Mens vi venter på EU-domstolen
Inden længe tager op mod 40 beboere fra almene boligområder til Luxembourg for at overvære EU-domstolens retsmøde den 30. september, hvor slaget skal stå: Er den danske "ghettolovgivning" diskriminerende?Af Hans Jørgen Vad, aktiv i Almen Modstand Aarhus
Den meget omtalte Mjølnerpark-sag var berammet til høring ved EU-domstolen i Luxembourg den 1. juli, men blev senere udsat til mandag den 30. september, så det er “lige oppeover”!
Udsættelsen skyldes efter vores oplysninger et dødsfald i det 15 mand store dommerkollegium, som afgør sagen. Så det var ingen forhaling, selv om vi dog er mange, der synes, at det har varet længe, før vi nåede frem til dette.
Sagen får også konsekvenser for andre sager, blandt andre to store Aarhus-sager fra Gellerup og Bispehaven samt mindre sager om gyldigheden af opsigelser af lejemål.
De er alle blevet udsat, indtil EU-domstolen har talt.
Klogt af Østre Landsret at indbringe sagen til EU
Når sagen er endt der, skyldes det, at Østre Landsret på opfordring fra Mjølnerparken har indbragt den for EU-domstolen.
Det kaldes en “præjudiciel afgørelse”, og lidt mere jordnært vil landsretten have EU-domstolens holdning til, om “ghettolovene” er diskriminerende. Noget, som vi er mange, der finder oplagt, da deres mest afgørende kriterium er “af ikke-vestlig baggrund”.
Et grisefarvet område uden penge, job og skolegang går fri
Lad mig først slå fast, at jeg også er stærk modstander af “ghettolovenes” sociale diskrimination, for det er lige så forkasteligt: Og folk, der har været dømt for kriminalitet, har nemlig også ret til en bolig.
Jeg vil med min overskrift kun understrege, at ligegyldigt hvor skidt et boligområde “bon’er ud” på de fire sociale kriterier, kan det kun blive ramt af “ghettolovene”, hvis over 50 procent af beboerne har en “ikke-vestlig baggrund”.
Grund til optimisme
Det er sådanne absurde aspekter, som får mange til at tro, at EU-domstolen ender med at vende tommelen nedad. Det forlyder for eksempel, at ledelsen hos de almene boligers interesseorganisation, Danmarks Almene Boliger, forventer, at den danske stat taber. Og gør domstolen det på en tilstrækkelig klar måde, betyder det, at “ghettolovgivningen” må opgives.
Jeg kan naturligvis ikke på forhånd afvise en uklar afgørelse. Men jeg har dog svært ved at forestille mig en afgørelse, som siger, at lovene er halvt diskriminerende. Ligesom man hverken kan være halvt eller kvart gravid!
Kan få vidtrækkende konsekvenser
Man skal naturligvis også være forsigtig med at drage konsekvenser af en sag, som ikke er afgjort. Og der kommer heller ingen afgørelse selve den 30. september, men først måneder senere. Men hvis staten taber, tror jeg godt, at man kan slå fast:
1. At det bliver meget svært at tilpasse lovene til et sådant nederlag, da det diskriminerende kriterium “af ikke-vestlig baggrund” er selve grundpillen i lovene.
2. At det kan åbne op for et uoverskueligt morads (set med regeringsøjne) af erstatningssager fra hundreder af skadelidte: Beboere, boligafdelinger og hele boligforeninger.
Almen Modstand tager til Luxembourg
Allerede før den planlagte sag den 1. juli havde Almen Modstand taget initiativ til en bustur til Luxembourg for at overvære retsmødet.
Heldigvis fik vi besked om udsættelsen så betids, at vi netop ikke fik betalt for hotelophold.
Og omvendt blev der tid til at få flere med, så deltagertallet nu er oppe på omkring 40. Det er flot og vidner om den betydning, som sagen tillægges af aktive i bevægelsen.
Kampen startede i sommeren 2018
Sagen er en foreløbig kulmination af den kamp mod nedrivningspolitikken, der på landsplan startede i juni 2018.
Det skete med en konference i København, og allerede her blev der talt om at afprøve det juridiske spor.
Men samtidig blev der aftalt demonstrationer landet over på en fælles dag, og siden har der været talrige demoer og happenings ved enhver given lejlighed.
Hvis staten taber, tror jeg godt, at man kan slå fast, at det bliver meget svært at tilpasse lovene til et sådant nederlag, da det diskriminerende kriterium “af ikke-vestlig baggrund” er selve grundpillen i lovene.
Det betød ikke, at Folketinget ombestemte sig, hvilket vi heller ikke havde forventet. Men det var en kæmpe opmuntring for aktivisterne i de formørkede coronadage.
Jura og aktivisme går hånd i hånd
Men hvis det nu bliver EU-domstolen, som fælder ghettolovene, kan man spørge, om al den aktivisme overhovedet har været nødvendig?
Her er svaret, at det har den: For den juridiske kamp og aktivismen har gået hånd i hånd.
Det skal forstås helt konkret, da de mennesker, som indgår i disse retssager, næppe ville have haft modet og moralen til det, hvis ikke de har været en del af et solidarisk og aktivistisk netværk.
Eksempelvis har vi i Aarhus i det seneste år haft fem solidaritetsmarkeringer ved nedrivningstruede blokke i Gellerup – til støtte for deres beboere.
Følg “Almen Modstand Informerer“
Hvis man fremover ønsker at følge løbende med i denne kamp, kan man abonnere på “Almen Modstand Informerer”, som er et nyhedsbrev, der udgives af Almen Modstand – Aarhus. Man skal bare skrive til: almenmodstandnyt@gmail.com.
Man kan tilgå arkivet over tidligere numre på Almen Modstand Informerer‘s
facebookside eller på Almen Modstands hjemmeside.
Der er siden 2020 udgivet 87 numre. Så det er også en god kilde, hvis man ønsker at fordybe sig i “ghettolovsdebattens” og modstandens historie, ikke bare i Aarhus, men også på landsplan.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.