dårlige.
Men politikerne burde også drage en anden lære, nemlig at det er uansvarligt at satse så voldsomt på at opnå CO2-reduktioner via teknologier, som endnu ikke er fuldt udviklet. Regeringens indsats for at nå målsætningen om 70 procent reduktion i 2030 er voldsomt afhængig af, at det lykkes at indfri meget store CO2-reduktioner fra endnu ikke færdigudviklede teknologier helt op til deadline i 2030. Derfor, hvis disse nye teknologier slår fejl eller bliver væsentligt forsinket, så bliver det umuligt at nå at igangsætte alternative virkemidler for at nå klimamålet i 2030.
Vi har allerede nu grund til at frygte, at CCS ikke vil levere de lovede reduktioner til tiden, eftersom Ørsted har meldt ud, at selskabet ikke kan levere de CCS-reduktioner, som de har forpligtet sig til inden udgangen af 2026. Politikerne bør derfor ikke vente indtil 2030 med at afsøge mulighederne for yderligere CO2-reduktioner. Det bør ske allerede nu.
Konkret peger eksperter på, at der eksempelvis er CO2-reduktioner at finde ved at reducere metanlækage fra biogasanlæg, ved at reducere forbrugsbaserede udledninger fra offentligt og privat indkøb, ved at renovere byggeri frem for nedrivning og nybyg, ved øget elektrificering af tung transport og ved at styrke den grønne trepart.
Det er blot at gå i gang – og ikke lægge alle æg i CCS-kurven.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
16. februar 2026 | 11:04
