Mask Off Maersk
Med Danske Banks nye klimaplan vil banken fortsat medvirke til eskaleringen af klimakatastrofen
Med den nye klimaplan er Danske Bank fortsat med til at eskalere klimakatastrofen, der allerede påvirker ekstremt mange mennesker verden over og slår mennesker ihjel – særligt i det globale syd, skriver Laura Horn.
|
Efter en del modvind i medierne, offentliggjorde Danske Bank (DB) deres klimaplan den 20. januar. Her slår banken fast, at deres klimaaftryk – som ventet – er enormt; faktisk er det på størrelse med hele Danmarks direkte udledninger.
Modtagelsen af bankens plan har været meget positiv, både i Danmark og i udlandet. Selv om det er et skridt i den rigtige retning, er det dog vigtigt at sætte Danske Banks politik ind i en sammenhæng for at forstå, hvor den kommer fra.
Der har været en intensiveret kritik af DB, især af dens investeringer i nordisk olieudvinding. Det er måske ikke helt tilfældigt, at bankens klimaplan offentliggøres kort tid efter dette, men det er vigtigt at indse, at klimaplanen er en del af en større forretningsstrategi snarere end et svar på disse undersøgelser.
Fremtidssikring
Bankerne indfører ikke bæredygtighedspolitikker i deres strategier af ren og skær godhed. Det er måske let at glemme dette, når man for en gangs skyld ser “gode nyheder” på klimafronten. Ønsker vi virkelig at rose en stor finansiel aktør, hvis investeringer og lån har finansieret udvinding af fossile brændstoffer i årtier for at fremtidssikre sin virksomhed?
Med den nye klimaplan er Danske Bank fortsat med til at eskalere klimakatastrofen.
I hele banksektoren trækker store aktører sig ud af at finansiere nye olie- og gasudvindinger; DB var måske nok den første store bank i Norden, men det er ikke den første store bank, der gør det. Bankerne er ved at genoverveje deres portefølje på baggrund af en erkendelse af, at investeringer og lån i fossile ressourcer ikke er fremtidssikrede, og at der er en stigende risiko for at sidde på strandede aktiver.
Det ved DB med sin hær af geniale finansanalytikere og strateger inden for bæredygtighed. Banken har kommunikeret dette klart til sine egne investorer og aktionærer; hvordan den præsenterer sig selv for et bredere publikum er en helt anden sag. Sammenlign forskellen mellem 2020-klimainvesteringsrapporten, hvor der er meget fokus på strandede aktiver, og rapporten om klimahandlingsplanen for 2023, hvor der kun er en lille omtale af, at banken faktisk er helt klar over behovet for at nedbringe risikoen ved deres kulstofaktiver.
Inden for banksektoren betyder indførelsen af PCAF-standarderne, at det er blevet lettere for de finansielle institutioner at vurdere og offentliggøre deres drivhusgasemissioner. Bankerne vil i stigende grad blive nødt til at følge disse standarder, hvis de ikke ønsker at sakke bagud i forhold til deres konkurrenter på bæredygtighedsområdet. DB har været medlem af PCAF siden 2020; PCAF hjælper med “udformning af de finansielle institutioners klimaindsatsrejse”. Klimahandlingsplanen for 2023 kan ses som et udtryk for at eje fortællingen og sætte dagsorden, så for eksempel krav om strengere regulering kan foregribes.
Mangler vilje
Bankens klimastrategi kommer på baggrund af et stigende pres på Europas største banker for at få dem til at genoverveje deres klima- og biodiversitetsmål for investeringer og lån. Selvom flere ngo’er og eksperter har krævet reguleringstilsyn, er den danske regering imidlertid ikke villig til at tage afgørende reguleringsmæssige skridt, idet den henviser til det europæiske niveau i stedet for at forpligte sig til at fastsætte klare og bæredygtige retningslinjer for banksektoren.
Med den nye klimaplan er DB fortsat med til at eskalere klimakatastrofen, der allerede påvirker ekstremt mange mennesker verden over og slår mennesker ihjel, særligt i det globale syd.
99,9 procent af bankens klimaaftryk skyldes finansierede udledninger, det vil sige de aktiviteter, som banken har del i gennem udlån og investeringer. Hele 40 procent af udledningerne skyldes bankens investeringer, og til trods for at banken har 8,4 milliarder finansieret i olieselskaber, som leder efter ny olie og gas – heraf 1,6 milliarder i Equinor (det tidligere Statoil), der har planer om olieboringer i Wisting-feltet i Arktis – er det ikke en del af DB’s “ambitiøse” plan at trække investeringerne. Tværtimod vil DB påvirke de fossile selskaber i en grøn retning gennem “aktivt ejerskab”. Det klinger ekstremt hult, når banken i en række tilfælde har stemt imod klimaforslag i de selskaber, de er investorer i.
Smuthul
Én af de ting, der fremhæves i DB’s klimaplan er, at banken ikke længere vil udstede nye lån til selskaber, som ekspanderer deres fossile produktion. Men banken vil fortsat udstede øremærkede lån til ikke-fossile projekter i disse ekspanderende selskaber. Den slags øremærkede lån anerkendes som et smuthul af Den Europæiske Investeringsbank, der derfor vedtog et stop for den slags udlån i 2021.
For selvom pengene er øremærkede til ikke-fossile projekter, er de med til at frigive kapital til at lave fossile ekspansionsprojekter i selvsamme selskaber. Mens erklæringen om fossile brændstoffer udfaser investeringer og lån i olie- og gasudvinding, giver dens fokus på net-zero mulighed for at indføre en undtagelse, der betyder, at den “kan levere finansielle tjenesteydelser til virksomheder, der er omfattet af disse restriktioner, hvis finansieringen er afsat til aktiviteter inden for vedvarende energi eller kulstofopsamling, -udnyttelse og -lagring (CCUS)”. Med andre ord er DB glad for at fortsætte med at finansiere fossile industrier som sådan, så længe de sælger tekno-optimistiske løsninger, der, som videnskabelige rapporter har vist er en utilstrækkelig del af løsningen.
DB har offentligt erkendt dens enorme klimaaftryk, og alligevel trækker banken ikke i håndbremsen. I stedet maskerer den sig bag udsagn om at ville “gå forrest i den grønne omstilling” og forsøger at understrege validiteten af dens klimamål ved at erklære, at den er “udarbejdet i tråd med” det forskningsbaserede Science-Based Targets. Klimaforskere har dog rejst stor kritik af SBTi’s validitet. DB har siden Parisaftalens indgåelse i 2015 finansieret fossilindustrien med mere end 100 milliarder kroner (!), og undlader i dens klimaplan at nævne, at FN allerede i efteråret 2022 lagde Parisaftalens mål i graven.
Hvis banken mente det alvorligt med sit engagement i bæredygtig finans, ville den holde op med at sælge sin forretningsplan som et fremskridt og i stedet indtage en egentlig avantgardeposition. Ud over klimaet kunne det eksempelvis være en forpligtelse til at sikre biodiversitet i deres finansielle services. Selv om DB er stolt af sit engagement i biodiversitet, er den uforpligtende og vag; som banken selv siger, værdsætter den snarere den økonomiske risiko end den grundlæggende økologiske bæredygtighed af livet på planeten. Banken øger dog ikke kravene til biodiversitet bare for at gøre det. Ligesom klimaændringer er tab af biodiversitet en kreditrisiko, mens økonomisk vækst og velstand også er forbundet med en høj grad af biodiversitet.
Et andet område, hvor DB kunne vise et reelt engagement, ville for eksempel være at fjerne biomasse fra kategoriseringen som vedvarende ressource for at opnå “CO2-neutralitet” og tilføje den til udfasningen.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
06. februar 2023 | 13:42
