Afviser udlægning
Lider det kommunale selvstyre af åndenød?
Kommunerne er i stort omfang statens udøvende organer med en fernis af folkestyre smurt ovenpå. Selvom kritik siver op nedefra, lider selvstyret af åndenød.
|
Kommunernes opgaver er mangfoldige og reglerne komplicerede. Sammen med kommunalbestyrelserne knokler det udskældte personale bravt for at få statslige lofter på service- og anlægsudgifter, kommuneskatter og udligning til at nå rundt om borgernes krav.
Mens valgkampen kører, er det slående, hvor lidt kommunerne kan rokke med ørerne. Alene lønningslisten med lærere, pædagoger og ansatte vejer tungt.
De sociale udgifter, inklusive andel i førtids- og seniorpensioner, alverden til tilskud og hjemme- og ældrepleje fylder i kommunernes løbende udgifter, der var på 425 mia. kr. i 2024. Heraf gik 58 procent til sociale udgifter, 18 procent til undervisning, 11 procent til administration og generelle udgifter, 8 procent for sundhed og andet 5 procent. Anlægsudgifterne var på ca. 20 mia. kr. oveni.
Hver gang der laves generelle udligningsregler, lyder der et ramaskrig om slagside, i nogle tilfælde fordi der overkompenseres, i andre fordi der ikke kompenseres nok.
Kontanthjælpen er statsligt finansieret, mens førtidspensionen og seniorpensionen deles med staten. Tildelingen af dem påhviler kommunerne, men taksterne og reglerne er lovbestemte og ekstremt detaljerede. Alene i 2024 var udgifterne til førtidspension på 35 mia. kr., en 9 procent stigning fra året før. I 2025 beløber kommunernes bidrag til de to pensioner sig til 45 mia. kr. Som man kan regne ud, har de dermed lige så lidt motivation til at tilkende disse pensioner som staten. På ældreområdet er der en konstant armlægning med landspolitikerne. Sygehuse og privatpraktiserende læger er lagt i regionerne, men genoptræning og diverse plejetilbud tilfalder kommunerne.
København har et driftsbudget på ca. 50 mia. kr., så der er lidt at rutte med, men de sociale udgifter æder også her over halvdelen.
Kommunal udligning beregnes især på baggrund af de socialøkonomiske udgiftsbehov, der varierer en del blot i Region Hovedstaden. Bornholm ligger således helt i top over udgifter til førtidspension, over 21.000 kr. mod Allerøds 4.100 kr. per 17-67 årig. Det udlignes ingenlunde fuldt ud.
Borgerne kræver det samme over hele landet. Hver gang der laves generelle udligningsregler, lyder der et ramaskrig om slagside, i nogle tilfælde fordi der overkompenseres, i andre fordi der ikke kompenseres nok. Miljøudgifter indgår ikke i udligningen
Fanø har store udgifter i forhold til befolkningstallet. Det blev ikke modsvaret af relativt høje indkomster i 2025, tværtom blev øen først skåret i udligningen. Men så fik kommunen forhandlet sig til 19 mio. kr. og dernæst 20 mio. ekstra som ø uden fast forbindelse. Kommunerne kæmper indbyrdes om statens gunst.
Hvis kommunerne bruger for meget, straffes de på det statslige bloktilskud næste år. Hvis de indfører skattestigninger, må de ikke bruge dem fuldt ud. En ny ordning tilskynder ligefrem til nedsættelse af skatteprocenten.
Frihedsgraderne ligger mest i den fysiske planlægning og forberedelse af større investeringer i transportnet og infrastruktur. Det gøres nemmere, hvis kommunen ejer jord og kan lave fikse selskabskonstruktioner. Københavns kommune har en betragtelig formue (36 mia. kr. – især ejendomme), men gennem andelene i By & Havn og Metroselskabet er gælden potentielt 34,9 mia. kr. højere end de regnskabsførte 2,4 mia. kr. Ny gæld kan forudses med mere metro og Lynetteholm. Overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S) går nu ind for et mindre kommercielt By & Havn – men holder fast i Lynetteholm.
På det kulturelle område er der lidt frihed, men kun småpenge til rådighed, ja, flere kommuner lukker biblioteker snarere end at udvikle de fælles rum. Hvis gode initiativer lykkes, skyldes det borgere eller fonde.
Kommunerne er i stort omfang statens udøvende organer med en fernis af folkestyre smurt ovenpå. Selvom kritik siver op nedefra, lider selvstyret af åndenød.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
11. oktober 2025 | 06:03
