Kommentar
Lighed for loven
Der er forskel på, hvem der bliver sat i fængsel, og hvor hård straffen bliver: Jo mere fattig og belastet du er, jo hårdere bliver dommen.
|
Af Nis Bertel Hauberg, KRIM
Lad mig starte med min personlige baggrund for indlægget:
Jeg er en tidligere gymnasielærer, der nu har været på pension i syv år, og som i mine vilde 20’ere (= 1970’erne) var hippie, ungdomsoprører og hashsmugler.
Det sidste førte til to længere fængselsdomme: To år i Spanien for ti kilo og et år senere to og et halvt års fængsel i Danmark for at smugle 50 kilo fra Holland til Danmark. Jeg har desuden kort tid prøvet at sidde i fængsel i Marokko og Frankrig.
Juletiden er noget af det, jeg husker bedst fra afsoningen, og som har gjort, at jeg aldrig siden er kommet helt i feststemning ved juletid.
Julen er den værste tid i et fængsel: Det skyldes især tanken om, hvor man ellers kunne have været, eksempelvis i familiens skød.
Og så skyldes det fængslets måde at markere det på: Ved at et usselt juletræ, næsten uden pynt, blev sat ind på afdelingen, ved en smagløs julemadsservering og endelig ved årets højdepunkt: Servering af en juleøl (hvidtøl) til maden…
Lighed for loven
Fængslet blev for mig mit livs politiske skoling, for der gik ikke lang tid under min afsoning i Horsens Statsfængsel, før jeg fandt ud af, at det jo ikke var et bredt udsnit af den danske befolkning, der befandt sig her, tværtimod; en typisk fange bar rundt på tre kendetegn: Det var en fattig, det var en ung, og det var en dreng. Der var jeg en fremmed fugl ved at komme fra et universitet og et middelklassehjem.
Da jeg for eksempel læste tysk på universitetet, stødte jeg ind i en kendt DDR-forfatter, Berthold Brecht, der stillede det spændende og kritiske spørgsmål oven på børskrakket i oktober 1929: Hvem er den største forbryder: banken eller bankrøveren?
Det gav jo anledning til megen polemik dengang, men nu ville man næppe være i tvivl om svaret, for i dag er bankrøveri jo en ikke-eksisterende forbrydelseskategori…
Der er tre niveauer at undersøge klassedelingen på i Danmark: Det øverste er det politiske: lovgivningen, det næste er domspraksis, og det nederste er implementeringen: straffuldbyrdelsen eller afsoningen.
To typer love
Der findes to lovtyper: straffeloven og særlove.
Den første tager sig af straffe for berigelse (tyveri), vold og narko, mens særlovene regulerer alt det øvrige samfundsliv. Straffeloven regnes for den alvorligste at overtræde, derfor er den typiske sanktion fængsel.
Overtrædelse af særlove (eksempelvis skat, færdsel, miljø, bolig og så videre) medfører typisk en advarsel eller bøde.
Er det så de farligste for samfundet, der kommer i fængsel?
Jo mere fattig og belastet du er, jo hårdere bliver dommen, og særlig slemt er det, hvis du kommer fra en ghetto og/eller er banderelateret.
Det tvivler jeg på, og som begrundelse vil jeg anføre nogle tal fra start-00’erne, hvor Det kriminalpræventive Råd i en opgørelse vurderede, at berigelsesforbrydelser årligt kostede samfundet cirka én milliard kroner.
Jeg prøvede så at undersøge, hvor meget der blev snydt for i skat, og det var lidt sværere at finde beregninger på, men et kvalificeret gæt lød på cirka 40 milliarder.
Gør vi så 40 gange så meget for at få fat i skattesvindlerne?
Vi kan jo se på, hvem der skal opklare forbrydelser: Det almindelige politikorps, der tager sig af straffelovsovertrædelser, har cirka 12.000 ansat, mens bagmandspolitiet, der tager sig af (grov) skattesvindel, har 300-400 ansat.
Mærkelig prioritering, men det afgørende her er jo ikke, hvad man gør, men hvem man er.
Desto fattigere, desto hårdere dom
For eksempel med hensyn til skattesvindel: Gerningsmand/-kvinde i de øverste socialgrupper.
Hvem er offeret: Skat/staten/os alle eller ingen.
Omvendt ved tyveri: Gerningsmand: En fattig, tit narkoman, offeret et enkeltindivid vi alle kan identificere os med.
Domspraksis: Jo mere fattig og belastet du er, jo hårdere bliver dommen, og særlig slemt er det, hvis du kommer fra en ghetto og/eller er banderelateret.
Og før dom: Jo flere bankrådgivere, revisorer og advokater du har til at servicere dig, desto større er chancen for ikke at blive afsløret, sigtet og anholdt.
Afsoning: Jo bedre du er stillet med hensyn til social position og generel risiko for tilbagefald, jo mildere en afsoning får du. Det gælder både lukket over for åbent fængsel, muligheder for udgang, førtidsløsladelse, afsoning i eget hjem (fodlænke) med videre.
En helt særlig kategori af ulighed ift loven udgøres af de kongelige, der iflg grundlovens paragraf 13 er “straffrie”. De kan altså gøre, hvad der passer dem. Hvor rimeligt er det?
Som en sjov lille krølle til afslutning prøvede jeg at google “Rige kriminelle i Danmark”.
Øverst på søgningen kom en artikel fra regeringen.dk med overskriften “Ungdomskriminalitet”.
Kan det passe? Har Google ikke forstået spørgsmålet, eller findes de bare ikke?
Trods alt kender jeg da flere tidligere dømte: Mogens Glistrup, Klaus Riskjær Pedersen, Kurt Thorsen og måske endda Sanjay Shah – selvom han endnu ikke er dansker – der er anklaget for at have snydt den danske statskasse for milliarder.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
03. januar 2024 | 15:49
