Læserbrev
Må vi bede om en dag tak!
Regeringens forslag om at afskaffe store bededag er en knytnæve i synet på den danske aftalemodel. Stop nu op regering og udskyd beslutningen til efter næste folketingsvalg, skriver Karsten Hønge i denne blog.
|
I denne kronik møder du en myg, en ko, en skrubtudse og hest af en særlig beskaffenhed. Så hæng på og få opklaret, hvad disse prægtige dyr har med forsvaret af store bededag at gøre.
Jeg kan starte med at slå fast, at lovforslaget er forkert på så mange måder, at jeg føler mig som en myg i en nudistlejr. Jeg ved snart ikke hvor jeg skal begynde at stikke.
Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard siger: ”Regeringen smider en knytnæve i synet på den danske aftalemodel og vil forringe vilkårene for millioner af lønmodtagere i Danmark”.
Formandens lige venstre bider hårdt på regeringens kæbe og afslører, at hele det uigennemtænkte forløb omkring store bededag har været en uskøn blanding af sørøverforklaringer, spin og arrogance.
Vejsidebombe i OK-forhandlinger
Vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger, når regeringen placerer en vejsidebombe på vejen mod nye overenskomster. De bærer et kæmpe ansvar, hvis det ender med en storkonflikt. At provokere lønmodtagerne er et dårligt afsæt for den nye regering.
”Det er tyveri ved højlys dag, og hvor man på det private område giver byttet til andre – nemlig de private arbejdsgivere, så ønsker man øjensynligt på det offentlige område at give byttet til sig selv, da regeringen er arbejdsgiver”.
Det skriver FH i sit høringssvar til Folketingets lovbehandling. På dagen, hvor lovforslaget blev førstebehandlet, blev der afviklet en demonstration foran hovedtrappen til Christiansborg. En tyvebande i stribet tøj var i centrum, mens de sang en ny tekst til røversangen fra “Folk og Røvere i Kardemomme By”. Problemet er bare, at den farlige tyvebande ikke er udenfor Folketinget, men indenfor.
Hvis vi ikke sætter hælene i nu, risikerer vi, at overenskomsterne fremover bliver alle regeringers malkeko.
En epidemi af stress ruller over landets arbejdspladser. Regeringens overraskende og besynderlige svar er, at alle skal arbejde mere til lavere løn. Det er jo absurd.
Argumentet om at finansiere udgifter til forsvaret holder ikke. Fremrykningen af to procents målsætningen til NATO med tre år er jo engangsudgifter, mens tyveriet af fridagen er permanent. Det er fup og fidus, og regeringen bør ærligt fortælle, at den ekstra arbejdsdag lige så vel finansierer lettelser i topskatten eller lavere arveafgift. I det omfang, der overhovedet er tale om nogen finansiering, for det stiller de fleste økonomiske eksperter store spørgsmålstegn ved.
Det er kun godt ti måneder siden, at “det nationale kompromis” om forsvaret blev indgået. Men nu skal planen med vold og magt rykkes frem, selv om intet har ændret sig på den korte tid. Altså bortset fra, at vi har fået en regering, som så gerne vil vise “handlekraft”.
En uhørt magtdemonstration
Vælger flertalsregeringen at tromle beslutningen gennem Folketinget, er det en uhørt magtdemonstration overfor Folketingets øvrige partier og overfor et arbejdsmarked, som bæres af samarbejde og respekt.
Stop nu op regering og udskyd beslutningen til efter næste folketingsvalg. På den måde får vi både en seriøs behandling, og befolkningen bliver hørt. Der findes ikke et eneste argument for at presse sagen igennem lige her og nu.
Vis mod til at diskutere grundigt med befolkningen. Vis at ønsket om ordentlige demokratiske processer ikke kun er bogstaver i regeringsgrundlaget. Dette forløb er rå magtudøvelse, som tager luften fra selv Anders Fogh. Altså jeg havde da aldrig troet, at Fogh skulle advare mod netop denne slags regeringsførelse. Det siger alt om, hvor langt vi er kommet ud.
En lang række afbalancerede trepartsaftaler indgået i samarbejde og respekt trak hele samfundet godt gennem coronakrisen, for Danmark kan så meget, når vi står sammen. Ikke ved at smalt flertal i Folketinget sætter bulldozeren i første gear og derefter kører hen over partierne i Folketinget, fagbevægelsen og arbejdsgiverne.
Hvad er det næste, som finansieres ved at gafle lønmodtagernes rettigheder? Hvis vi ikke sætter hælene i nu, risikerer vi, at overenskomsterne fremover bliver alle regeringers malkeko. Jeg giver FH fuldstændig ret, når de skriver: ”Lovforslaget åbner en ladeport for muligheder for fremtidige regeringer for at gribe ind i løn og arbejdstid”.
Sagen er langt mere alvorlig end det konkrete tyveri af løntillæg med videre. Perspektivet er skræmmende, hvis sultne regeringer fremover spiser lønmodtagernes rettigheder for at fixe nogle fikse politiske ideer. Det kan ske bid for bid, og lønmodtagerne ender som skrubtudsen i gryden, der ikke opdagede, at vandet blev varmere og varmere. Til sidst blev den kogt. Vi skal slet ikke gå ned ad den vej, for den danske model er en kæphest for SF.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
—
07. februar 2023 | 09:04
