Kommentar
Lærerigt galskab i Sjællands største mose
Tre årtiers fredningsgalskab for at redde Holmegaard mose er endt med, at skatteyderne er blevet lænset for millioner, mens mosens ejere og en mindre hær af unødvendige entreprenører er blevet forgyldt.
|
19. september viste Naturstyrelsens biolog Torben Hviid et selskab på cirka 30 rundt i den fredede Holmegaard Mose og fortalte om sisyfosarbejdet med at redde mosens oprindelige natur, truet af ejernes uforbederlige afvandingsiver for at tjene penge på landbrug, skovbrug og jagt.
Det efter danske forhold store naturområdes første fredning i 1987 bestemte blandt andet, at mosens sjældne højmosenatur skulle bevares. Siden er det udpeget som – på papiret – højt beskyttede Natura 2000- og Habitat-områder. Allerede i 1983 blev moseområdets samlede 19 km2 EF-fuglebeskyttelsesområde.
Et af landets mest unikke naturskovsområder, med forbindelseslinjer helt til dengang Danmarks ældste skove spirede efter sidste istid, ødelægges uden det mindste pip, selv fra Danmarks Naturfredningsforening.
Alene med hensyn til omkring fem procent af området bestående af højmose og tilgroede tørvegravede arealer omkring, har stat, amt og kommune i foreløbigt 34 år bekostet adskillige årsværks embedsmands- og konsulentlønninger samt millioner af projektkroner på en forudsigelig fiasko.
Efter over tre årtiers fredningsgalskab er status, at skatteyderne er blevet lænset for millioner, ejerne og en mindre hær af unødvendige entreprenører er blevet forgyldt. Mens de naturværdier, som fredningssagen fra 1978-87 samt Natura 2000- og Habitat-reglerne har bestemt skal bevares, i dag har det værre end nogensinde.
Nye plastre på åbne benbrud
På Naturstyrelsens rundvisning i søndag fremviste statsskovfoged Torben Hviid det seneste entreprenørarbejde i mosen. For at begrænse ejernes ødelæggende dræning har Naturstyrelsen valgt at nedgrave en to meter dyb og flere hundrede meter lang plastikmembran langs mosens nordlige udkant.
Og midt igennem Holmegaardmosen har man med opgravet tørvejord og store entreprenørmaskiner bunket en to meter høj vold op.
Håbet er, at tørvevold, plastikmembraner og plastikspunsvægge fremover vil sikre en naturlig vandstand i godt og vel 100 hektar af centrale Holmegaard Mose, hvor områdets resterende 27 hektar højmose befinder sig. Så kan alle dræningsfandenerne tage resten af moseområdet, over 90 procent!
I modstrid med hele det 19 km2 store moseområdes basale behov, hele to fredningssager samt landets allerbedste naturbeskyttelsesregler, har moseejerne i årevis uhindret (fået) gravet mange af naturområdets flere hundrede kilometer vandløb og afvandingskanaler dybere og dybere.
Aktuelt har Broksø Gods for anden gang inden for få år uddybet en central afvandingskanal i Holmegaard Mosens nordøstdel. I lodret strid med loven, som godset og mosens øvrige lodsejere – samt myndighederne – har gjort det igen og igen. Og igen…
Fuglene flygter – eller skydes
Den vedholdende ødelæggende afvanding af mosen har betydet, at flere tusind par ynglende vandfugle fordelt på cirka 20 arter i cirka 50 hektar tørvegrave i dag er reduceret til i alt nogle få håndfulde ynglepar.
Samtidig er Sjællands største mose plaget af et af Danmarks største jagttryk, der bortjager mange af de fugle, som ikke allerede er forsvundet af andre årsager. De mange hundrede glade jægere nyder godt af trækfugle nordfra. Samt tusindvis af opdrættede skydefugle, der skaber nye problemer for naturen.
Da en af Danmarks fuglerigeste søer Gødstrupsøen i 2003 blev ”naturgenoprettet” som såkaldt VMP II-projekt – endda med Ornitologisk Forenings næstformand Niels Riis som vellønnet COWI-konsulent – ændrede man desværre søen på en række punkter med det resultat, at 90 procent at dens ynglefugle efterfølgende mistede deres reder med æg på grund af fluktuerende vandstand og menneskeskabt høj bølgegang i søen.
Efter over tre årtiers fredningsgalskab er status, at skatteyderne er blevet lænset for millioner, ejerne og en mindre hær af unødvendige entreprenører er blevet forgyldt.
I 2014 begyndte flere hundrede skarver at overnatte imellem to tørvegrave 300 meter nord for Holmegaard Glasværk. Året efter taltes den 14. oktober 635 overnattende skarver. Ornitologer var begejstrede over, at skarver, som havde levet i mosen i flere tusind år, da mosen var en stor indlandssø, var genindvandret i et af artens historisk set aller vigtigste danske leveområder. Gamle skarvknogler er fundet i mosens dybe lag tørv.
Skarverne imponerede ikke skrivebordsnaturgenopretterne. I et brev af 20. april 2015 skrev Næstved Kommune:
Skarvkolonier tilfører næringsstoffer til nærområdet på grund af de store fiskemængder, som de henter langvejs fra. En skarvkoloni i Holmegaard Mose vil derfor ikke være foreneligt med det ekstremt næringsfattige miljø og de sjældne planter, som vokser i mosen.
Kommunen hyrede i efteråret 2017 en jæger til med skræmmeskud at bortjage skarverne, når de ankom til birketoppene fra Karrebæk Fjord-området for at sove 50 meter fra et område, der frem til 1960’erne var åben losseplads for glasværket og Fensmark by.
Da fuglene efter flere ugers skyderi var skræmt bort, fældede Naturstyrelsen et par måneder senere alle skarvernes birketræer samt flere tusind andre vest for. Kommunen undskyldte efterfølgende dobbeltarbejdet med, at man ikke kendte til Naturstyrelsens træfældningsplaner.
Selvskabte problemer
Men molboarbejdet fortsatte. Den naturgenoprettede Glasværkseng syd for mosen udledte uheldigvis store mængder næringsrig vand lige ind i og omkring højmosepartierne. Netop dét, naturplejerne anklagede skarverne for at gøre, gjorde de selv. Og uden sammenligning langt mere effektivt. Dette forår kunne man således nord for højmosen, hvortil området afvandes, således se ”næringsfattigt” mosevand fyldt med irgrønne trådalger – ikke set her i flere tusind år!
Naturgenopretterne var opmærksom på det alvorlige selvskabte problem – og skabte så et nyt!
Sammen med nedgravningen af plastikmembraner og spunsvægge påbegyndte man i sidste måned etableringen af en cirka en kilometer lang rørledning i mosens sydkant, der skal lede det forurenede vand fra Glasværksengen bort fra højmosen.
Ensbetydende med rydningen af nogle af områdets ældste og meste bevaringsværdige træer i den såkaldte laggskov, noget af mosens ældste og mest værdifulde natur. Flere hundrede år gamle elletræer er de seneste uger gravet op med rode for sandsynligvis at ende som et grønt, CO2-venligt regnskab et sted.
Unik natur ubeskyttet
Mosens unikke naturskovsværdier bestående først og fremmest el, birk og eg er blevet glemt af skrivebordsvældet. Alle snakke om at skabe mere skov, mens et af landets mest unikke naturskovsområder, med forbindelseslinjer helt til dengang Danmarks ældste skove spirede efter sidste istid for over 10.000 år siden, ødelægges uden det mindste pip, selv fra Danmarks Naturfredningsforening.
Store Vildmose har landets største birketræsdominerede naturskovsareal. I alt cirka 50 km2 selvsåede birke på den store, tørvegravede moseflade; alle træer under 100 år. På øerne vokser den største birkedominerede naturskov i Holmegaard Mose-området – 4-5 km2 – der for en dels vedkommende er gammel naturskov/sumpskov med ubrudt forbindelse flere tusind år tilbage og medfølgende enestående biodiversitet. I flere tempi er denne unikke skov desværre blevet destrueret.
I 1980’erne lod de tre mosegodser Holmegaard, Broksø og Gisselfeld en stor del af mosens meget gamle birkeskov omdanne til billig brænde. Beskrevet i Naturens Verden i 1992.
Og i henholdsvis 2010/11 samt for fire vintre siden totalfældede Naturstyrelsen flere hundredtusind dunbirke i endnu et mislykkes forsøg på at genskabe noget af den højmose, der primært blev omdannet til brændsel ved tørvegravning fra 1825 og frem til Anden Verdenskrig.
De hundredtusindvis af gamle birketræer blev imidlertid afløst af endnu flere nyspirede artsfæller – og en stærkt forringet biodiversitet. De naturskovsarealer, der blev fældet for knapt fire år siden, er i år blevet afgræsset af får og fremstår nu træløse med den kvælstofglade græsart blåtop, som fårene ikke bryder sig om, opvokset overalt. I foråret etablerede mindst to par viber sig imellem de mange birketræstubbe på den da næsten vegetationsløse tørvejordsflader – nærmest som at finde ynglende flamingoer i ens baghave.
Det er utvivlsomt i erkendelsen af de mange års fiaskoer, at Naturstyrelsen nu nedgraver plastikmembraner rundt om det meste af de områder, hvor man ønsker højmose. På rundvisningen i søndags erklærede Torben Hviid, at man skulle have gjort det, man nu gør, for flere år siden.
Mosens nyere historien, og naturens virkelighed, viser, at det er naivt tro, at Torben Hviid eller hans efterfølger(e) ikke om et årti eller mere vil sige præcis det samme, når endnu en ny, virkningsløs lappeløsning præsenteres.
Læs mere i den fem år gamle rapport Millioner spildt på forfejlet naturgenopretning i Sjællands største mose
24. september 2021 | 07:04
