Læserbrev
Man kan (stadig) ikke motivere enarmede til at tage skeen i den anden hånd
Ydelseskommissionen lægger op til at afskaffe den særlige sats for unge under 30 år med visse psykiske lidelser. Det betyder, at de vil komme ned på grundsatsen på kun 6600 kroner. Det er økonomisk straf af mennesker, der på grund af sygdom ikke er i stand til at arbejde eller uddanne sig.
|
Den 31. maj offentliggjorde Ydelseskommissionen det længe ventede forslag til et nyt kontanthjælpssystem.
Forslaget indeholder en række gode ting. Blandt andet forbedringer for børnefamilier og et langt enklere system med principielt set kun to ydelsesniveauer og fjernelse af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.
Men kommissionen var på en bunden opgave. Samlet set måtte det nye kontanthjælpssystem ikke koste mere end det nuværende.
Et af forslagene til finansiering af forbedringerne er, at man afskaffer den særlige sats for unge under 30 år med visse psykiske lidelser.
Ved præsentationen af forslaget udtalte kommissionens formand blandt andet, at det jo ikke er dyrere at leve med en psykisk sygdom end uden. Han udtalte endvidere, at man – hvis man er så syg, at man ikke kan arbejde – ikke hører hjemme i kontanthjælpssystemet. Man må gå ud fra, at han så mener, at man bør være på førtidspension.
Psykisk syge skal ikke straffes økonomisk
Nu kender jeg ikke formandens alder, men han er helt sikkert gammel nok til, at han har mulighed for at kende forhistorien bag den særlige sats for unge under 30 år med visse psykiske lidelser.
Det er nok ikke helt rigtigt, at det ikke koster ekstra, når man er ramt af en alvorlig psykisk lidelse, men det var slet ikke det, der var begrundelsen for den særlige ydelse i sin tid.
Forhistorien var den, at Claus Hjort Frederiksen i begyndelsen af sin periode som beskæftigelsesminister fik gennemført en markant sænkning af kontanthjælpen til unge under 25 år. Satsen blev sat ned til SU-niveauet. Aldersgrænsen er senere sat op til 30 år.
Tanken var, at man med økonomisk pisk kunne motivere de unge til at gå i gang med en uddannelse eller komme i beskæftigelse.
Lovændringen var en anerkendelse af, at der er en gruppe unge, som ikke kan motiveres ved at blive straffet økonomisk.
Men for mennesker med alvorlige psykiske lidelser var der bare den hage, at de ikke kunne gå i gang med en uddannelse – fordi de var for syge til det.
Dette fik S, RV, SF og EL til i april 2006 at fremsætte et beslutningsforslag om at pålægge regeringen at fremsætte forslag til lovændring, så unge under 25 år med psykiske lidelser på den nedsatte kontanthjælpsydelse fik et tillæg, så deres kontanthjælp kom på niveau med kontanthjælpsmodtagere over 25 år.
Efter at Dansk Folkeparti under behandlingen af forslaget fik indføjet en præcisering af, at det kun var unge med skizofreni-lidelserne, der skulle omfattes at tillægget, og at personer på starthjælp ikke skulle omfattes, blev beslutningsforslaget vedtaget.
Regeringen fremsatte i november 2006 et lovforslag i overensstemmelse med folketingsbeslutningen.
Under behandlingen af lovforslaget havde Borderlineforeningen foretræde for Arbejdsmarkedsudvalget. Derfor blev borderline tilføjet listen over de diagnoser, der skulle udløse tillægget.
For mig virker det fuldstændigt absurd med en tydelig forskelsbehandling inden for gruppen af unge med psykiske lidelser, der jo alle har brug for ro og økonomisk sikkerhed i en længere periode, hvis de skal have en chance for at komme sig af deres sygdom.
Men bortset fra det var lovændringen en anerkendelse af, at der er en gruppe unge, som ikke kan motiveres ved at blive straffet økonomisk.
Det handler altså ikke om, at det er dyrere at leve med en psykisk sygdom end uden. Det handler om en humanistisk erkendelse af, at man ikke bør straffe mennesker, der på grund af psykisk sygdom ikke kan kvalificere sig til den højere ydelse.
Dette er fortsat tilfældet. Man kan fortsat ikke motivere en enarmet til at tage skeen i den anden hånd.
Alle med psykiske lidelser bør have tillæg
I stedet for at afskaffe tillægget burde man udstrække retten til det til alle, der på grund af psykisk lidelse ikke kan deltage i en uddannelse eller være i beskæftigelse. Dermed ville man fjerne den uret, der blev indført i 2007.
Formanden for Ydelseskommissionen har principielt ret i, at mennesker, der er så syge, at de ikke kan arbejde eller være under uddannelse, ikke hører hjemme i kontanthjælpssystemet.
Virkeligheden er desværre, at det er dér, mange af dem rent faktisk opholder sig.
Siden førtidspensionsreformen er det blevet stort set umuligt for mennesker under 40 at få førtidspension.
Medmindre der ændres på kriterierne for tildeling af førtidspension, er en gruppe af mennesker med psykiske lidelser henvist til at forsørge sig via kontanthjælp.
Jeg håber, at Folketingets partier husker, hvad de selv sagde med beslutningsforslaget B 116 i 2006.
10. juni 2021 | 09:44
