Kommentar
Mangel på retssikkerhed for vores grønlandske søstre og brødre
Her i Danmark bliver grønlandske børn tvangsanbragt langt oftere end etnisk danske børn. Der er ingen tvivl om, at en del af årsagen er fordomme og mangel på kendskab til grønlandsk kultur hos danske myndigheder.
|
Den sidste uge har der på DR og P1 været en historie fra Vejle Kommune om en grønlandsk kvinde, hvis sagsbehandler med hjælp fra sin leder har forsøgt at presse kvinden til at få en abort.
Hun er blevet truet med tvangsanbringelse af det ufødte barn ved fødslen, hvis hun ikke får en abort.
Blandt andet har lederen helt absurd sagt til den gravide kvinde, at en abort er det bedste for barnet selv!
Flere eksperter slår heldigvis fast, at det må en sagsbehandler og leder på ingen måde. Det strider både imod den sociale lovgivning at true med tvangsanbringelse seks måneder før en fødsel og imod sundhedsloven, som siger, at abort er et frit valg for den gravide kvinde.
Vejle Kommune har beklaget, og kvinden har ikke fået en abort og bliver ikke mere presset til det.
Truet eller presset til abort
Men hvad med alle de mennesker i klemme i systemet som ikke har haft modet og muligheden for at stå frem og blevet “reddet” af medierne og juraprofessorer?
Hvor mange andre kvinder er blevet presset og truet?
Det har i årevis desværre været en fast del af kommunernes værktøjskasse at true særligt fattige enlige mødre med tvangsfjernelser og dermed presse dem til abort, hvilket blandt en artikel fra 2012 afslører.
Flere advokater bekræfter i en rundspørge, DR Nyheder har lavet, at socialrådgivere motiverer unge kvinder som Simone Jørgensen til abort.
Racisme og diskrimination
Men historien fra Vejle sætter også lys på hverdagsracisme, diskrimination og overgreb på herboende grønlændere.
Først og fremmest fordi kvinden Tupaarna Egede, som det drejer sig om, fortæller:
“Jeg blev stemplet som dranker og misbruger, uden at man har foretaget nogen prøver som blodprøver eller urinprøver eller noget som helst.”
I Danmark er risikoen for at blive tvangsanbragt syv gange større for børn født i Grønland end for etnisk danske børn.
Samtidig med dette ved vi fra rapporten “Grønlændere i Danmark” fra 2015, at grønlandske børn i højere grad bliver tvangsanbragt i stedet for frivilligt anbragt.
I Danmark er risikoen for at blive tvangsanbragt syv gange større for børn født i Grønland end for etnisk danske børn.
Noget forklares med socioøkonomiske forhold som fattigdom og hjemløshed, men der er ingen tvivl om, at fordomme, forskelsbehandling, sprogbarrierer, kulturforskelle og misforståelser har afgørende betydning for, at vi i Danmark anbringer så mange grønlandske børn.
For eksempel så tages der i det psykologiske redskab, der anvendes til at vurdere forældreevne, den såkaldte KFU (forældrekompetenceundersøgelse), ikke hensyn til, at der er stor forskel på den danske og den grønlandske kultur.
FKU er lavet ud fra en dansk kulturel forståelsesramme med en middelklasseopfattelse af normalitet, og hvad det vil sige at være en god forælder. Det betyder, at man med en anden kulturbaggrund er dårligere stillet, når man testes, observeres og vurderes.
Mangel på kendskab til kultur
Cand.scient.pol. Michael Hertig med speciale i forvaltningsret og med mange års erfaring med at hjælpe socialt udsatte grønlandske familier i Danmark siger blandt andet om den store mængde anbringelser af grønlandske børn:
“Min klare fornemmelse er, at de danske kommuners ansatte ikke har de fornødne evner til at sætte sig i grønlændernes sted. De ved intet om grønlandsk kultur og tankegang, de kender ikke sproget etc.”
“Devisen bliver: Alt, hvad jeg ikke forstår, er forkert.“
Foreningen Mentor Emmanuel, stiftet af Karen Banke Petersen, har de sidste tre år arbejdet for at styrke retssikkerheden for grønlændere i Danmark blandt andet ved at “sikre, at alle tvangsfjernelser sker berettiget og uden risiko for fejlvurdering grundet sprog og kultur.”
De fortæller blandt andet om en mor, der havde samvær med sine anbragte børn, hvor hun talte grønlandsk til dem, men fik besked på af sagsbehandler, at det måtte hun ikke.
Det sker, på trods af at kommunerne ifølge lovgivningen er forpligtigede til at hjælpe med, at grønlandske børn lærer deres eget sprog og kultur.
Hvordan vi som mennesker og samfund behandler forskellige minoriteter i vores samfund, giver et fingerpeg om, hvordan det går med vores demokrati, respekten for det enkelt individs selvbestemmelsesret og med vores retssikkerhed generelt.
Vi skal værne om vores hårdt tilkæmpede rettigheder og retssikkerheden for alle mennesker og stå sammen og sige fra, hver eneste gang minoriteter af den ene eller anden grund bliver forskelsbehandlet, lagt for had, udskammet eller udsat for overgreb.
Vi kan alle risikere at blive en del af en minoritet, som bliver lagt for had, udskammet og forskelsbehandlet, for eksempel på grund af etnicitet, udseende, alder, uddannelse, køn, seksualitet eller vaccinationsstatus.
Så tænk dig om, næste gang du lader fordommene få overtaget og peger fordømmende på andre, og husk, at der altid er fire fingre, som peger tilbage på dig selv!
13. januar 2022 | 10:45
