Kunst var for politisk til Brøndby Kommune
Mette Frederiksen er klar til at gennemføre EU’s dagsorden
I en situation, hvor Tyskland og Frankrig er i krise, er Mette Frederiksen klar til at stille sig i spidsen for de store planer om endnu mere EU-integration, skriver Karen Sunds i denne blog.
|
Frankrig og Tyskland, der traditionelt er de to lande, som sætter dagsordenen i EU og driver integrationsmotoren, er i politisk krise.
For nylig blev den franske premierminister tvunget til at gå af efter kun tre måneder på posten. Det er lige nu uvist, hvordan der kan etableres en ny regering. Og i Tyskland kunne regeringen heller ikke finde flertal, så her skal der være nyvalg den 23. februar 2025.
Nogle danske medier taler om, at der er opstået et magtvakuum i EU, og at det er meget bekymrende i forhold til de store forandringer, som EU står overfor at skulle gennemføre.
Jamen så er det da godt, at Unionen har Mette Frederiksen!
Fælles gæld og mere oprustning
Mette & co. skal stå i spidsen for det danske formandskab i EU i efteråret 2025. Inden for blot 14 dage har hun leveret to opsigtsvækkende og alvorstunge interviews til de danske medier, som i hvert fald ikke efterlader nogen tvivl om, hvor hendes loyalitet er placeret.
I et interview 1. december erklærede hun sin opbakning til, at der i Unionen kan optages fælles gæld, som alle landene hæfter for i fællesskab. Pengene skal bruges til at styrke de europæiske monopolers konkurrenceevne.
Ligeledes er hun klar til at se på mulighederne for, at EU i fremtiden skal være den instans, der giver “statsstøtte”, hvor den i dag gives nationalt. Også EU’s budget er hun klar til at banke op på et helt andet plan.
Draghi foreslår, at der på alle planer over en bred kam etableres fælles europæiske politikker og løsninger. Frem for alt skal de enorme mængder af kapital, der skal kanaliseres over til monopolerne, primært gå via EU.
Og i sidste uge kom så et nyt alvorstungt indslag fra den kloge Mette: Hun har nu analyseret sig frem til, at de mørke kræfter har forenet sig på en ny måde, og det skaber en meget farlig situation for de vestlige demokratier, fortæller hun.
Og moralen er skåret ud i pap: “Europa vil smuldre, og det vil have fatale konsekvenser for alle, inklusiv hver enkelt dansk familie”, erklærer Mette Frederiksen. Hvis vi altså ikke vil betale prisen og nikke ja til endnu flere milliarder til EU’s monopoler og våbenindustri.
Så sku’ dén troskabsed over for den vestlige imperialismes fortælling om sig selv da vist være på plads…
EU har en plan
Hvis man vil vide mere om, hvad det er for nogle beslutninger i EU-regi, som det danske EU-formandskab skal forsøge at sikre, skal vi se på EU-kommissionens strategipapir for perioden 2024-2029 og ikke mindst dén rapport, som ligger til grund for papiret, nemlig den såkaldte Draghi-rapport.
Draghi foreslår, at der på alle planer over en bred kam etableres fælles europæiske politikker og løsninger. Frem for alt skal de enorme mængder af kapital, der skal kanaliseres over til monopolerne (især på områder som forsvarsindustri, tech-virksomheder og energimonopoler), primært gå via EU.
Draghi vurderer, at der hvert år skal bruges i omegnen af 800 milliarder euro, svarende til cirka fem procent af Unionens bruttonationalprodukt. En del af midlerne skal tages fra EU’s budget, der skal være meget større. Det er vel at mærke penge, som kommer fra landene og dermed de almindelige borgere.
Derudover skal der mobiliseres store mængder privat kapital. Det skal ske ved at gennemføre den kapitalmarkedsunion og bankunion, som tidligere har været på dagsordenen i EU. Ifølge Draghi-rapporten har man blandt andet kig på en omfattende harmonisering af hele pensionsselskabområdet.
Der skal ligeledes ske “regelmæssig udstedelse af fælles gæld”. Dette skal kombineres med “stærke finanspolitiske regler, så stigningen i fælles gæld på EU-niveau modsvares af en mere holdbar udvikling i den nationale gæld”. Det vil sige endnu mere stram finanspolitisk styring af landenes økonomier.
Ifølge Draghi er den vigtigste vej til at indhente USA og Kina på innovationsområdet, at der sikres en markant vækst i arbejdskraftens produktivitet i EU-landene. Selvom noget af denne vækst naturligvis hænger sammen med øget brug af digitalisering, så er der dog en klar markering af, at arbejdskraften skal arbejde mere og hurtigere.
Endelig er det interessant, hvad Draghi skriver om ændringer i Unionens beslutningsproces. Han slår fast, at der på alle planer skal tages et opgør med konsensuspolitikken. Men det skal ske inden for den nuværende traktats rammer.
Med andre ord skal man undgå risikoen for, at en ny traktat falder i et eller flere medlemslande. Han opremser en lang række muligheder, der kan gøres brug af: De såkaldte passerellebestemmelser, øget brug af kvalificeret flertal, forstærket samarbejde og så videre.
Hvis alt dette mislykkes, foreslår Draghi, at man etablerer et helt nyt forstærket samarbejde uden for traktatens regi, ligesom der skal åbnes for øget brug af “nødprocedurer”.
Dét er nogle af de vigtigste ingredienser i dén plan, som EU har lagt frem. Og Mette Frederiksen ser frem til at skulle svinge taktstokken over suppegryden. Mon ikke hun gør sig fortjent til en lille post i EU eller NATO, når hun er færdig i dansk politik?
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
17. december 2024 | 08:07
