anmeldelse
Livgivende mågeskrig
Overensstemmelsen mellem den vold vi konstant begår mod vores indre ikke-forstandsmæssige natur, og den vold som den moderne industrikultur med stadig større effektivitet begår i den ydre vilde natur, er påfaldende, skriver Jesper Petersen i denne blog.
|
Danske Anna Brynald vandt i sidste måned EM i mågeskrig. Historien blev pudsigt nok en verdensnyhed, og DR TV’s Aftenshowet satte sig 29. april for at finde ud af, hvorfor noget så umiddelbart gakket får verdenspressens opmærksomhed.
Ja, og vi andres, i hvert fald min. Jeg begejstredes øjeblikkeligt over en for én gangs skyld positiv fortælling om vore vidunderlige og smukke måger baseret på nysgerrighed og glæde. Fremfor det evindelige mågehad og mediernes beredvillige mikrofonholderi for byboere, som beklager sig over ”de flyvende rotter”, der larmer og sviner.
Verdens mest støjende og svinende dyreart, storbymennesket, burde i det mindste lære at sige som en måge, synes jeg. 21-årige Anna Brynald har vist at det – ganske overraskende – kan føre en masse godt med sig.
Psykolog Ronnie Kristensen kom i Aftenshowet med følgende forklaring på mediernes interesse for Annas naturtro mågeskrig:
– Jeg synes, det Anna gør repræsenterer dét at være et menneske. Du insisterer på at være dig selv, at være et menneske, at gøre det, du ultimativt har brug for: det kreative, det dansende, det legende, det syngende. Og det er vigtigt i en tid som vi er i nu af flere årsager. For det første kan vi sige, at den samfundsstruktur vi har fået skabt – hvor der er en meget høj grad af fokus på effektivisering, kontrol, præstation – i virkeligheden er meget dræbende for det menneskelige, siger han i aftenshowet og tilføjer:
– I virkeligheden er mennesket en rytmeorganisme; vi er en fysiologisk, biologisk organisme primært, med en psykologisk overbygning. Og det, der er gået galt i vores samfundsstruktur, og i verden er, at vi i høj grad er reduceret til at være kognitive, intellektuelle væsener, som tror vi kan styre verden og andre mennesker, men det er ikke sådan det hænger sammen i virkeligheden.
Krise i indre og ydre natur
Overensstemmelsen mellem den vold vi konstant begår mod vores indre ikke-forstandsmæssige natur, og den vold som den moderne industrikultur med stadig større effektivitet begår i den ydre vilde natur, er påfaldende.
Naturen er stadig vigtigere for os, men vi glemmer at værne om den og være i den, skriver professor i ferskvandsbiologi Kaj Sand-Jensen i sin bog ”Mit liv med bondelandets natur” før industrilandbrugets voldsomme naturdevaluering. Og opfordrer os til at genfinde kærligheden til naturen.
I et interview i Kristeligt Dagblad i 2017 sagde han:
– Jeg har utallige gange følt naturens terapeutiske virkning. Den er meget kraftfuld, se bare på lystfiskerne. For de fleste er det jo ikke afgørende at fange noget, det er vigtigere at komme på afstand af dagens jag. Folk synker ind i sig selv under de forhold, og jeg ved, at for nogle er det helt afgørende at komme af sted for at kunne fungere normalt resten af tiden. På den måde er naturen en billig og effektiv medicin mod stress og tungsind, og jeg tænker, at vi mere end nogensinde har brug for den effekt.
Se indslaget om den nye danske europamester i mågeskrig 45 minutter inde i Aftenshowet fra den 29. april via linket.
Denne er blog er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
09. maj 2025 | 10:56
