Kommentar til blog af Frank Aaen: Renegaten Frank Aaen er igen ude med et ligegyldigt indlæg om direktørlønningerne størrelse. Hvad havde du forestillet dig, når Enhedslisten ikke evner at føre klaseekamp mod storkapitalen? I er blot halehæng til det bestående, og du selv er medlem af aktionærkredsen i A.P. Møller. Klassekamp? Nej klassesamarbejde!
Magtens diskenspringere på slalomtur uden om grundlov og ministeransvarslov
Minksagen udvikler sig ud i det grotesk-absurde med Enhedslisten med flere som for statsmagten nyttige idioter.I disse uger gives højrekræfterne en uhyggelig medvind, der forud for det kommende folketingsvalg er under opbygning, når store dele af befolkningen fornemmer spin og fusk med juridiske grundprincipper, som ellers gælder for menig mand/kvinde.
Magtfronten, der modtager daglige medievelsignelser fra visse af landets karrieremotiverede juridiske og politologiske professorer, (men bestemt ikke dem alle), arrangerer styrtløbet uden om følgende realiteter:
- Diskussion om forsæt (hensigt) er i forhold til, om Mette Frederiksen overhovedet vil kunne dømmes ifølge ministeransvarlighedsloven, helt irrelevant. Denne lov bestemmer (§5, stk.1) umisforståeligt, at hun kan dømmes i hvert fald for grov uagtsomhed.
- Målestokken for ansvaret er ikke kun strafferetlig, men også civilretlig, hvor de juridiske krav til bevisets styrke er mindre vidtgående. Men det fortæller man ikke noget om.
- Mette Frederiksen har i øvrigt ubestridt handlet forsætligt, da hun og regeringen med fuld viden om grundlovsbruddet efter pressemødet den 4. november 2020 de følgende dage undlod at give myndighederne ordre om at standse nedslagtningerne. Dette må og skal i sig selv bære en rigsretssag, hvis vi ikke alvorligt skal rykke et skridt nærmere en bananrepublik.
- Mette Frederiksen har ved et opskruet beslutningsforløb, som i enhver virksomhed ville føre til afskedigelse, misbrugt sin magt som regeringsleder ved at forhindre de deltagende i at gennemlæse de relevante fagkyndige advarsler. For befolkningen her i landet gælder, at ukendskab til regler ikke fritager for ansvar, bortset fra når der er tale om medlemmer af kongehuset. Denne regel er ubetinget, i hvert fald når det drejer sig om det civilretlige erstatningsansvar overfor statskassen, men ved fremstillingstekniske trick hoppes der diskret i fuld tavshed helt henover dette moment, når ovennævnte ”eksperter” får ordet. Journalister, der kunne forholde sig kritisk til dette, blokeres af redaktionschefer eller orker ikke at sætte sig ind i dybden, selvom det hurtigt kan læses ved et opslag i Karnov.
- Forhenværende fødevareminister Mogens Jensen er gået af som minister. Befolkningen ved, at Undersøgelseskommissionen finder, at hans adfærd bør have ikke bare politiske, men også retlige konsekvenser, men dette tilrettelægges styrtløbet lige så stilfærdigt udenom. Befolkningen spørger, hvorfor skal denne forhenværende minister da ikke for Rigsretten? At han – frivilligt eller tvunget – har taget den politiske konsekvens af det skete fritager ham absolut ikke for ansvaret efter ministeransvarlighedsloven. Hvorfor skal han ikke drages til ansvar? Ingen kender svaret, og styrtløbet fortsætter ned ad bakke.
- Mette Frederiksen har sammen med sin departementschef Barbara Bertelsen nu arrangeret det således, at en dem underordnet styrelse er nået frem til efter omstændighederne grotesk ubetydelige konsekvenser for involverede departementschefer med videre og rigspolitichefen. Det hele ligner et tilrettelagt komplot mod demokrati og retsstat.
Enhedslistens (og SF’s) rolle i legitimeringen af dette bærer præg af dilettanteri og for nær
og uhygiejnisk omgang med dansk statsmagt.
Den helt sunde og retfærdige harme i befolkningen overlades til opsamling hos højrefløjen.
Hvad tænker de to partier på Christiansborg, hvis de tænker?
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.