Underbetalt arbejdskraft
Magtfulde pensionskasser
De danske pensionskasser indkasserer på nuværende tidspunkt 70 milliarder kroner mere om året, end de udbetaler. De bidrager til og lever af, at verdensøkonomien er i stadig vækst.
|
Danskere sparer op til pension som aldrig før. Den årlige pensionsopsparing var på 152 milliarder kroner i 2023, fem milliarder mere end året før.
Kommende pensionister bliver i ét væk advaret om, at de ellers kan risikere at måtte sætte deres levefod ned i alderdommen, undskyld pensionisttilværelsen. Hvor meget skal der til? Pensionister slipper jo som hovedregel for faste børneudgifter og kan uden nedgang i ’velfærd’ flytte til noget mindre. At de derved fortrænger unge mennesker fra boligmarkedet, er en anden diskussion.
For emnet her skal være, hvad de opsparede midler i pensionskasserne laver. De ligger jo ikke stille. Pensionsformuerne stiger og falder med finansmarkederne, således øgedes de med 476 milliarder kroner fra november 2023 til marts 2024, mens de faldt med 700 milliarder kroner i 2022. Det giver pensionsselskaberne grund til at have godt med reserver for at prøve at sikre deres forholdsvist beskedne pensionsløfter.
Det nye sort er militærinvesteringer. Dem er der fremtid i. Det bliver nok svært for pensionskasseaktivister at vinde kampen mod dem.
Den samlede danske pensionsformue er på rundt regnet 4.000 milliarder kroner, altså fire billioner kroner, en net sum, også i forhold til bruttonationalproduktet på 2.800 milliarder kroner i 2023. Dertil kommer ATP med næsten 700 milliarder kroner. I 2022 var Danmark blandt de lande i verden, der havde de største pensionsformuer i forhold til BNP (192 procent). Procentsatsen er faldet lidt. Et interessant faktum er, at Danmarks pensionsplaner har højere dækning for kommende forpligtelser end andre lande.
For at fuldstændiggøre billedet, så er de globale pensionsformuer omkring 370 billioner kroner. Heraf er 65 procent amerikanske.
En tredjedel af de hjemlige midler er investeret i danske obligationer, aktier og ejendomme, to tredjedele i udlandet. En fjerdedel af pengene ligger i amerikanske aktiver. Mens størstedelen af de danske aktiver er obligationer, er aktier dominerende i den udenlandske portefølje. Udlandet bringer betydelige afkast hjem og styrker betalingsbalancen, hvis overskud altså langt fra udelukkende skyldes, at vi eksporterer mere i vareværdi, end vi importerer.
De danske pensionskasser indkasserer på nuværende tidspunkt 70 milliarder kroner mere om året, end de udbetaler, så de skal have noget at investere i for at klare deres stigende forpligtelser. De bidrager til og lever af, at verdensøkonomien er i stadig vækst. Ellers krakelerer aktiemarkedet og dermed pensionsværdierne. Derfor har de al mulig interesse i at blande sig i, hvad virksomhederne foretager sig, og søger konstant nye investeringsmuligheder. De er skam begejstrede for ’innovative’ grønne teknologier, vel at mærke når de er tilstrækkeligt udviklet til at resultere i overskud.
Pensionskasserne investerer også stadig ’sort’, og det vil de blive ved med, i det omfang olie og gas efterspørges. Det nye sort er militærinvesteringer. Dem er der fremtid i. Det bliver nok svært for pensionskasseaktivister at vinde kampen mod dem.
Lars Løkke og andre midterpolitikere har luftet ’nødvendigheden’ af folkepensionens nedtrapning, som så skulle modsvares af mere privat opsparing, eventuelt. også til at dække fremtidig ’selvomsorg’. De overser bekvemt investeringssiden og den stadige risiko ved, at jo mere børsværdierne vokser i forhold til afkastet, desto mere vil markederne blive ramt af kriser. Pensionskasserne kan i virkeligheden ikke troværdigt garantere de pensioner, de lover.
De danske pensionskasser styrer ikke hele deres formue selv. Økonomisk Ugebrev skrev i 2022, at Danica, PFA og Velliv overlod 75-80 procent af deres midler til kapitalforvaltere. Ugebrevet angav ikke til hvem, men man kan jo gætte på, at BlackRock spiller en vigtig rolle. Skal vi have mere af det?
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
17. august 2024 | 06:00
