Læserbrev
Mere kompetenceudvikling til lærerne gavner både eleverne og samfundet
I sidste ende bliver det folkeskolen og eleverne, der taber, når vi ikke investerer i lærerne. Derfor skal vi være meget opmærksomme på, at fremtidens lærere får bedre muligheder for kompetenceudvikling, end lærerne har i dag.
|
Folkeskolen står med en akut lærermangel. Det er efterhånden ingen nyhed, men tallet chokerer alligevel ofte de fleste: Hver femte underviser i folkeskolen har ikke en læreruddannelse. Der findes ikke nogen simpel løsning på den udfordring, der i øvrigt kun ser ud til at blive større i fremtiden. Men én af dem er at gøre lærerjobbet mere attraktivt, blandt andet ved at sikre lærerne gode udviklingsmuligheder gennem hele arbejdslivet.
Her spiller kompetenceudvikling en helt central rolle. Både når det gælder pædagogiske kompetencer inden for arbejdet med børn, der har brug for særlig støtte, eller til at forbedre elevernes trivsel, men også som faglig opdatering inden for undervisningsfagene.
Kompetenceudvikling vil ikke kun have en gavnlig effekt på lærermanglen – vi ved også, at kompetenceudvikling spiller en væsentlig rolle for elevernes faglige udvikling.
Desværre får alt for få lærere i dag den kompetenceudvikling, de efterspørger. En ny analyse fra Cevea viser, at hele 79 procent af lærerne i folkeskolen føler et stort behov for mere efteruddannelse. 51 procent af dem har et uopfyldt behov for at udvikle deres pædagogiske kompetencer med fokus på at understøtte inklusion, mens 40 procent oplever et behov for faglig opdatering. Sammenlignet med lærere i de andre nordiske lande og i OECD-landene i øvrigt får danske lærere i dag markant mindre kompetenceudvikling.
Og det er virkelig en skam. For kompetenceudvikling vil ikke kun have en gavnlig effekt på lærermanglen – vi ved også, at kompetenceudvikling spiller en væsentlig rolle for elevernes faglige udvikling.
Kompetenceudvikling løfter eleverne
Helt basalt er lærernes kompetencer nemlig afgørende for at kunne levere en god undervisning. Forskning har blandt andet vist, at efteruddannelse af lærere kan føre til en generel forbedring af elevernes læsefærdigheder og evner til at koncentrere sig. Det er altså i sidste ende eleverne, der misser muligheden for et fagligt løft, når lærerne ikke får den kompetenceudvikling, de efterspørger.
Ud over at være godt for eleverne, lærerne og arbejdsgivere på skolerne er kompetenceudviklingen også et gode for samfundet som hele. For skolen er et spejl af samfundet, og de ting, der foregår i samfundet, skal skolen kunne reflektere og bearbejde. Helt aktuelt sker der for eksempel en hastig digital udvikling i samfundet, som lærerne skal være klædt på til at arbejde med i skolen.
Dårlig økonomi spænder ben
Når kompetenceudvikling har så mange positive sidegevinster, hvorfor tilbydes danske lærere så så lidt af den? Over halvdelen af lærerne peger på dårlig økonomi som en hindring. Derfor er vi i Danmarks Lærerforening meget opmærksomme på, at kompetenceudviklingen får en stabil finansiering, så den ikke blot bliver sparet væk.
Derudover peger henholdsvis 30 og 25 procent af lærerne på den skemalagte arbejdstid og manglende vikardækning som de største barrierer. Det er derfor afgørende, at kompetenceudviklingen ikke bliver en ekstraopgave, der lægges oven i den stak af opgaver, lærerne i forvejen kæmper med at nå. Som lærerne selv peger på, er det også vigtigt, at der sikres vikardækning på skolen, så man ikke skal have dårlig samvittighed over, at kollegerne skal løbe ekstra hurtigt, når man er afsted på kursus.
Endelig er det vigtigt, at den enkelte lærer får medbestemmelse over, hvilken kompetenceudvikling de finder relevant. Og vi skal sikre, at arbejdsgiverne får en bevidsthed om, at kompetenceudvikling og dét jævnligt at holde sin faglighed opdateret er en naturlig del af medarbejdernes arbejdsliv.
At fire ud af fem lærere, der underviser i folkeskolen, gerne vil have mere kompetenceudvikling er opløftende og vidner om, at lærerne står vagt om deres faglighed, er nysgerrige og tager deres samfundsopgave meget alvorligt. Det er derfor enormt ærgerligt, at vi svigter så mange læreres ønske om faglig videreudvikling på grund af en presset kommunal økonomi og manglende investeringer i folkeskolen.
I sidste ende bliver det folkeskolen og eleverne, der taber, når vi ikke investerer i lærerne. Derfor skal vi være meget opmærksomme på, at fremtidens lærere får bedre muligheder for kompetenceudvikling, end lærerne har i dag.
Dette er et blog-indlæg, der alene er udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
16. september 2023 | 06:00
